Del artikel Print
Intelligente drev redder Århus fra ekstremregn

Intelligente drev redder Århus fra ekstremregn

En vejrradar, selvtænkende drev til spjæld og 55.000 kubikmeter opsamlingsbassiner er vigtige elementer i den plan, der skal hindre oversvømmelser af århusianske kældre.

Når de århusianske gader næste gang oversvømmes under skybrud eller ved ekstremregn, vil en nytænkende kombination af ekstra opsamlingsbassiner og et intelligent styrings- og varslingssystem forhåbentligt sikre, at vandmasserne hverken giver oversvømmede kældre eller uønskede mængder spildevand i Aarhus Å og Aarhus Havn.


Den intelligente styring er en del af Aarhus Kommunes bestræbelser på at gardere sig så godt som muligt mod fremtidige skybrud.
Nyanlagte, traditionelle opsamlingsbassiner og rørledninger for 330 millioner kroner suppleres af et intelligent styrings- og varslingssystem, der i realtid informerer om kapaciteten i systemet og eventuelle overløb.

 

"Det er sjældent set, at man har koordineret tingene på den her måde" fortæller projektleder ved Aarhus Vand Lene Bassø.

 

Badegæster undgår spildevand
Hidtil har spildevandssystemet under Aarhus' gader ved særligt kraftige regnskyl ledt al vandet mod renseanlæggene så hurtigt som muligt - med risiko for overløb og overbelastning.
Det opspædede regn- og spildevand, der ikke er plads til i systemet, er blevet hældt ud i Aarhus Å eller Aarhus Havn. Den løsning medfører dog af og til oversvømmede kældre og harmonerer ikke særlig godt med Aarhus Kommunes ønske om ordentlig vandkvalitet i blandt andet Aarhus Havn, der skal udstyres med et badebassin - som man kender det fra havnebadene i København.
Fremover vil man derfor holde vandet tilbage og pumpe det ud i de nye bassiner - 55.000 kubikmeter i alt - så risikoen for overløb minimeres.

 

"I stedet for at vi sender vandet ned til midtbyen med risiko for at oversvømme en masse kældre, så leder vi det direkte ud i bassinerne og i sjældne tilfælde åen eller Aarhus Havn", forklarer Lene Bassø.

 

Den optimerede styring giver mulighed for at udnytte afløbssystemet og renseanlæggene optimalt og forudsige kontrollerede overløb, så eventuelle badegæster i Aarhus Havn kan komme op af vandet i tide.

 

Intelligente drev tager styringen
For bedre at kunne bestemme, hvor det opspædede spildevand skal ledes hen, er rørledninger og bassiner blevet udstyret med cirka 20 spjæld forsynet med intelligente drev, som reguleres automatisk af enten en PLC eller et overordnet styringskoncept.
Disse Sipos-drev, som de kaldes, er vigtige komponenter i styringens såkaldte tilbagefaldsstrategi, idet de reelt agerer selv uden indblanding fra netværket. Drevene kan modtage signaler fra flowmålere og niveaumålere uden om netværket, så de selv tager styringen.

Udløser en tordenbyge eksempelvis en strømafbrydelse, så det centrale netværk sættes ud af drift, rummer drevene en nødstopfunktion, der gør dem i stand til at overtage kontrollen med systemet og enten lede vandet videre eller holde det tilbage.

 

"Drevene kan bruges som satellitstation. De kan modtage signaler fra flowmålere og niveaumålere uden om netværket, så de selv tager styringen. Det er det smarte ved dem," siger Jens Ulrik Jensen, Key Account Manager i Grønbech & Sønner, der har leveret Sipos-drevene.


De enfasede geardrev er udstyret med en frekvensomformer, der gør dem i stand til at køre på en meget lav startstrøm. Det gør dem meget anvendelige i forbindelse med strømafbrydelser, idet drevene kan nøjes med en lav batteriforsyning.

 

Bestod eksamen under skybrud
I sommer fik systemet så lov til at stå sin prøve, da et heftigt skybrud passerede hen over Aarhus. På bare en halv time blev flere af de helt store bassiner på 16.000 kubikmeter fyldt op med regn- og spildevand, men systemet stod distancen. Samtlige bassiner blev fyldt op ved brug af de nye styringshåndtag. Regnen var dog så kraftig, at det ikke var muligt at undgå at sende noget af vandet ud i Aarhus Å og Aarhus Havn.


Storkøbenhavn tog allerede i 2011 et lignende intelligent styringssystem i brug, men ifølge Aarhus Vand rummer det københavnske system ikke de tilbagefaldssikringer, som Sipos-drevene i de århusianske kloakker giver mulighed for.

 

Kilde: Ingeniøren