En vejrradar, selvtænkende drev til spjæld og 55.000 kubikmeter opsamlingsbassiner er vigtige elementer i den plan, der skal hindre oversvømmelser af århusianske kældre.
Når de århusianske gader næste gang oversvømmes under skybrud
eller ved ekstremregn, vil en nytænkende kombination af ekstra
opsamlingsbassiner og et intelligent styrings- og varslingssystem
forhåbentligt sikre, at vandmasserne hverken giver oversvømmede
kældre eller uønskede mængder spildevand i Aarhus Å og Aarhus
Havn.
Den intelligente styring er en del af Aarhus Kommunes bestræbelser
på at gardere sig så godt som muligt mod fremtidige skybrud.
Nyanlagte, traditionelle opsamlingsbassiner og rørledninger for
330 millioner kroner suppleres af et intelligent styrings- og
varslingssystem, der i realtid informerer om kapaciteten i systemet
og eventuelle overløb.
"Det er sjældent set, at man har koordineret tingene på den her
måde" fortæller projektleder ved Aarhus Vand Lene Bassø.
Badegæster undgår spildevand
Hidtil har spildevandssystemet under Aarhus' gader ved særligt
kraftige regnskyl ledt al vandet mod renseanlæggene så hurtigt som
muligt - med risiko for overløb og overbelastning.
Det opspædede regn- og spildevand, der ikke er plads til i
systemet, er blevet hældt ud i Aarhus Å eller Aarhus Havn. Den
løsning medfører dog af og til oversvømmede kældre og harmonerer
ikke særlig godt med Aarhus Kommunes ønske om ordentlig
vandkvalitet i blandt andet Aarhus Havn, der skal udstyres med et
badebassin - som man kender det fra havnebadene i København.
Fremover vil man derfor holde vandet tilbage og pumpe det ud i de
nye bassiner - 55.000 kubikmeter i alt - så risikoen for overløb
minimeres.
"I stedet for at vi sender vandet ned til midtbyen med risiko
for at oversvømme en masse kældre, så leder vi det direkte ud i
bassinerne og i sjældne tilfælde åen eller Aarhus Havn", forklarer
Lene Bassø.
Den optimerede styring giver mulighed for at udnytte
afløbssystemet og renseanlæggene optimalt og forudsige
kontrollerede overløb, så eventuelle badegæster i Aarhus Havn kan
komme op af vandet i tide.
Intelligente drev tager styringen
For bedre at kunne bestemme, hvor det opspædede spildevand skal
ledes hen, er rørledninger og bassiner blevet udstyret med cirka 20
spjæld forsynet med intelligente drev, som reguleres automatisk af
enten en PLC eller et overordnet styringskoncept.
Disse Sipos-drev, som de kaldes, er vigtige komponenter i
styringens såkaldte tilbagefaldsstrategi, idet de reelt agerer selv
uden indblanding fra netværket. Drevene kan modtage signaler fra
flowmålere og niveaumålere uden om netværket, så de selv tager
styringen.
Udløser en tordenbyge eksempelvis en strømafbrydelse, så det
centrale netværk sættes ud af drift, rummer drevene en
nødstopfunktion, der gør dem i stand til at overtage kontrollen med
systemet og enten lede vandet videre eller holde det tilbage.
"Drevene kan bruges som satellitstation. De kan modtage signaler
fra flowmålere og niveaumålere uden om netværket, så de selv tager
styringen. Det er det smarte ved dem," siger Jens Ulrik Jensen, Key
Account Manager i Grønbech & Sønner, der har leveret
Sipos-drevene.
De enfasede geardrev er udstyret med en frekvensomformer, der gør
dem i stand til at køre på en meget lav startstrøm. Det gør dem
meget anvendelige i forbindelse med strømafbrydelser, idet drevene
kan nøjes med en lav batteriforsyning.
Bestod eksamen under skybrud
I sommer fik systemet så lov til at stå sin prøve, da et heftigt
skybrud passerede hen over Aarhus. På bare en halv time blev flere
af de helt store bassiner på 16.000 kubikmeter fyldt op med regn-
og spildevand, men systemet stod distancen. Samtlige bassiner blev
fyldt op ved brug af de nye styringshåndtag. Regnen var dog så
kraftig, at det ikke var muligt at undgå at sende noget af vandet
ud i Aarhus Å og Aarhus Havn.
Storkøbenhavn tog allerede i 2011 et lignende intelligent
styringssystem i brug, men ifølge Aarhus Vand rummer det
københavnske system ikke de tilbagefaldssikringer, som
Sipos-drevene i de århusianske kloakker giver mulighed for.
Kilde: Ingeniøren