Del artikel Print
4,1 mio. kr. til forskning i natur og tilpasning

4,1 mio. kr. til forskning i natur og tilpasning

Nyt dansk forskningsprojekt har fået 4.1 mio. kr. til at forske i hvordan dyr og planter kan tilpasse sig klimaforandringerne.

Villum Fonden har bevilget 4,1 millioner kroner til det fireårige forskningsprojekt, som ledes af adjunkt Bodil Ehlers på Syddansk Universitet.

Projektet skal undersøge hvordan dyr og planter kan tilpasse sig klimaforandringer ved at anvende forsøgsopstillinger, hvor der gennem en længere årrække manipuleres med temperaturer og nedbør i et bestemt område. På den måde kan forskerne følge de eventuelle forandringer i områdets dyr og planter ved simuleringer af de forudsagte klimaforandringer.

- Det er vigtig at få mere viden om dyr og planters fremtidige udbredelse og skæbne, hvis vi skal udvikle strategier for at bevare truede arter og forebygge mod potentielt invasive arter, siger Bodil Ehlers til Syddansk Universitet.

Syddansk Universitet gennemfører projektet sammen med forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser og Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet.