Del artikel Print
The Economist: Øget fokus på klimatilpasning

The Economist: Øget fokus på klimatilpasning

COP15 førte til en uklar og ikke-bindende aftale. COP16 står for døren og vil højest sandsynligt heller ikke føre til en holdbar aftale om CO2-reduktioner. Derfor bør fokus i stedet rettes mod klimatilpasning, skriver The Economist.

Resultatet af klimatopmødet COP15 i København var en ikke-bindene aftale, som forpligter landene til at udføre tiltag, som kan være med til at holde den globale temperaturstigning under 2°C over præ-industrielt niveau. Om COP16 i Mexico bringer en bindende CO2-reduktionsaftale er endnu uvist. Den tidligere leder af IPCC - og nuværende chefrådgiver for den engelske regering - Bob Watson mener, at 2°C-målsætningen ikke vil blive opfyldt og udtaler "Two degrees is a wishful dream".

Derfor - skriver The Economist - vil fremtiden kræve større investeringer i klimatilpasning i stedet for de CO2-reduktioner, som der alligevel ikke kan opnås enighed om. Hvilke tilpasningstiltag, der bør investeres i, og hvor, er stadig meget usikkert og derfor bør klimatilpasningsstrategien dække så mange forskellige påvirkninger som muligt. Det bedste udgangspunkt er at være økonomisk veludrustet skriver The Economist.

I artiklen er der fokus på tilpasning af landbruget til fremtidens klimaudfordringer. Der nævnes som eksempel, at hvis vi tilfører jorden mere kulstof i form af humus, så kan vi  dels binde mere kulstof i jorden, dels samtidig forbedre jordstrukturen og øge jordens evne til at tilbageholde vand. Lige netop den egenskab kan øge landbrugsudbyttet - især i tørkesituationer, som vi kan forvente flere af i fremtiden.

I artiklen diskuteres det, om migration er en tilpasningsløsning eller en konsekvens af kommende klimaforandringer. Måske kan planlagt migration  være en del af en tilpasningsløsning som samtidig bidrager til at reducere energiforbrug og CO2-udledninger på samme tid.

At afværge skader på fælles goder er som oftest den væsentligste  begrundelse for at tilpasse sig rettidigt. Imidlertid er en 3 graders temperaturstigning en kæmpeudfordring for verdenssamfundet. Det gælder især hvis vandstanden i verdenshavene stiger mellem 0,2 og 1,2 meter i dette århundrede. Derfor er overvågning af klimaforandringer et vigtigt aspekt, især tæt overvågning og varsling af hedebølger fremhæves som en særlig vigtig indsats. 

I artiklen argumenteres for, at flytningen fra land til by kan være et led i klimatilpasningen. Et af argumenterne er, at byboeres emissioner i gennemsnit er lavere end tilsvarende landbrugeres emissioner. Et andet argument er, at det er lettere at beskytte en hel by med diger end det er at beskytte en hel  masse små byer langs en sårbar kyst.

Rige lande vil bedre kunne klare de tilpasningsudfordringer, som 2°C opvarmning skaber, fordi de har den tekniske ekspertise, velfungerende politiske institutioner og den finansielle slagkraft der skal til.

Problemerne er langt mere alvorlige i de fattige lande, som også vil rammes hårdere af klimaændringerne. The Economist mener, at de rige lande skal være foregangsbilleder for fattige lande og vise, at tilpasningsstrategier bør indgå bredt i den politiske dagsorden, i stedet for blot at kanalisere milliarder af dollars mod forebyggende tiltag i de fattige lande.

Kilde: The Economist 25 november 2010