Del artikel Print
ATP tænker klima i forhold til alle investeringer

ATP tænker klima i forhold til alle investeringer

ATP's klimahorisont udvides. Klimaet vil fremover blive tænkt ind i alle investeringer hos ATP, skriver Ritzaus Bureau.

ATP's direktør Lars Rohde og fondsdirektør Bjarne Graven aflægger Danmarks største byer et besøg for at tale om pension. Her skal der bl.a. tales om hvordan klimaet kan tænkes ind i alle ATP's investeringer fremover og ikke kun i specifikke klimafonde, skriver Ritzaus Bureau.

ATP fokuserer dels på hvordan virksomhederne forholder sig til klimaproblematikken, men en anden vigtig side er også ejendomsinvesteringerne. Bjarne Graven udtaler til Ritzaus Bureau:

- Det er naturligt for os at sikre, at vi ikke køber en ejendom, der bliver oversvømmet om 20 år, fordi vandstanden stiger. Klimaet er blevet en integreret del at tænke på i alle vores investeringer.

De to pensions- og investeringseksperter, Lars Rohde og Bjarne Graven oplever på møderne i Danmark, at mange af deltagerne er villig til at lade ATP investere i klimavenlige virksomheder, selvom det koster på afkastet. Bjarne Graven udtaler til Ritzaus Bureau:

- Det er fint, at befolkningen er glad for klimahensyn, selvom det koster. Men det er ikke nødvendigt. Vi tror faktisk ikke, det koster noget. Vi gør det ikke bare for at være miljøvenlige, men vi gør det for at investere ATP's penge, siger fondsdirektøren.

Kilde: Ritzaus Bureau den 11. marts 2010.