Københavns Kommune vil holde fremtidens øgede vandmængder tilbage fra kloakkerne med grønne tage. Men det er en helt forkert måde, siger landskabsarkitekt Stig L. Andersson: Vi skal lave noget, der er fuldstændig nyt. Det skriver Politiken
Nordvest Kvarterpark i rektanglet mellem Frederikssundsvej,
Tomsgårdsvej/Hulgårdsvej, Stærevej og Gråspurvevej er et eksempel
på, at byen grønnes i disse år. Det, der før udelukkende var
stenbro og asfaltjungle, springer ud i landskabelige former med
dufte, syn og lyde, man tidligere skulle på landet eller i
aflukkede parker for at opleve. Nogle af de kvaliteter, folk
tidligere flyttede ud af byen for at opnå, er nu ved at blive
trukket ind over byen. Det er landskabsarkitekt Stig L. Andersson,
der har tegnet det nye grønne byrum i Nordvest.
Han mener, at man bør bruge naturen som en del af det kredsløb,
man ikke tidligere mente, den var en del af. Det handler ikke bare
om miljøteknik, at give husene vinterfrakke og en grøn hat på
taget: »Ja, det er jo det fantastiske, vi skal lave noget nu, der
er fuldstændig nyt. For vi har ikke noget forbillede, der findes
ingen tradition for, hvordan man lever i overensstemmelse med
naturen i storbyen«.
»Det er ikke gjort med træer i byen, og ' hvor er det vildt fedt,
at der står græs op gennem asfalten'. Det er en gammel romantisk
forestilling. Den kan vi ikke bruge til noget. Græs er vigtigt,
fordi man kan have nedsivning af vand (der ikke belaster
kloaksystemet, red.), men det skal placeres de rigtige steder, og
det skal have en rekreativ værdi«. Når naturen kommer ind i byen,
handler det altså om at skabe balance i vores tilværelse. På Stig
L. Anderssons tegnestue, SLA, kalder de det for
procesurbanisme.
Klimaændringer er et potentiale
Selv om vi er tvunget til at indrette os efter naturen, er det
ikke noget dommedagsbillede, Stig L. Andersson vil udmale. I stedet
for at se klimaændringerne som en udefra kommende trussel, vi skal
værne os mod, ser han dem som et potentiale til at skabe helt nye
kvaliteter i byerne: »Der vil i fremtiden falde enorme mængder vand
med korte tidsintervaller, og det kan vores kloaksystem ikke
klare.
- Derfor har man valgt i Københavns Kommune at holde
regnvandet tilbage ved at lave grønne tage. Men det er en helt
forkert tilgang. For hvem har glæde af det? Hvorfor ikke se på,
hvordan man får mest muligt ud af de stigende vandmængder? Det
behøver ikke handle om at få vandet væk eller holde det tilbage.
Hvis byen visse steder var oversvømmet og egnet til det, ville det
give helt nye rekreative oplevelser.
- Se på regnvandet som en kvalitet«, siger han og opremser en hel
række: »Der kunne være vandløb gennem byerne og opsamling i
biotoper, som man ellers ikke har haft i tætbebyggede områder. I
stedet for at se skrækscenarier fra Greve, når der er
oversvømmelser, kunne man se en masse glade mennesker, når det
regner. Naturen i form af biotoper skal indgå i byens
cyklus«.
Kilde: Politiken, d. 7. juli 2010, kultur, side 4