Del artikel Print
Klimaændringer og vandplaner

Klimaændringer og vandplaner

Der er ikke i regeringens vandplaner taget stilling til begrebet klimatilpasning. Politiken redegør i en artikel for uenighed mellem forskere og politikere om behovet for at klimatilpasse vandplanerne

Regeringen lancerede d. 14. januar de længe ventede vandplaner. Vandplanerne er en konsekvens af miljømålsloven, der implementerer EU's Vandrammedirektiv. Planerne, der er de første af sin slags virker for en 6-årig periode fra 2009 til 2015 og har til hovedformål at sikre, at grundvand og vandet i de danske åer og søer senest i december 2015 skal have opnået "god tilstand".

Jørgen E. Olesen, der er professor i klima og jordbrug på Aarhus Universitet mener, at man burde have taget klimaændringernes påvirkninger med i vandplanerne. Det vil man først gøre fra 2016:

 - Det er klart uhensigtsmæssig. Klimaændringerne har allerede i betydelig grad påvirket vores vandmiljø. At lade, som om det ikke sker, er at stikke hovedet i busken. Man risikerer fejlinvesteringer, og at det efterfølgende bliver dyrere at rette op på situationen, siger Jørgen E. Olesen.

Han frygter blandt andet, at der bliver givet miljøgodkendelser til landbrug, der så skal trækkes tilbage - med erstatning til følge - når klimaeffekter medregnes fuldt ud fra 2016. For så kan det for eksempel stå klart, at et svinebrug udleder for meget kvælstof til en fjord.

Også seniorforsker Jørgen Hansen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er enig i, at man ikke bør lave handleplaner ud fra tingenes tilstand her og nu, når klimaet ændrer sig løbende:

 - Klimaeffekter bør tænkes ind fuldt ud fra begyndelsen - ellers risikerer man, at den samlede indsats ikke bliver tilstrækkelig, siger Jørgen Hansen.

Forurening mindskes, men miljøforbedringer udebliver
Siden 1987 har Danmark gennemført vandmiljøplaner, der har formået at sænke kvælstof- og fosforudledningen til vores vandmiljøer markant. Men det har desværre ikke givet den ønskede positive effekt på vandmiljøet i vandløb, søer og fjorde.

Det skyldes primært ændringer i det danske klima i de seneste 20 år: Det regner mere, så mere af landbrugets kvælstof og fosfor skylles ud i vandmiljøet. Og så er vandet blevet 1-3 grader varmere de sidste 15-20 år, hvilket betyder at den biologiske produktion i vandmiljøet øges, så iltmanglen stiger.

Miljøministerens pressechef henviser på baggrund af Politikens forespørgsler til en pressemeddelelse fra i fjor, hvor Miljøministeren afviste at tage højde for klimaforandringerne, fordi hans egne fagfolk ikke mente, at det kunne lade sig gøre.

 - Der forefindes ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelige oplysninger til at gennemføre en målrettet og operationel indsats, der tager højde for langsigtede klimaforandringer, sagde ministeren

Kilde: Politiken.dk, artikel 14. januar 2010.