Del artikel Print
Kartofler rustes til fremtidens klima

Kartofler rustes til fremtidens klima

Fremtidens varmere og tørrere somre kan blive et problem for dyrkningen af kartofler, der er følsomme over for tørke. Nu vil forskere udvikle nye sorter, der er mere velegnede til tørkeforhold.

Danske landmænd mister i et gennemsnitsår en halv milliard kroner på grund af tørke, som begrænser afgrødernes udbytte. En af de mere udsatte afgrøder er kartoflen, der har et sparsomt rodnet og derfor ikke er så effektiv til at finde de små vandmængder i jorden i en tørkeperiode.

Mange steder dyrkes kartoflen med markvanding på de sandede jorde og her vil vandmangel næppe blive et problem. Men på de mere lerede jordtyper, hvor det ikke kan betale sig at etablere vandingsanlæg, rammes kartoffelhøsten cirka hvert tredje eller fjerde år af tørkeproblemer.

Det er baggrunden for, at forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet i samarbejde med Aalborg Universitet, KU-LIFE og Landbrugets Kartoffelfond gået sammen i et forskningsprojekt finansieret af Fødevareministeriet, der skal udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand og udnytter det vand, de optager, mere effektivt.


Kartoffelplantens korte rødder, er en af grundene til, at planten er dårligt rustet til tørkeperioder

I forbindelse med et andet overstået og EU-finansieret forskningsprojekt, SAFIR, fandt forskerne fra det jordbrugsvidenskabelige fakultet ud af noget, som kan bruges til udviklingen af den nye kartoffelsort:

 - Vi så, at en delvis udtørring af kartoffelplanten får dens hormonsystem til at lukke bladenes spalteåbninger (stomata), hvilket reducerer fordampningen fra planten med cirka 15 procent. Med den viden i hånden, skulle det være muligt at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand og som udnytter det vand de optager mere effektivt uden at udbyttet bliver ringere, siger Mathias Neumann Andersen, fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Tørke-genet skal findes
Herefter går jagten ind på de gener, der bestemmer vandforbruget i planten. Landbrugets Kartoffelfond har en samling krydsningslinjer, som har vist stor forskel i stomatas åbningsgrad. Forskerne vil nu dyrke disse linjer for at undersøge forskellene mellem dem.

Jagten på generne bliver imidlertid kompliceret af, at kun ca. 10 % af variationerne i stomatas åbning, der skyldes gener, resten skyldes klimavariable. Derfor skal forskerne for lave en model for, hvordan klimavariable lys, varme og fugtighed påvirker planterne. Herefter kan man undersøge generne.

- I SAFIR har vi forbedret modellerne for klimaets indvirkning. Da der sideløbende er sket store fremskridt indenfor bioteknologien, er det nu realistisk muligt at identificere gener for bedre vandudnyttelse forudser Mathias Neumann Andersen. Når man har fundet ud af, hvilket gen det er, kan man følge det og enten lave traditionelt forædlingsarbejde eller splejse genet ind i kommercielle kartoffelsorter.

Kilde: Nyhed fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 11. februar.