Del artikel Print
EU’s fiskeriregulering under pres pga. klimaændringer

EU’s fiskeriregulering under pres pga. klimaændringer

Vandtemperaturen i de europæiske farvande er steget, og det får fiskearter som makrel og torsk til at søge mod nord. Denne udvikling lægger pres på EU's regulering af fiskeriet, skriver Politiken.

Ændrede temperaturmønstre på grund af den globale opvarmning, får fiskestimerne til at vandre. Temperaturen i de europæiske farvande er steget, og det betyder, at nogle fiskearter ikke længere trives her, men vandrer mod nord, hvor vandet er køligere. 

Makrelstimer er i større omfang søgt fra Nordsøen og områder omkring de britiske øer til færøske og islandske farvande, og det har fået de islandske myndigheder til at øge fangstkvoten fra 2.000 til 130.000 tons. Islandske fiskere nyder godt af den nye kvote, som de har tænkt sig at udnytte til fulde i år. Dette har skabt konflikt mellem de islandske fiskere og fiskerne fra Irland og Skotland. 

Irske og skotske fiskere raser over de islandske fiskere og har blokeret havnene i Skotland, så fisk fra udenlandske fartøjer ikke kan landes og forarbejdes på landanlæggene.

Politiken skriver, at denne såkaldte makrelkrig også kan få betydning for de danske fiskere, som kan komme ud i en lignende situation med torsken, som er på vej mod norske farvande. Torsken er den primære spisefisk i Danmark, og den trives bedst i vand, der er omkring 5 grader varmt, og det er de danske farvande ved at overstige. Derfor er torsken nu på vej mod Barentshavet, hvor havvandet er køligere.

I følge Politiken mener eksperter ikke at EU's kvotesystem er forberedt på en situation med ændrede mønstre i fiskevandringen.

Kilde: Politiken 26.8. 2010


Note

Den danske strategi for klimatilpasning nævner behovet for mobile forarbejdningsanlæg og for ny og mere fleksibel EU-regulering af fiskeriet i takt med at nye arter indvandrer og andre forsvinder.

Uddrag fra den danske klimatilpasningsstrategi om fiskeri:

"Fiskerierhvervet forventes at udvikle nye redskaber, fiskemetoder og bådtyper i takt med ændrede fiskerimuligheder. Ændringer i såvel fiskeriflåde som landanlæg kan ikke planlægges på forhånd, hvilket kunne pege i retning af en mere fleksibel investeringsstrategi i erhvervet, fx ved øget anvendelse af mobile forarbejdningsanlæg.

Tilpasning og udvikling af nye forvaltningssystemer kan ske inden for det eksisterende internationale samarbejde om forvaltning af fiskeriet og de marine økosystemer. Fx vil de nuværende reguleringsmetoder med hovedvægt på kvoter kunne vise sig at være utilstrækkelige til forvaltningen af nogle bestande, ligesom indvandringen af nye arter også kan betyde, at der vil blive behov for andre forvaltningsmetoder og dermed også en anden type biologisk rådgivning."