Efter dansk opfordring drøftes en regulering af den svære allergifremkaldende og invasive art, Bynke-ambrosie, i EU.
Af besvarelserne på to folketingsspørgsmål stillet til
fødevareministeren af Folketinges Miljø- og
Planlægningsudvalg, fremgår det, at en regulering af den
allergifremkaldende og invasive art Bynke-ambrosie, er blevet
drøftet i EU.
Mette Gjerskov, Socialdemokratiets miljø- og klimaordfører
har i spørgsmål 574 krævet et øjeblikkeligt stop for
import af fuglefrø, der indeholder frø fra den farlige plante.
I forlængelse af dette ønskede Mette Gjerskov i
spørgsmål 575 en begrundelse for, hvordan det overhovedet kan
forekomme, at den allergifremkaldende og invasive Bynke-ambrosie
kan importeres til Danmark i vildtfuglefoderblandinger.
Bynke-ambrosien er en invasiv art, som er meget
allergifremkaldende hos pollenallergikere. Hidtil har Bynke-
ambrosie haft svært ved at sprede sig i Danmark pga. for lave
temperaturer, men fremtidens mildere klima vil få plantens frø til
at spire nemmere og sprede sig i Danmark. Bynke-ambrosien indføres
til Europa via. import af solsikkefrø i fuglefoder. Planten er en
ukrudtsplante i solsikkemarkerne og på denne måde er dens frø
havnet sammen med solsikkefrøene.