Del artikel Print
Kystsikring i Hvidovre Kommune

Kystsikring i Hvidovre Kommune

Kystnære områder i Hvidovre Kommune skal klimatilpasses, men hvordan og hvem betaler? Dette blev diskuteret på et succesfuldt borgermøde i kommunen.

Et indledende borgermøde om kystsikring i Hvidovre Kommune resulterede i en følgegruppe bestående af otte grundejere, som arbejder videre med klimatilpasningen af Hvidovres kystnære områder. Dette skriver Hvidovre Avis.

Onsdag d. 14. april 2010 mødte ca. 60 borgere, bl.a. sejlsportsfolk og grundejere, op til kommunens møde, og fik fri mulighed for at spørge et rådgivende panel løs om klimaforandringernes konsekvenser. Men først kunne de fremmødte lægge øre til et indledende oplæg om fremtidens forsikringer ved TrygVesta-direktør for rådgivning og salgsstøtte, Rikke Larsen, og derefter fremlagde kommunens miljøchef Carsten Raad Petersen scenarier for klimapåvirkninger i Hvidovre Kommune. Om kloaknettet udtaler Carsten Raad Petersen til Hvidovre Avis:

- Vores kloakledninger har vi en klimastrategi for. Status er, at vores ledningsnet er godt, men at det skal udbygges med ledninger, der er 30 procent større for at kunne håndtere de kommende regnvejrsmængder. Det gør vi løbende, når vi lægger nye kloakledninger. Den næste store klimaudfordring er, at se på om vores kystnære områder er sikret tilstrækkeligt mod vandstandstigning.

I et fremtidsperspektiv satte miljøchefen tre scenarier op, hvor vandstanden vil stige 1½, 2 eller 3 meter. Ved en stigning på 3 meter, vurderede Carsten Raad Petersen, at 850 ejendomme ville blive oversvømmet.

Løsninger
På mødet blev fremlagt flere muligheder for tilpasningstiltag i form af nye diger, digeforhøjelser og sluser. I Hvidovre Kommune kan løsninger bl.a. være et nyt dige langs rørskoven, eller et fremskudt dige 2-300 meter ude i vandet i Kalveboderne, højere diger i forbindelse med stisystemerne i Lods- og Kystagerparken, et dige langs vestsiden af Harrestrup Å eller som en ultimativ løsning på oversvømmelsesproblematikken, en sluse ved Kalvebod-broen.

Hvem betaler?
Klimatilpasning af kyster kan også koste mange penge. Økonomisk spænder de omtalte muligheder for kystsikring fra cirka 15 mio. kr. ved digebyggeri og til mindst en halv mia. kr. ved sluse-modellen. Sluse løsningen er den dyreste og vil også forudsætte, at Københavns Kommune laver en sluse. Hvem der skal betale sådan en omgang er tilsyneladende ikke en let beslutning, kom det frem på mødet.

Ifølge advokat Henriette Soya fra Horten er det i henhold til Kystbeskyttelsesloven dem, der får glæde af kystsikringen, der skal betale. Carsten Raad Petersen uddybede, at i sådant et tilfælde kan der være tale om enten grundejere eller en kombination af grundejere og kommune. Dette var borgerne på mødet ikke alle enige i, hvor holdningen i stedet var, at finansieringen burde være Statens ansvar. Dette blev begrundet med, at kystsikringen ikke er et specifikt Hvidovre-problem.

Rapport "Klimatilpasning og kystsikring i Hvidovre Kommune"
Hvidovre Kommune har fået udarbejdet en rapport om Klimatilpasning og kystsikring i Hvidovre Kommune. I rapporten vurderes klimaændringernes konsekvenser for kommunens kystnære områder i relation til kystsikring og risikoen for oversvømmelser. Rapporten indeholder også forslag til simple kystsikringer og terrænreguleringer, der i en efterfølgende fase kan detailvurderes og etapevis gennemføres - evt. i kombination med andre anlægsprojekter i Hvidovre Kommune. Sidst gives i meget grove træk overslag på anlægsmængder og pris for de foreslåede tiltag.

Kilde: Hvidovre Avis den 20. april 2010, 1. sektion, side 10.