Del artikel Print
Forskning om klimatilpasning af skovforvaltning

Forskning om klimatilpasning af skovforvaltning

Et nyt internationalt forskningsprojekt med deltagelse af Skov & Landskab, KU-Life, skal udvikle nye analysemetoder, som skovforvaltningen kan bruge til at tilpasse sig fremtidens klima.

Selvom klimaforandringer kan synes at være noget ude i fremtiden, er de allerede særdeles nærværende for alle som i dag arbejder med forvaltning af skovene. For hvordan sikrer man sunde skove 50-100 år frem i tiden, når man i dag kun kan gisne om omfanget af de klimaforandringer, vi kommer til at stå over for?

Den problemstilling giver et stort hold forskere fra 14 europæiske lande sig nu til at undersøge i projektet MOTIVE (Models for adaptive forest management, på dansk - modeller for fleksibel skovforvaltning). Målet er, at klæde Europas skovforvaltere bedre på til hurtigere at kunne reagere på klimaforandringerne ved hjælp af nye beslutningsmodeller og bedre økonomiske analyseværktøjer.

Projektet omfatter bl.a. casestudier for regionalt tilpassede skovforvaltningsstrategier, hvor regionale interessenter, praktikere og beslutningstagere er involveret. Disse casestudier kan efterfølgende benyttes til at give generelle anbefalinger og retningslinjer til europæiske skovforvaltere, så de får et kvalificeret grundlag at træffe deres beslutninger på.

«Klimaforandringer kan for eksempel påvirke rødgranen og andre nåletræer. Vi har i Danmark og andre steder i Europa plantet disse træarter ud i skovene, så de forekommer i større grad end de ellers naturligt ville gøre det. Det har vi gjort over de sidste par århundreder, fordi disse træarter vokser hurtigt og er særdeles efterspurgt råtræ. Mange steder er rødgranen altså økonomisk fordelagtig i forhold til andre skovtræer.

Men hvis klimaforandringerne falder ud, som det lige nu ser ud til, vil det betyde, at rødgranen får det sværere - både biologisk og økonomisk. Det gælder herhjemme, men også i store dele af fx Tyskland. Hvis klimascenarier på 3 og 4 graders stigning er realistiske inden for de næste 50-100 år, så vil rødgranens problemer blive endnu større,» forklarer Bo Jellesmark Thorsen.

Spørgsmålet er, hvilken strategi skovejerne skal vælge: Skal man allerede nu skifte træart? Eller skal man vente?

«I projektet vil vi udvikle strategier for, hvordan skovejeren løbende kan opdatere sine overvejelser og tilpasse sine beslutninger, efterhånden som der kommer ny viden. Vi vil således gøre det muligt for skovejeren at indregne konsekvenserne af de næste 50-100 års klimaudvikling på de træer, han planter i dag. Hvis der sker en stigning på ca. 1 grad, så ville det måske være givtigt om 50-60 år at have plantet rødgran i dag. Men hvis det derimod stiger 2-3 grader, så ville det måske havde været bedre med eg eller andre træarter, der klarer disse temperaturer bedre,» forklarer Bo Jellesmark Thorsen.

Kilde: Skov & Landskab, KU-Life