Mange plantearter kan ikke øge deres vækstsæson mere end et begrænset tidsrum, viser ny forskning.
En af de mest veldokumenterede biologiske konsekvenser af den
globale opvarmning er en længere vækstsæson for planterne.
Vækstsæsonen er perioden fra de tidligste arter spirer til de
sidste af de sene arter visner. Den længere vækstsæson er fastslået
bl.a. på baggrund af satellitobservationer også af tempererede
egne.
I de seneste 30 år har man observeret stadig tidligere løvspring
og blomstring hos løvtræer, buske og urter både blandt nytteplanter
og i den vilde flora. I mange områder har man observeret senere
afslutning på vækstsæsonen end før, hvilket kan give en opfattelse
af, at en længere vækstsæson betyder sundere og mere produktive
økosystemer. En nærmere analyse af data viser imidlertid, at det
ikke forholder sig så enkelt endda.
Professor Eric Post, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet og Pennsylvania State University, og hans medforfatter
Heidi Steltzer, Colorado State University redegør for, at mange
plantearter får en kortere livscyklus som følge af et varmere
klima.
Ændring af vækstsæson
Mange plantearter kan ikke øge deres vækstsæson mere end et
begrænset tidsrum. Planter, der springer ud og blomstrer tidligere,
afslutter også deres vækstsæson tidligere ved højere temperaturer.
Den forkortede vækstsæson kan skyldes forholdene i planternes
umiddelbare omgivelser som f.eks. en tør og varm sommerperiode, men
kan også være et resultat af en tilpasning til ændrede
vækstbetingelser over flere år.
Observationerne af en ændret livscyklus hos de forskellige arter
er imidlertid ikke nødvendigvis i modstrid med observationer af en
generelt længere vækstsæson. Varmere forårstemperaturer kan betyde
en tidligere start på vækstsæsonen hos de tidlige arter. Henfaldet
kan sætte ind senere hos sensommerarterne, der udskyder deres
vækstsæson og derved tilpasser sig og undgår en truende tørke og
høje temperaturer midt på sommeren. En længere vækstsæson for
vegetationen på et givent voksested eller økosystem beror således
snarere på de forskellige arters individuelle og modsatrettede
tilpasninger til det varmere klima og ikke på en længere periode
med gunstige vækstforhold for alle arter.
Hvis tidlige arter blomstrer tidligere og tidligere, og sene arter
udskyder deres vækstsæson, vil et overlap i de to arters
blomstringsperioder over årene blive stadig mindre. Denne udvikling
vil forstærkes af de observerede tendenser til forkortet vækstsæson
inden for begge vækststrategier, og der kan på længere sigt være
risiko for en periode i den varmeste og tørreste tid uden
blomstring hos arter, der førhen var samtidige.
Betydning for økosystemet
Dette har naturligvis betydning for variationen i landskabet, men
påvirker i høj grad også selve økosystemet. Perioder uden
plantevækst vil reducere udbuddet, kvaliteten og fødemængderne for
de større græssere som råvildt og andre hjorte. Insekter, der lever
af pollen og nektar, risikerer at mangle det nødvendige
fødegrundlag, ligesom deres rolle som bestøvere af vilde blomster
vil bliver vanskeligere at udfylde. Desuden vil en mindre mængde
insekter have negativ fødemæssig betydning for fugle, der samtidig
har unger under opvækst.
Manglende plantevækst kan også betyde et periodisk mindre forbrug
af næringsstoffer, hvilket øger risikoen for kvælstofudvaskning til
vandmiljøet, hvor kvaliteten af drikkevandet trues, og tilstanden i
søer og marine områder forringes på grund af øget opvækst af
planktonalger. Endelig vil invasive arter få mulighed for at
etablere sig i perioder med mindre tilstedeværelse af den
oprindelige vegetation.
Post, E. and Steltzer, H. (2009) Science, nr. 324, pp. 886-887