Del artikel Print
Klimaforandringer og smitsomme sygdomme

Klimaforandringer og smitsomme sygdomme

Mange smitsomme sygdommes udbredelse er tæt koblet med luft- og vandtemperatur. Det er dog vanskeligt at se isoleret på klimaets betydning, da udbredelsen afhænger af en lang række faktorer

Forskere på Statens Serum Institut gennemgår i en artikel i Ugeskrift for Læger, hvilken rolle klimaforandringerne vil få på udbredelsen af forskellige smitsomme sygdomme i Danmark.

Selvom fremtidens formodede temperaturstigninger vil gøre det nemmere for bakterier og andre smittetyper af spredes, kan man ikke isoleret forudsige en vækst i smitsomme sygdomme ud fra klimamodellerne. En lang række andre faktorer, såsom handel med dyr og fødevarer, flere ældre borgere, forekomst af resistente bakterier, øget rejseaktivitet, urbanisering, sanitære forhold m.v. spiller også en betydelig rolle.

Sygdomme, der overføres med gnavere
Gnavere kan fungere som reservoir (smittebærere) for smitsomme sygdomme. Fx kan europæiske rødmus bære rundt på Hantavirusen Puumalavirus, som kan forårsage en mild form for blødningsfeber med nyrepåvirkning (Nephropatia epidemica). Der er i de senere år set flere tilfælde af Puumalavirusinfektioner i Centraleuropa og Skandinavien.

Gnavere kan også bære rundt på insekter, der fungerer som vektorer for smitsomme sygdomme. Fx spredes pest (Yersina Pestis) af lopper, som bl.a. lever på den sorte rotte. Forskning viser, at klimaforandringerne vil øge risikoen for udbrud af pest i Centralasien og Østeuropa, da en temperaturøgning på ca. 1 grad vil øge forekomsten af pestbakterien med 50% på værten.

Vandrelaterede infektioner
Vandrelaterede infektioner kan både overføres via drikkevand eller i forbindelse med kontakt til badevand eller andet overfladevand.

Perioder med varmt havvand øger forekomsten af havbakterier, fx Vibrio Vulnificus, der udgør en risiko for personer med svækket immunforsvar. Ligeledes er leptospirabakterier, der kan forårsage Weils sygdom, stærkt temperaturafhængige og vil i fremtiden kunne smitte flere personer, der er i kontakt med spilde- og overfladevand. Leptospirose overføres typisk i vand gennem smittebæreres (fx rotter) urin.

Legionellabakterier lever i ferskvand eller andre fugtige miljøer og formerer sig bedst i varmt vand mellem 25 og 45 grader. Smitten sker typisk ved indånding af små vanddråber, der indeholder legionella. Smitterisikoen kan øges på baggrund af en stigende anvendelse af airconditionanlæg eller køletårne.

Klimaforandringerne kan også medfører flere overløb af kloakker og medfølgende forurening af fx badevand. Dette vil øge smittefaren.

Fødevarebårne infektioner
Fødevarebårne infektioner som Salmonella, Campylabacter og fx E. coli har markant årstidsvariation, der er en stræk sammenhæng mellem forekomsten af fx Campolybacter i kyllinger og mennesker og temperatur, fugtighed og sollys.

Vektorbårne sygdomme
Se link i boksen til højre

Positive konsekvenser
Klimaændringer kan også få positive konsekvenser for sundheden. Hvis børn og personale i daginstitutioner fx opholder sig udendørs, kan man forvente en mindre spredning af luftvejsinfektioner som fx influenza. Ligeledes vil et øget udendørsophold givetvis kunne styrke immunforsvaret via et større optag af D-vitamin.

Tilpasning
Forskerne fra Statens Serum Institut peger på en række handlemuligheder, der kan imødegå de klimarelaterede ændringer. En forsat velfungerende kontrol og overvågning af sygdomsudbrud, fødevaresikkerhed, bade- og drikkevand er vigtig. Desuden må en god hygiejne sikres i forbindelse med klimaanlæg m.v. for at kontrollere udbredelsen af legionella.
 
Kilde: Ugeskrift For Læger 2009;171(44): 3178-3181