Del artikel Print
Klimaændringer og konsekvenser for ældre

Klimaændringer og konsekvenser for ældre

Et stigende antal hedebølger i fremtiden klima kan få konsekvenser for ældre, der er særligt udsatte for ekstreme temperaturer.

Overlæge Carsten Hendriksen, Bispebjerg Hospital og praktiserende læge Mikkel Vass, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab arbejder ned klimaforandringernes positive og negative konsekvenser for Danmarks ældrebefolkning.

Antallet af ældre forventes fortsat at stige. Middellevetiden øges på nuværende tidspunkt årligt med 0,3 år for mænd og 0,2 år for kvinder. Antallet af ældre på og over 65 år forventes i 2020 at have rundet 1 million - heraf ca. 300.000 over 79 år.

Klimaændringer kan få betydning for den samlede gruppe af ældre mennesker, men det er primært hos ældre med kroniske sygdomme og nedsat funktionsevne, at klimaændringer kan få væsentlige helbredsmæssige konsekvenser.

Positive konsekvenser af klimaændringer
En temperaturstigning på årsbasis vil give et behageligere klima og dermed formentligt et incitament til mere udendørsliv. Hvis dette medfører en øget fysisk aktivitet og et højere D-vitaminniveau pga. øget soleksponering, kan en bedre knogle- og muskelfunktion og dermed færre frakturer forventes hos ældre.

Negative konsekvenser af klimaændringer
Øget solpåvirkning af huden uden relevant beskyttelse mod ultraviolet lys kan øge risikoen for udvikling af hudkræft. Dette vil også ramme ældrebefolkningen. Desuden vil infektionssygdomme i relation til klimaændringer få konsekvenser for ældrebefolkningen.

Desuden vil flere storme kunne øge antallet af ulykker og mindske myndighederne og sundhedspersonalets adgang til ældre, der bor i særligt udsatte områder, fx ved Vadehavskysten.

Hedebølger
Selv om uvejr med storme og store nedbørsmængder kan få betydning, er det især de højere temperaturer, der forventes at få helbredsmæssige konsekvenser for ældrebefolkningen.

I 2003 var der i Europa en kraftig hedebølge, hvor der blev beskrevet op mod 15.000 varmerelaterede dødsfald alene i Frankrig. Den ekstreme varme i ca. tre uger i august måned med temperaturer på over 40 grader gik især ud over svækkede ældre. Grundet manglende beredskabsplaner og at en stor del af de ældres pårørende og plejepersonale var på ferie, blev der ikke grebet tilstrækkeligt ind over for situationen. Det var især plejehjemsbeboere med kognitive problemer og andre svækkede ældre - især enligt boende - der blev ramt.

Behandlingen af ældre, der er påvirket af varme, er væske, afkøling og vurdering af den medikamentelle behandling. Borgerne og alt personale skal vide, at postevand i store mængder uden salt kan give elektrolytforstyrrelser med hyponatriæmi hos ældre. En kombination af vand med salt (f.eks. 1 tsk. salt i en halv liter vand) eller tilsvarende saltholdige væsker kan anbefales.

Forebyggelse
I forbindelse med en hedebølge bør informationer om korrekt væskeindtag, udluftning og køling oplyses via medierne, fx vejrudsigten.

Sundhedspersonale skal være opdaterede med viden om indsatsen over for ældre ved hedebølger og bidrage til at formidle råd om væskeindtagelse og afkøling til ældre.

Der bør i kommuner og regioner være udarbejdet handleplaner for hedebølger i forbindelse med ældre i plejeboliger, svækkede ældre og enligt boende. Desuden bør der i kommunale plejeboliger være tænkt over, hvorvidt de eksisterende køleanlæg er tilstrækkelige i et fremtidigt perspektiv.

Kilde: Ugeskrift for Læger 2009;171(44)-3188