Del artikel Print
Fortidsminder skal sikres mod klimaændringer

Fortidsminder skal sikres mod klimaændringer

I et projekt finansieret af Nordisk Råd har de nordiske lande slået sig sammen for at finde ud af, hvordan man forhindrer, at fortidsminder bliver ødelagt af klimaskift.

Pæleormen, som egentlig er en musling, der bare ligner en orm, elsker at gnave i de cirka 20.000 skibsvrag, der ligger på bunden af de danske farvande. Politikken skriver, at de stigende temperaturer, især i Østersøen, der tilskrives de globale klimaforandringer, har givet pæleormen lidt for strålende levevilkår, mener man i Kulturarvsstyrelsen.

»Temperaturen er faktisk steget gevaldigt, og det har givet rigtig meget pæleorm. De eksploderer nærmest i omfang«, siger Anne Nørgård Jørgensen, som er arkæolog i Kulturarvsstyrelsen. 

Mange af skibsvragene er værdifulde stumper af den danske historie, som bør bevares. Pæleormenes fremmarch er derfor et godt eksempel på, hvordan klimaændringerne kan nedbryde kulturarven. 

Hurtigere slitage med voldsommere vejr
Vejret nedbryder langsomt mange af de danske kulturminder med slitage fra vind og vand. Når fugtigheden øges, stormene bliver kraftigere og temperaturen stiger, frygter eksperterne, at nedbrydelsen vil gå hurtigere. Man ser det for eksempel på Jellingestenene. De to sønderjyske runesten er så porøse og fyldt med sprækker og hulrum, at eksperterne er alvorligt bekymrede for dem. 

»De har det ikke særlig godt. Det er svært at sige, om det skyldes klimaforandringerne, men man kan sige, at stenene ikke kan tåle de hurtige skift fra frost til tø. Temperaturerne ligger hele tiden og skifter omkring nul grader i løbet af en dansk vinter. Vi har jo ikke hårde frostvintre som tidligere. Det kan vi ikke gøre noget ved. Men vi kan tage nogle forholdsregler«, siger Anne Nørgård Jørgensen. 

Og det fælles nordiske projekt handler netop om, hvilke forholdsregler man skal tage i forhold til klimaforandringerne.

»Vi kan formentlig ikke påvise, at det er klimaforandringerne, der er skyld i skader på vore fortidsminder, men vi kan se, at klimaet påvirker kulturarven ved blandt andet kysterosion, stormfald og øget fugt«, siger Anne Nørgård Jørgensen. 

Trussel fra ekstremt vejr
Et iøjnefaldende problem er de ekstreme vejrhændelser, som er blevet mere frekvente i Danmark i de senere år. Anne Nørgård Jørgensen nævner stormen i december 1999 som eksempel. I løbet af en halv times tid fældede den omkring 1.200 træer alene i Sønderskov i Jylland.

»Det lignede jo et landskab efter en atombombe, og det gik ud over rimelig mange fortidsminder. Ofte står der meget høje træer på ruiner og fredede fortidsminder, og de vælter så og river alting med sig op. En gravhøj kan blive revet fuldstændig fra hinanden«. 

Problemer varierer fra land til land
Problemer med jordskred som følge af voldsom nedbør og for meget vand i elvene gør sig gældende i Sverige, Norge og Finland. Det bringer mange gamle træbygninger i farezonen. Træhusene er tilmed sårbare over for alger, der trives med stigende temperaturer og øget fugt. 

I Grønland giver de stigende temperaturer problemer med permafrosten omkring Diskobugten, der er med til at bevare grønlandske fortidsminder. 

»Der har vi et af de allerfineste kulturlag, der går 4.000 år tilbage med spor af de første mennesker i Grønland. Den permafrost er med til at bevare tingene. Og lige så snart det tør op, så mister vi den kulturarv«, siger Anne Nørgård Jørgensen

Også positive konsekvenser af klimaforandringerne
Det ser dog ikke sort ud for alle kulturminderne, påpeger arkæologen. Den stigende nedbør er godt for de danske vådområder. 

»Og det er vi rigtig glade for, fordi mange søer og moser indeholder fantastiske fund fra forhistorien - sådan noget som krigsbytteofre fra jernalderen, hvor man har kastet våben og udstyr ud i søer og moser. Den slags ligger altså bedst, hvor der er vådt, så vådområder må meget gerne blive mere våde. Det er en af de gode ting ved det her«. 

Kilde: Politiken 6. april 2009, kultur, side 3