Nyhedsbrev august 2015
Nyhedsbrev | 18-08-2015
Del artikel Print
Nyhedsbrev august 2015

Sommeren er højsæson for skybrud - er du klar?

Klimatilpasning.dk har opdateret borgersiden, så du nemt kan få gode råd til, hvordan du forbereder dig på skybrud. Du kan også se, hvad du kan gøre, når skaden er sket. Udover skybrud giver borgersiden gode råd om, hvordan du kan forebygge skader på din bolig som følge af andre ekstreme vejrtyper. Se borgersiden her.

     

VANDPLUS-projekter indviet i Gladsaxe og Viborg

Gladsaxe idrætsanlæg og sØnæsprojektet i Viborg er hen over sommeren blevet indviet. De to færdige VANDPLUS-anlæg demonstrerer, hvordan klimatilpasning kan kobles med sociale og bevægelsesmæssige tiltag, som gør vores byer sjovere og bedre at bo i. I november afholdes to gratis afslutningskonferencer, hvor erfaringer og viden fra VANDPLUS-samarbejdet deles. Læs mere her.

 

Rapport sætter fokus på klimaforandringernes betydning for Europa

Rapporten EEA Signals 2015 - Living in a changing climate beskriver, hvad der forårsager klimaforandringer, og hvilken betydning klimaforandringerne har for sundhed, miljø og økonomi på et europæisk plan. Rapporten beskriver endvidere, hvordan klimatilpasningstiltag kan gøre Europa bedre klædt på til klimaforandringerne.

  

Flere virksomheder tilbyder klimatjek

35 nye firmaer tilbyder nu gratis klimatilpasningstjek, så boligejere kan blive klædt på til skybrud. Med de nye virksomheder er der nu 225 firmaer over hele landet, som efter at have været på kursus i skybrudssikring tilbyder at gennemføre gratis klimatilpasningstjek i private hjem. Læs mere og se listen med virksomhederne her.

  

Tilskud til Fyrtårnsprojekter

Der kan nu søges om tilskud til demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala også kaldet Fyrtårnsprojekter. Betegnelsen dækker over større satsninger og projekter, der skal kunne fungere som pejlemærker for fremtidens miljøløsninger, og som er miljømæssigt bedre, end reguleringen foreskriver. Ansøgningsfristen er 2. oktober 2015 kl. 12:00

 

   
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53,
2100 København Ø

Tlf.: 72 54 30 00
klimatilpasning@mst.dk