Del artikel Print
Kom til konference om teknologi den 6. december

Kom til konference om teknologi den 6. december

Så sæt kryds i kalenderen den 6. december, hvor Naturstyrelsen, Dansk Industri og Dansk Miljøteknologi sætter spot på, hvordan teknologi kan være med til at skabe god klimatilpasning.

Vil du have indsigt i smarte teknologier til klimatilpasning?

 

Kom og hør om teknologier som mobile dæmninger, vandbremser, stormflodslåger og meget mere.

 

Vi tilbyder godt fire timer i selskab med spændende mennesker i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Dansk Industri vil vise rundt i det nye klimatilpassede domicil. Du vil få en rundvisning i House of Green - Danmarks nye udstillingsvindue til verden inden for bl.a. klimatilpasning. Og du vil få mulighed for at speed-date med producenter og leverandører af teknologier inden for klimatilpasning.

 

Vi inviterer de danske kommuner, regioner, beredskaber, forsyninger, teknologiudviklere og -producenter og rådgivende ingeniører til en dag med masser af aktivitet. Du kan b.la. opleve:

 

  • Tre innovative projekter, der præsenterer danske løsninger og kompetencer inden for klimatilpasning.
  • Speed-dating med leverandører og producenter af teknologier inden for klimatilpasning.
  • Afsløring af Danmarks første samlede katalog over klimatilpasningsteknologier på portalen. www.klimatilpasning.dk.
  • De integrerede klimatilpasningsløsninger i Industriens Hus ved en guidet rundvisning.
  • Rundvisning i det nye House of Green, der er et showroom og besøgscenter for grønne danske teknologier. 

 

Tid og sted

Konferencen afholdes den 6. december fra kl. 09.30-14.00 i Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18,1553 København V. Det endelige program udsendes 14 dage før afholdelse. Konferencen er gratis og inkluderer frokost.