Del artikel Print
International konference om klimatilpasning i Dresden

International konference om klimatilpasning i Dresden

I slutningen af maj 2013 afholdes der i den tyske by Dresden en international konference om klimatilpasning med titlen Climate Change and Regional Response 2013. Fokus vil være på tilpasningsstrategier for såvel offentlige, private som kommercielle aktører

Klimatilpasningsområdet har de seneste par år fået forøget opmærksomhed på den internationale scene blandt andet som følge af en række voldsomme skybrudsepisoder i en række europæiske storbyer.

Derfor afholdes der også i 2013 en konference i Dresden om emnet. Det er den såkaldte 'modelregion Dresden' (Regionales Klimaanpassungsprogramm Modellregion Dresden) der er initiativtager til konferencen, som vil fokusere på udfordringer og tilpasningsstrategier relateret til såvel offentlige myndigheder som private og kommercielle aktører i en international sammenhæng.

 

Formålet med konferencen er at samle en række internationale eksperter og via en diskussion af seneste eksempler på lokale klimatilpasningsinitiativer og fremtidige udfordringer, pege på løsningsmuligheder i forhold til såvel økologiske, samfundsmæssige som økonomiske systemer.

 

En række emner for konferencen bliver (engelske titler):

  • Modeling climate change - downscaling and uncertainty
  • Human-biometeorological impacts and public health
  • Changing climate - changing air quality?
  • Development and maintenance of the built environment
  • Development and maintenance of urban green infrastructure and open space
  • Integrated assessment and management strategies in agriculture and forestry
  • Urban water systems
  • Regional water balance
  • Nature conservation
  • Adaptation strategies for industry sectors and companies
  • Regional adaptation strategies and planning
  • Economics and Politics of adaptation measures
  • Implementing adaptation programs and options - good practice

 

Under konferencen vil der løbende blive afholdt en række præsentationer under den fælles titel 'Young researchers forum', hvor unge forskere involveret i klimatilpasningsproblematikken får en mulighed for at fremlægge deres nyeste forskning og resultater.

 

Mere information om konferencen og oplysninger om tilmelding findes i menuen til højre.