Forandringer i havniveau
Del RSS RSS Print

Forandringer i havniveau

 

Klimaforandringerne forventes at få middelvandstanden i havet omkring Danmark til at stige mellem 0,2 og 1,4 m i dette århundrede

DMI og GEUS vurderer, på baggrund af den hidtidige forskning, at klimaændringerne kan få havniveauet omkring Danmark til at stige mellem 0,2 og 1,4 m i dette århundrede. Da landhævning også spiller ind, vil det betyde, at den oplevede vandstand kan stige mellem 0,0 og 1,4 meter afhængig af hvor i landet, man befinder sig.

På det nuværende videnskabelige grundlag kan DMI ikke angive en øvre grænse for vandstandsstigninger langs de danske kyster. DMI anbefaler derfor, at muligheden for endnu højere stigninger inddrages i risikovurderinger.


Havniveau
 
Forventet stigning i havvandstand 2050 2100
Middelvandstandsstigning 0,1 - 0,5 m 0,2 - 1,4 m
Lokale forhold    
Landhævning  - (0,0 - 0,10)m  - (0,0 - 0,2)m
Vindbidrag ved stormflod  0 - 0,10 m 0 - 0,3 m
Estimat for stormflod, i alt 0,0 - 0,60 m 0,0 - 1,7 m


DMI's bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i meter, når der ses bort fra landhævning. Den sorte kurve viser middelværdien, mens det grønne og blå areal viser usikkerheden henholdsvis globalt og omkring Danmark. Kilde: DMI
 
FNs klimapanels vurdering
FN's klimapanel forudser i sin 5. hovedrapport en global vandstandsstigning af størrelsen 0,3 - 1,0 m indtil 2100. Stigningen skyldes dels vandets varmeudvidelse, dels bidrag fra afsmeltning af iskapper og gletschere. Intervallet dækker over forskellige drivhusgas-scenarier, men også over stor usikkerhed for det enkelte scenarie. Usikkerheden er angivet som det sandsynlige interval, det vil sige at vandstanden med mindst 66% sandsynlighed vil ligge i intervallet. IPCC vurderer ikke risikoen for vandstandsstigninger, men skriver at den eneste væsentlige kilde til meget højere værdier er et muligt kollaps af iskappen på Vestantarktis, og at den vil kunne bidrage med "flere deci-metre".

DMI og GEUS har endnu ikke inddraget den 5. hovedrapport i ovenstående vurdering.

 

Regionale forskelle
Der kan være væsentlige regionale forskelle i vandstandsstigningen på grund af ændringer i havstrømme og gravitation. Disse er endnu ikke kortlagt i detaljer, men giver dog et mindre bidrag, som er inddraget i vurderingen. Gravitationsændringerne betyder, at afsmeltning fra Antarktis medfører større stigning i vandstanden omkring Danmark end en til svarende afsmeltning fra Grønland.

Landhævning modvirker stigning
Vandstandsstigningen modvirkes af en generel landhævning efter sidste istid. DTU Space beregner landhævningen i Danmark ved hjælp af blandt andet moderne GPS målinger. Resultaterne viser, at landhævningen i den nordligste del af Danmark er cirka 15 -20 cm i dette århundrede. I den sydligste del af Danmark er stigningen 5 - 10 cm. I Nordjylland, hvor landet hæver sig mest, vil det ses som en faldende vandstand, indtil faldet evt. opvejes af den klimabetingede stigning.

Vandstanden varierer
Vandstanden i havet er aldrig konstant. Tidevandet får havet til at hæve og sænke sig fra time til time. Der er højere vandstande og bølger om vinteren, fordi det her generelt blæser mere. Ved bestemte kombinationer af tidevand, vind og vejr opstår særligt høje vandstande, det kaldes stormfloder.

Højvandsstatistik
Vandstanden måles løbende på 60 lokaliteter i Danmark. Kystdirektoratet har udarbejdet en statistik for hver målestation, der viser, hvor tit forskellige vandstande optræder. Ud fra statistikkerne kan man se, hvilken vandstand der statistik set kun optræder én gang i løbet af 50 år. Det er en såkaldt 50-års vandstand.

Vandstandsstigning og stormflod
Når middelvandstanden i havet stiger, kan den maksimale vandstand ved stormfloder forventes at vokse nogenlunde tilsvarende eller lidt hurtigere. Det bedste bud på vandstanden ved en 50-års-hændelse i fremtiden er derfor: vandstanden ved en 50-årshændelse i dag plus den forventede havstigning korrigeret for landhævning og vind. Andre lokale forhold og f.eks. tidevand, kan dog også påvirke fremtidige stormflodsvandstande. Dette er endnu ikke undersøgt nærmere.


For Jyllands vestkyst forventes den maksimale vandstand ved ekstreme stormflodssituationer at blive øget med mellem 0,3 og 1,7 m i dette århundrede. Dette skyldes den generelle vandstandsstigning korrigeret for landhævning kombineret med et bidrag fra øget vind på 0,3 m.
I de indre danske farvande forventes vinden ikke at ændre sig væsentligt under stormfloder og den maksimale vandstand ved stormfloder forventes at øges svarende til den generelle vandstandsstigning korrigeret for landhævning, 0,0-1,4 m.

Eksempel
Hvad er den forventede maksimale vandstand ved en 50-års hændelse i Hirtshals i 2050?

Den er:
vandstanden ved en 50-års-hændelse i dag 1,44 m
plus den forventede middelvandstandsstigning 0,1 -0,5 m
minuslandhævning -0,1 m
plusvind + 0,1 m
I alt 1,54- 1,94 m


I et tilsvarende regnestykke for Esbjerg skulle landhævningen sættes til 5 cm.

Udviklingen i vandstanden i havet omkring Danmark

Hvis man vil se den langsigtede udvikling i vandstanden er det nødvendigt at udregne middelværdien af vandstandsmålingerne over længere perioder.

Her ses 19 års løbende middelværdi af vandstanden ved ni danske stationer. Desuden er den gennemsnitlige stigningstakt for år 1901-2000 angivet. Forskellen mellem de danske stationer skyldes primært landhævning.

Ændring i målt vandstand i havet omkring Danmark de seneste 100 år




På grund af landhævning er den målte vandstand i den nordlige del af Danmark faldet lidt de sidste hundrede år, mens den målte vandstand i den sydlige del af Danmark - hvor landet kun hæver sig meget lidt - er steget. I figuren er middelværdien for år 1960-1990 fratrukket.  (Kilde: Madsen, 2009).

 


Havniveau på længere sigt

Bud på vandstandsstigninger længere ud i fremtiden afhænger helt af, hvordan vi tror fremtidens CO2-udslip bliver. Der er meget stor usikkerhed om dette, men DMI vurderer, at stigningen i 2200 er mere end fordoblet i forhold til 2100. 
 

 

Senest redigeret: 20-07-2012