Klimaforandringerne forventes at få
middelvandstanden i havet omkring Danmark til at
stige mellem 0,2 og 1,4 m i dette århundrede
DMI og GEUS vurderer, på baggrund af den hidtidige forskning, at
klimaændringerne kan få havniveauet omkring Danmark til at
stige mellem mellem 0,2 og 1,4 m i dette
århundrede. Da landhævning og vind også spiller ind, vil det
betyde, at den oplevede vandstand kan stige mellem 0,0 og 1,4
meter afhængig af hvor i landet, man befinder sig.
På det nuværende videnskabelige grundlag kan DMI ikke angive en
øvre grænse for vandstandsstigninger langs de danske kyster. DMI
anbefaler derfor, at muligheden for endnu højere stigninger
inddrages i risikovurderinger.
|
Havniveau
|
|
|
|
Forventet stigning i havvandstand |
2050 |
2100 |
|
Middelvandstandsstigning |
0,1 - 0,5 m |
0,2 - 1,4 m |
|
Lokale forhold |
|
|
|
Landhævning |
- (0,0 - 0,10)m |
- (0,0 - 0,2)m |
|
Vindbidrag ved stormflod |
0 - 0,10 m |
0 - 0,3 m |
|
Estimat for stormflod, i alt |
0,0 - 0,60 m |
0,0 - 1,7 m |
DMI's bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i
meter, når der ses bort fra landhævning. Den sorte kurve viser
middelværdien, mens det grønne og blå areal viser usikkerheden
henholdsvis globalt og omkring Danmark. Kilde: DMI
FNs klimapanels vurdering
FN's klimapanel forudser i sin 4. hovedrapport en global
vandstandsstigning af størrelsen 0,2 - 0,6 m indtil
2100. Hovedparten af stigningen skyldes vandets
varmeudvidelse. Resten er bidrag fra afsmeltning af iskapper og
gletschere.
I FN's vurdering indgår ikke fremtidige hurtige
ændringer i isens bevægelse. Nye observationer i Grønland og
Antarktis tyder på, at dynamiske processer i forbindelse med isens
bevægelser øger iskappens sårbarhed over for opvarmning og
fører til større havniveaustigninger. DMI og GEUS har inddraget
dette i ovenstående vurdering. Forståelsen af disse processer er
endnu begrænset.
Regionale forskelle
Der kan være væsentlige regionale forskelle i
vandstandsstigningen på grund af ændringer i havstrømme og
gravitation. Disse er endnu ikke kortlagt i
detaljer, men giver dog et mindre bidrag, som er inddraget i
vurderingen. Gravitationsændringerne betyder, at afsmeltning fra
Antarktis medfører større stigning i vandstanden omkring Danmark
end en til svarende afsmeltning fra Grønland.
Landhævning modvirker stigning
Vandstandsstigningen modvirkes af en generel landhævning
efter sidste istid. DTU Space beregner landhævningen i Danmark ved
hjælp af blandt andet moderne GPS målinger. Resultaterne viser, at
landhævningen i den nordligste del af Danmark er cirka 15 -
20 cm i dette århundrede. I den sydligste del af Danmark er
stigningen 5 - 10 cm. I Nordjylland, hvor landet hæver sig mest,
vil det ses som en faldende vandstand, indtil faldet evt. opvejes
af den klimabetingede stigning.
Vandstanden varierer
Vandstanden i havet er aldrig konstant. Tidevandet får
havet til at hæve og sænke sig fra time til time. Der er højere
vandstande og bølger om vinteren, fordi det her generelt blæser
mere. Ved bestemte kombinationer af tidevand, vind og vejr opstår
særligt høje vandstande, det kaldes stormfloder.
Højvandsstatistik
Vandstanden måles løbende på 60 lokaliteter i
Danmark. Kystdirektoratet har udarbejdet en statistik
for hver målestation, der viser, hvor tit forskellige
vandstande optræder. Ud fra statistikkerne kan man se, hvilken
vandstand der statistik set kun optræder én gang i løbet
af 50 år. Det er en såkaldt 50-års vandstand.
Vandstandsstigning og stormflod
Når middelvandstanden i havet stiger, kan den maksimale vandstand
ved stormfloder forventes at vokse nogenlunde tilsvarende eller
lidt hurtigere. Det bedste bud på vandstanden ved en
50-års-hændelse i fremtiden er derfor: vandstanden ved
en 50-årshændelse i dag plus den forventede havstigning
korrigeret for landhævning og vind. Andre lokale forhold og f.eks.
tidevand, kan dog også påvirke fremtidige stormflodsvandstande.
Dette er endnu ikke undersøgt nærmere.
For Jyllands vestkyst forventes den maksimale vandstand ved
ekstreme stormflodssituationer at blive øget med mellem 0,3 og 1,7
m i dette århundrede. Dette skyldes den generelle
vandstandsstigning korrigeret for landhævning kombineret med et
bidrag fra øget vind på 0,3 m.
I de indre danske farvande forventes vinden at betyde mindre,
maksimalt en en forhøjelse på 5 - 10 cm af vandstanden ved en
50-100-årshændelse frem til år 2100.
Eksempel
Hvad er den forventede maksimale vandstand ved en 50-års hændelse
i Hirtshals i 2050?
Den er:
vandstanden ved en 50-års-hændelse i
dag
1,44 m
plus den forventede
middelvandstandsstigning 0,1 -
0,5 m
minus
landhævning -
0,1 m
plus
vind +
0,1 m
I
alt 1,54
- 1,94 m
I et tilsvarende regnestykke for Esbjerg skulle landhævningen
sættes til 5 cm.
Udviklingen i vandstanden i havet omkring
Danmark
Hvis man vil se den langsigtede
udvikling i vandstanden er det nødvendigt at udregne
middelværdien af vandstandsmålingerne over længere
perioder.
Her ses 19 års løbende middelværdi
af vandstanden ved ni danske stationer. Desuden er den
gennemsnitlige stigningstakt for år 1901-2000 angivet. Forskellen
mellem de danske stationer skyldes primært landhævning.
Ændring i målt vandstand i havet omkring Danmark de
seneste 100 år

På grund af landhævning er den
målte vandstand i den nordlige del af Danmark faldet lidt de sidste
hundrede år, mens den målte vandstand i den sydlige del af Danmark
- hvor landet kun hæver sig meget lidt - er steget. I figuren
er middelværdien for år 1960-1990 fratrukket.
(Kilde: Madsen, 2009).
Havniveau på længere sigt
Bud på vandstandsstigninger længere
ud i fremtiden afhænger helt af, hvordan vi tror fremtidens
CO2-udslip bliver. Der er meget stor usikkerhed om dette,
men DMI vurderer, at stigningen i 2200 er mere end fordoblet i
forhold til 2100.