Ændringer i havniveau
Del RSS RSS Print

Ændringer i havniveau

Klimaforandringerne forventes at få middelvandstanden i havet omkring Danmark til at stige. Det bedste bud for de forskellige scenarier er mellem 0,3 og 0,6 m i dette århundrede. Vandstandsstigningen er dog usikker, og specielt er der en risiko for, at stigningerne bliver kraftigere.

 

DMI vurderer på baggrund af den hidtidige forskning, at det bedste bud for stigninger i havniveauet omkring Danmark er 0,3-0,6 m fra 1986-2005 til 2081-2100, afhængig af scenarie. Der er dog en del usikkerhed omkring, hvordan havet og isen vil reagere på klimaforandringerne, og det fulde interval inklusive usikkerhed er 0,1-1,2 m i dette århundrede (se tabellen herunder). Landhævning spiller også ind, og det betyder, at den oplevede vandstand kan være op til 0,2 meter mindre, alt efter hvor i landet man befinder sig.

 

Middelvandstandsstigning omkring Danmark

Middelvandstandsstigning omkring Danmark i meter i forhold til referenceperioden 1986-2005. Tallene i parentes angiver det sandsynlige interval for de enkelte scenarier.

Den absolutte middelvandstand ved DanmarkMiddelvandstand i Danmark 1900-2100 (klik for at forstørre).

 

Grafen ovenfor viser den absolutte middelvandstand ved Danmark i meter for årene 1900-2100. Den grå skygge for år 1900-2012 viser den observerede årlige middelvandstand ved danske vandstandsmålere, korrigeret for landhævning. Den blå streg for år 2012-2100 viser IPCC’s bedste estimat af middelvandstanden i Nordsøen for RCP4.5 scenariet, og skyggen angiver usikkerheden for dette scenarie. Den stiplede linje angiver DMI’s estimat af en øvre grænse for vandstandsstigninger til brug for usikkerhedsberegninger. I højre side af figuren vises middelværdi og usikkerheder for perioden 2081-2100 for de fire IPCC-scenarier samt for BACC’s vurdering af A1B-scenariet. Den stiplede linje viser DMI’s øvre bud for denne periode.

 

FN’s klimapanels vurdering
FN's klimapanel forudser i sin 5. hovedrapport en global vandstandsstigning af størrelsen 0,26 - 0,82 m frem mod år 2081-2100. Stigningen skyldes dels vandets varmeudvidelse, dels bidrag fra afsmeltning af iskapper og gletsjere. Intervallet dækker over forskellige drivhusgas-scenarier, men også over stor usikkerhed for det enkelte scenarie. Usikkerheden er angivet som det sandsynlige interval, det vil sige at vandstanden med mindst 66 % sandsynlighed vil ligge i intervallet. IPCC vurderer ikke risikoen for højere vandstandsstigninger, men skriver at den eneste væsentlige kilde til meget højere værdier er et muligt kollaps af iskappen på Vestantarktis, og at den vil kunne bidrage med "flere decimeter".


Der vil være regionale forskelle i vandstandsstigningen på grund af ændringer i havstrømme og gravitation. Gravitationsændringerne betyder, at afsmeltning fra Antarktis medfører større stigning i vandstanden omkring Danmark end en tilsvarende afsmeltning fra Grønland. De regionale forskelle er inddraget i vurderingerne og gør, at klimapanelets vurdering for vandstandsstigningen omkring Danmark er 0,1 - 0,9 m for samme periode.

 

Alternative vurderinger
Der findes andre analyser af fremtidige stigninger end IPCC’s. For Danmark er det især relevant med den analyse, der er lavet af Aslak Grindsted fra Københavns Universitet (BACC II, 2015). Ifølge denne analyse bliver stigningerne større end angivet af IPCC, nemlig i størrelsesorden 20 %, men med større opadrettet usikkerhed. Dette skyldes især en anden vurdering af afsmeltningen fra de store iskapper.

 

Øvre bud
DMI har med hjælp fra Aslak Grindsted, KU, udarbejdet et øvre bud (95 % percentil) for vandstandsstigninger til brug for usikkerhedsvurderinger. Estimatet skal ses som en ekspertvurdering for et højt udslipsscenarie, omtrent svarende til RCP8.5. Estimatet er 1,2 m’s ændring fra 1986-2005 til 2081-2100 og 1,4 m for 1986-2005 til 2100.

 

Landhævning modvirker stigning
Vandstandsstigningen modvirkes af en generel landhævning efter sidste istid. DTU Space beregner landhævningen i Danmark ved hjælp af blandt andet GPS-målinger. Resultaterne viser, at landhævningen i den nordligste del af Danmark er cirka 15 -20 cm i dette århundrede. I den sydligste del af Danmark er stigningen 5 - 10 cm. I Nordjylland, hvor landet hæver sig mest, vil det ses som en konstant eller let faldende vandstand, indtil landhævningen formentlig opvejes af den klimabetingede stigning.

 

Vandstanden varierer
Vandstanden i havet er aldrig konstant. Tidevandet får havet til at hæve og sænke sig fra time til time. Der er højere vandstande og bølger om vinteren, fordi det her generelt blæser mere. Ved bestemte kombinationer af tidevand, vind og vejr opstår særligt høje vandstande, det kaldes stormfloder.

 

Højvandsstatistik
Vandstanden måles løbende på 60 lokaliteter i Danmark. Kystdirektoratet har udarbejdet en statistik for hver målestation, der viser, hvor tit forskellige vandstande optræder. Ud fra statistikkerne kan man for eksempel se, hvilken vandstand der statistik set kun optræder én gang i løbet af 50 år. Det er en såkaldt 50-års vandstand.

 

Vandstandsstigning og stormflod
Når middelvandstanden i havet stiger, kan den maksimale vandstand ved stormfloder forventes at vokse nogenlunde tilsvarende eller lidt hurtigere. Det bedste bud på vandstanden ved en 50-års-hændelse i fremtiden er derfor: Vandstanden ved en 50-årshændelse i dag plus den forventede havstigning korrigeret for landhævning og vind. Andre lokale forhold og for eksempel tidevand kan dog også påvirke fremtidige stormflodsvandstande. Dette er endnu ikke undersøgt nærmere.


For Jyllands vestkyst forventes den maksimale vandstand ved ekstreme stormflodssituationer at blive øget med mellem 0,2 og 1,5 m i dette århundrede. Dette skyldes den generelle vandstandsstigning korrigeret for landhævning kombineret med et bidrag fra øget vind på 0,3 m. I de indre danske farvande forventes vinden ikke at ændre sig væsentligt under stormfloder, og den maksimale vandstand ved stormfloder forventes at øges svarende til den generelle vandstandsstigning korrigeret for landhævning, -0,1-1,2 m.

 

Eksempel
Hvordan ændrer stormflodshøjden sig med stigende vandstand i RCP4.5-scenariet?

 

Eksempel på udregning af havniveaustigning

 

For eksempel kan den forventede maksimale vandstand ved en 50-års hændelse i Hirtshals i 2050 i et RCP4.5-klimascenarie beregnes til:

 

Vandstanden ved en 50-års-hændelse i dag: 1,44 m
Plus den forventede middelvandstandsstigning: 0,1-0,4 m
Minus landhævning: -0,1 m
Plus vindbidrag: 0,1 m
I alt: 1,5-1,8 m

I et tilsvarende regnestykke for Esbjerg skulle landhævningen sættes til 0,02 m.

 

Eksempel: returperioder for stormfloderne Bodil og Egon ved øget middelvandstand

Returperioder for stormfloder ved ændret middelvandstand

(Klik på billedet for at forstørre)

 

Figuren viser, hvor ofte fire konkrete stormflodsmålinger (en fra stormen Egon, tre fra orkanen Bodil), gentager sig i fremtiden med stigende vandstand. Figuren viser for eksempel, at vandstanden målt i Lemvig efter stormen Egon i januar 2015 i dag forekommer hvert 85. år (returperiode på 85, ved en vandstandsstigning på 0 cm). Samme vandstand vil ved bare 20 cm middelvandstandsstigning forekomme hvert 9. år (returperiode på 9 år).

 

Observeret vandstand omkring Danmark de seneste 100 år
Den observerede vandstand ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende. Forskellene i den observerede vandstand skyldes primært landhævning. Når der er korrigeret for denne, viser alle målestationer med lange tidsserier, at vandstanden er steget i gennemsnit 1,7-2,2 (± 0,3)mm om året omkring Danmark. Det er meget tæt på det globale gennemsnit.

 

Havniveau på længere sigt
Bud på vandstandsstigninger længere ud i fremtiden afhænger helt af, hvordan vi tror fremtidens CO2-udslip bliver. Der er meget stor usikkerhed om dette, men DMI vurderer, at stigningen i 2200 er mere end fordoblet i forhold til 2100 for de øvre scenarier, mens stigningshastigheden aftager for scenarier med lavt CO2-udslip.

Senest redigeret: 04-03-2015