Analyse med særligt fokus på Danmark

Ferskvandsrelaterede risici fra klimaændringer stiger væsentligt i takt med stigende koncentrationer af drivhusgasser. Det er usikkert, hvorvidt grundvandsdannelsen øges eller reduceres, men tørre perioder om sommeren forhøjer behovet for markvanding i store dele af landet og øger maksimumsafstrømninger i de danske vandløb.

I Danmark er der konstateret en signifikant øgning af nedbør, temperatur og vandløbsafstrømning gennem det forrige århundrede. Denne tendens har været størst i Vestjylland, hvor eksempelvis nedbør og temperatur er steget henholdsvis 26 % og 1,3  grader C i perioden 1875-2010.

De danske vandløb er grundvandsdominerede, og stort set al vandindvinding i Danmark foregår fra grundvand. Klimaændringers indflydelse på grundvandsforhold er derfor af speciel betydning for danske forhold. Øget vinternedbør og mere tørre somre vil påvirke grundvandsdannelsen i hver sin retning. Landsdækkende beregninger viser, at det er usikkert, hvorvidt grundvandsdannelsen bliver øget eller reduceret i det fremtidige klima.

Beregninger for Danmark viser, at ekstreme vandløbsafstrømninger generelt bliver mere ekstreme. Vand på terræn (oversvømmelse) kan forekomme på grund af i) nedbørsintensiteten er større end jordens infiltrationskapacitet; ii) grundvandsspejlet stiger op til terræn; eller iii) vandspejlet i et vandløb/rør stiger til kanten, og vandet løber ud på terrænet.

Danske analyser viser, at behovet for markvanding i Vest- og Sydjylland vil blive øget med 50 - 100 % ved slutningen af indeværende århundrede som følge af klimaændringer.

Landbaserede økosystemer som danske skove, søer og vandløb påvirkes overvejende negativt som følge af stigende temperaturer. Tilpasning er derfor nødvendig og en udfordring i forhold til vandkvalitet og opfyldelse af kravene i EU vandrammedirektiv.

Konsekvenserne af klimaændringerne for natur på land afhænger af naturtypen for eksempel heder, enge eller klitområder og levestedet for specifikke dyr og planter. Det skyldes, at de enkelte naturtyper og arters vækst og overlevelse bliver påvirket forskelligt af de forskellige klimafaktorer (temperatur, nedbør, vind osv.).

I takt med ændringerne i naturen bliver økosystemerne stadigt mindre stabile og dermed sårbare over for påvirkninger. Den øgede sårbarhed er en udfordring for opfyldelse af fastlagte målsætninger for naturkvalitet i Danmark. Stigende temperaturer giver en længere vækstsæson. Samtidig giver et forhøjet CO₂-indhold i atmosfæren mere gunstige vækstforhold. Tilsammen giver det en større produktion af biomasse i den danske natur, herunder i skoven.

Et væsentligt middel til at ruste skovenes evne til at modstå klimaforandringerne er at sikre, at skovene kan regenerere sig. Det er vigtigt med tilstedeværelse af flere forskellige træarter, der er egnede til lokaliteten. Den naturnære skovdrift er et middel til dette.

Øget vinternedbør vil føre til øget udvaskning af næringsstoffer, som derfor kan øge jordens surhed og dermed sænke pH. Dette vil generelt hos alle naturtyper mindske produktionen, hvilket i første omgang kan øge konkurrenceevnen hos mindre urter og jordskorpeplanter. På sigt vil den øgede surhed dog indskrænke mangfoldigheden og dermed udjævne de geomorfologiske forudsætninger for de forskellige naturtyper.

For moser og enge med vandmættet jordbund, for kilder og vandløbsnære naturtyper vil en øget udvaskning af næringsstoffer medføre en øget produktivitet hos vegetationen og tendere i retning mod staudesamfund. På længere sigt vil disse naturtypers produktivitet mindskes på grund af tab af andre næringsstoffer.

Højere havniveau og kraftigere storme kan medføre erosion og tilbagerykning af kysterne, hvilket vil reducere og på anden vis påvirke de kystnære naturområder. Lavtliggende områder som ådale og enge og deres mangfoldighed kan også komme under pres fra stigende oversvømmelser i kombination med manglede spredningsmuligheder og manglende tid til at tilpasse sig.

Temperaturen i søer og vandløb er øget i de seneste årtier, og stigningen vil forsætte med opvarmningen. Højere temperatur forringer levevilkårene for koldvandsarter blandt fiskene. Mindsket vandføring om sommeren og højere temperaturer bidrager hertil, også fordi iltindholdet falder som følge af den højere temperatur og et større iltforbrug. Forsøg på danske vandløb har vist, at beskygning fra træer til dels kan modvirke opvarmningen og forbedre iltforholdene.

Øget temperatur fører til ændringer i fiskebestanden i søer i retning af færre rovfisk og flere og mindre byttefisk. Det betyder større fortæring af dyreplankton og dermed mindre græsning på planteplanktonet. Resultatet er øget algemængde og mere uklart vand. Risikoen for dominans af blågrønalger stiger desuden på grund af den højere temperatur, mindre græsning fra dyreplankton, øget næringsstoftilførsel og øget intern frigivelse af fosfor fra søbunden. Perioden med blågrønalger bliver længere. Det betyder også hyppigere og længerevarende badeforbud for en række søer. Øget uklarhed mindsker også mulighederne for vækst af undervandsplanter, som ellers bidrager til klart vand.

Kystnære områder i det meste af Europa udfordres af et stigende havniveau. Danmark forventes at opleve havniveaustigninger på omkring 80 cm frem mod 2100. Vi er samtidig et af de fem lande i EU, der står til de højeste skadesomkostninger ved havvandniveaustigninger relativt til bruttonationalproduktet, og Danmark vil også være blandt de dyreste at beskytte på grund af vores lange kystlinje.

Havstigningerne vil forøge kysterosionen langs danske kyster. Selvom der ikke en entydig tendens i fremskrivninger af de vejrfænomener, der forårsager stormfloder, så vil havniveaustigningen forværre konsekvenserne af stormfloder. Der er stor forskel på den naturlige variabilitet i havniveauet på vestkysten og i de indre danske farvande på grund af den store forskel i det areal, som vinden har at gribe i. Dette bevirker, at det bliver den største udfordring at beskytte Jyllands vestkyst. Kystdirektoratet har lavet fremskrivninger af kysterosion for de havniveaufremskrivninger, der fremgår af klimapanelets 4. hovedrapport. Havniveaufremskrivningerne er dog betydeligt højere i 5. hovedrapport.

Mens risikoen i dag for oversvømmelser fra havet er forholdsvis lille, vil den stige i fremtiden i takt med stigende havniveau. Desuden vil ændringer i stormintensitet og stormmønstre have en effekt på frekvensen og intensiteten af stormfloder i de danske farvande. Klimamodelresultater viser en uændret eller endog en lidt mindre ekstrem stormflodsvandstand (dvs. uden stigning i havniveauet) i de indre danske farvande. På Jyllands vestkyst vil der derimod ske en stigning i stormflodsvandstanden. Højvandsstatistikken vil dog blive ændret betragteligt alene på grund af den generelle stigning i havniveauet. Det vil bevirke en voldsom forøgelse af risikoen for oversvømmelser af kystnære byområder i fremtidens klima. Effekten vil dog være forskellig i de indre danske farvande og på den jyske vestkyst.

I Esbjerg vil en nuværende 100-års vandstand på 4.05 meter i et fremtidigt klima i 2100 have en gentagelsesperiode på omkring 5 år, og en nuværende 500-års vandstand på 4.4 m en gentagelsesperiode på omkring 10 år. Dette giver en betragtelig stigning i risikoen for oversvømmelse. I København vil effekten dog være langt større. Her vil en nuværende 500-års hændelse på 1.7 meter overskrides flere gange om året i et fremtidigt klima med 1 meter havniveaustigning.

Fødevare-forsyningssikkerhed og fødevareproduktion påvirkes både positivt og negativt af klimaforandringerne. Det giver bedre vilkår for landbrug, skovbrug og fiskeri i de nordiske lande. Men også nye udfordringer for den offentlige regulering af fødevareproduktionen, dels i forhold til hvordan ressourcer fordeles mellem lande, regioner og aktører, og dels i forhold til hvordan landbrug og fiskeri påvirker andre naturressourcer som for eksempel miljø og klima.

Klimaforandringerne vil medføre nye og ændrede vilkår for produktionssystemerne. Sådanne ændringer vil resultere i en samlet stigning i variabilitet, nedsat produktivitet og øget usikkerhed for producenterne. I landbruget vil det påvirke ikke kun afgrøder men også animalsk produktion dels i forhold til adgang til foder og dels som følge af virkningerne af varmestress på dyr. Tilpasning til disse betingelser kan kræve fokus på at reducere sårbarheden mod klimavariationer såsom større variation i artsvalg (sædskifte), forbedret dræning af landbrugsjord og tilpasning af husdyrracer, afgrøder og sorter.

Opvarmningen vil ikke kun påvirke de planter og dyr, som fødevareproduktionen er afhængig af men også spredning af skadedyr og sygdomme, der trives på disse. Dette vil igen påvirke planteproduktionen, hvilket formentlig betyder øget behov for plantebeskyttelse, herunder behovet for anvendelse af sprøjtemidler, hvilket også øger presset på alternative tilgange for at undgå øget brug af sprøjtemidler.

Husdyrproduktion vil skulle forholde sig til nye og ændrede vektor- og fødevarebårne sygdomme, der er tilpasset til de ændrede klimatiske forhold. Nogle af disse sygdomme kan overføres mellem mennesker og dyr, hvilket betyder øget behov for en tæt overvågning af nye husdyrsygdomme.

Klimaændringerne åbner også for nye muligheder. Den længere og varmere vækstsæson åbner for dyrkning af nye afgrøder og opdræt af nye fiskearter. Væksten i frugt og bær vil blive påvirket af klimaændringer og vil give nye og mere produktive systemer. Et eksempel her er den aktuelle udvidelse af vindyrkningen i Danmark.

I græsmarkerne vil længere vækstsæson give mulighed for flere græsslæt og højere produktion især i områder, der i mindre grad er berørt af sommertørke. Dette kan give bedre muligheder for dansk produktion af proteinrige afgrøder ved dyrkning af højproduktive kløvergræs med lidt gødning og sprøjtemidler.

Ændringer i temperatur og nedbør og deres variation fra år til år i kombination med øget atmosfærisk CO₂-koncentration betyder, at planteavlen vil stå over for nye udfordringer. Planteavlere bliver nødt til at levere sorter, der er mere modstandsdygtige over for ekstreme vejrforhold og modstandsdygtige over for nye sygdomme.

Planteforædling er en langsigtet aktivitet, og at fremføre sådanne sorter vil kræve tidlig planlægning. Med de særlige klimatiske forhold i de nordiske lande vil planteforædlingen formentlig i en vis udstrækning skulle foregå lokalt eller tilpasses forholdene.

Ændringer i havtemperaturer påvirker fiskebestandenes produktivitet og geografiske fordeling, som kan have betydelige økonomiske konsekvenser. Vandringer af fiskebestande kan lægge pres på de eksisterende aftaler om udnyttelse af fiskebestandene og gøre det nødvendigt med helt nye aftaler. Det skal bemærkes, at det endelige resultat for mange af de fiskearter selv under klimaforandringerne vil afhænge af fiskeriet og dermed af, hvordan dette fiskeri styres, hvilket kræver nye fleksible og adaptive forvaltninger af fiskebestandene.

Urbane områder og infrastruktur påvirkes i form af hyppigere og tiltagende kraftige skybrud, som derved øger risikoen for oversvømmelser i byer. Kombinationen af ekstrem nedbør med højere havniveau fører desuden til øgede oversvømmelsesrisici i havnebyer og kystområder.

I relation til byområder og infrastruktur i Danmark er den største følge af klimaændringer sandsynligvis en forøget risiko for oversvømmelser. Flere og mere intense nedbørshændelser vil give en forøget risiko for oversvømmelser, hvor kapaciteten af afløbssystemerne bliver overskredet. Desuden vil der i et fremtidigt klima med højere havniveau og ændringer i stormfloder være en høj risiko for oversvømmelser fra havet i kystnære områder.

Ændringer i nedbørsmønstre med mere nedbør om vinteren og mindre om sommeren og flere og kraftigere ekstremnedbør vil give større fluktuationer i grundvandsstanden og øget risiko for sætninger og underminering af bygninger og vej- og baneanlæg.

I det nuværende klima kan risikoen fra oversvømmelser i byområder fra ekstremregn og fra havet betragtes hver for sig. Ekstremregn og stormfloder optræder på hver sin årstid, ekstremregn om sommeren og efteråret og stormfloder om vinteren, og der er derfor en meget lille risiko for, at de vil optræde på samme tid. Dette forhold vil ændre sig i fremtidens klima, hvor kombinationen af ekstrem nedbør og højere havniveau vil føre til øgede oversvømmelsesrisici i kystområder.

Højere temperaturer og flere og mere intense hedebølger giver en forøget sundhedsrisiko og forøget risiko for mikrobiel og kemisk forurening i vanddistributionssystemer. Udredninger har indtil videre fokuseret på risikoen for oversvømmelser, hvorfor det ikke er muligt at give konkrete anbefalinger af hvilke tiltag, der eventuelt måtte være nødvendige og ønskelige for de øvrige sektorer.

Klimaforandringer kalder på tilpasning

Fortsat udledning af drivhusgasser og stigende temperaturer øger sandsynligheden for alvorlige og uoprettelige konsekvenser, som kræver tilpasning.

• De generelle risici kan reduceres ved at begrænse hastigheden og omfanget af klimaændringerne.
• Klimatilpasning skal tage udgangspunkt i det konkrete sted og den konkrete sammenhæng. Der findes ikke en enkelt tilgang til at reducere risici hensigtsmæssigt på tværs af alle sektorer og geografiske områder.
• Supplerende foranstaltninger på tværs af lag fra enkeltpersoner til regeringer medvirker til at forbedre planlagt klimatilpasning og dens gennemførelse.
• Et første skridt i retning af klimatilpasning til fremtidige klimaændringer er at reducere sårbarheden og eksponering til de variationer i klimaet, vi lever med nu.