Samfundsøkonomiske analyser
Del RSS RSS Print

Samfundsøkonomiske analyser

Med Naturstyrelsens beregningsværktøj kan man analysere og vurdere de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved klimatilpasningstiltag.

 

Hvor meget kan det betale sig at klimatilpasse? Hvor meget dyrere er det at sikre et område mod en 100-års hændelse end mod en 50-års hændelse? Betyder de rekreative værdier ved ”grønne” klimatilpasningsløsninger, at man bør vælge disse fremfor mere konventionelle løsninger? Sådanne spørgsmål kan Naturstyrelsens samfundsøkonomiske beregningsværktøj til klimatilpasningsprojekter hjælpe med at besvare. Læs mere om beregningsværktøjet her.

 

Samfundsøkonomiske analyser
Samfundsøkonomiske analyser kan anvendes som led i vurderingen af, om et givent projekt kan betale sig. Gennem analysen søger man at opgøre samtlige omkostninger og fordele ved projektet. Da der er tale om en samfundsøkonomisk analyse, ses der i første omgang bort fra, hvem der afholder omkostningerne og høster gevinsterne. I stedet fokuseres der på, om de samlede fordele kan opveje de samlede omkostninger.

 

Samfundsøkonomiske analyser af klimatilpasningstiltag omfatter omkostninger til etablering og drift af et klimatilpasningstiltag. Derudover vil de omfatte gevinsterne ved den sandsynlige reduktion i omkostninger til reparationer efter skybrudsskader, som klimatilpasningstiltagene medfører.

 

Hvis den analyserede klimatilpasningsløsning omfatter etablering af grønne områder, kan den rekreative værdi af disse også indgå. Disse er værdisat på baggrund en række analyser af, hvilken betydning grønne områder har for huspriserne i et område (den såkaldte husprismetode).

 

I analysen værdisættes gevinsterne og omkostningerne i kroner og ører, så de kan sammenlignes. På den måde kan man finde de tiltag, der giver størst samfundsmæssig nytte. Alternativt kan man finde den mest omkostningseffektive måde at opnå et ønsket beskyttelsesniveau.

 

Beskæftigelseseffekter og andre afledte effekter medtages ikke
Enkeltstående projekter er normalt så små, at de isoleret set kun har en meget begrænset effekt på beskæftigelsen, lønningerne og konkurrenceevnen. Derfor medtages sådanne makroøkonomiske effekter ikke i analysen. Det samme gælder andre miljømæssige effekter, der måtte være af tiltagene.

 

Foto: Colourbox

Senest redigeret: 27-11-2015