Del RSS RSS Print

Frederiksberg: BYENS VAND

Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning viser med BYENS VAND, hvordan man gennem klimatilpasning kan udvikle og indfri potentialerne i en klassisk bypark.

Lindevangsparken udgør et grønt åndehul i det tæt bebyggede Lindevangskvarter i den vestlige del af Frederiksberg Kommune. Parken er fredet og kendetegnet ved at være en klassisk bypark, som både rummer aktive funktioner som boldbane, legeplads og soppebassin samt et stort plæneareal, der er populært til solbadning om sommeren. Op til parken ligger Lindevangsskolen og en række karrébebyggelser med andels- og lejeboliger.

Med projektet er Lindevangsparken blevet renoveret og et helt nyt byrum, Sløjfen, er blevet anlagt. Langs parkens østside ligger Solbærgrøften, som introducerer en vildere type af natur i parken. Den centrale græsplæne er udformet som en stor, oval skål, hvis bund er en ny scene med omkransende siddepladser. Mod syd finder man Sløjfen, en tidligere parkeringsplads og gennemgangsplads, som nu rummer et vandkunstværk, springvand, udeservering og gode opholdsmuligheder.


Med BYENS VAND er der skabt et nyt, spændende byrum og en bedre park, samtidig med at regn fra skybrud tilbageholdes billigst muligt. I dag fremstår parken åben og inviterende, og der er kommet langt flere faciliteter, læringsmuligheder og mere varierede naturoplevelser.

 

Frederiksberg _før

Sløjfen, før (Fotograf: Carsten Ingemann) 

 Frederiksberg _efter

 Sløjfen, efter (Fotograf: Carsten Ingemann)

 

SAMARBEJDSPARTNERE

Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning.

 

BUDGET

34 mio. kr. (27,4 mio. kr. fra Frederiksberg Forsyning og 6,6 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune, heraf 3,3 mio. kr. fra VANDPLUS).

 

RÅDGIVERE

NIRAS og Marianne Levinsen Landskab.

 

KONTAKT
LAR-konsulent Helle Rye Westphall, Frederiksberg Forsyning

Projektleder Niels Knudsen, Frederiksberg Kommune

Senest redigeret: 19-01-2016

Læs den samlede projektpræsentatoin

Læs mere