Del RSS RSS Print

Data i Kystplanlæggeren

Data i Kystplanlæggeren

Kystplanlæggeren stiller en række data til rådighed, der er udarbejdet på baggrund af forskellige projekter i blandt andet Kystdirektoratet. Kystplanlæggeren er rettet specielt mod beslutningstagere. Nedenfor er en nærmere beskrivelse af datagrundlaget.

Højvandsstatistik i Kystplanlæggeren
Højvandsstatistikkerne er baserede på målte vandstande på 55 stationer i Danmark. Ud fra disse er det statistisk beregnet, hvilken vandstand der i gennemsnit forekommer én gang hvert 20, 50 og 100 år, de såkaldte 20, 50 og 100 års vandstande.

I højvandstandsstatistikkerne er bølgepåvirkningen ikke medtaget, men den kan være betydelig visse steder. Jo længere man kommer væk fra en vandstandsmåler, jo mere usikkert er det, om målerens statistik gælder, da lokale forhold som vindstuvning kan spille ind. For steder langt fra en vandstandsmåler kan det derfor være en god ide at undersøge flere forskellige målere langs kysten.

Kystdirektoratet har tolket fire mulige højvandshændelser for udviklingen i stormfloder fra år 2010 og frem til 2100. De kan anvendes til at undersøge, hvor følsom en given kyststrækning er i forhold til højvandstandens forventede udvikling i fremtiden og til at foretage en fleksibel klimatilpasning i forhold til vandstandsudviklingen.

Bølgeenergi
Kystdirektoratet har overslagsmæssigt beregnet bølgeenergien på kysterne. Kyststrækningen påvirkes og formes af vejret, hvor især bølgerne har betydning for kysternes udseende. Bølgerne formes af vindens friktion med havoverfladen og afhænger blandt andet af vindstyrken og hvor lang strækning vinden har blæst over og vandets dybde. Rammes en kyst af mange bølger, det vil sige megen bølgeenergi, kan kystens udseende ændres. Beregningerne er foretaget ud fra vindmålinger fra perioden 1995-2005.

Hvis man ønsker en mere præcis og detaljeret beregning af bølgeenergien på en given kyst, kan den laves ved hjælp af computermodeller eller deciderede målinger. Beregningerne eller målinger kan eksempelvis udføres af rådgivende ingeniørfirmaer, hvoraf flere danske firmaer er internationalt anerkendte i sådanne beregninger.

Kysttyper i Kystplanlæggeren
Danmarks kyster er formet af naturens kræfter, hvilket afspejler sig i de forskellige kysttyper, der er i Danmark. Ud fra typen af kyst kan man derfor få en fornemmelse af hvilke udfordringer, man står over for i relation til de naturkræfter, som påvirker den.

Kystdirektoratet har foretaget en screening af de danske kyster og inddelt dem i fem kysttyper: Klippekyst, Klintekyst, Tidevands/marsk, Tilgronings- og Fladkyst.

Sedimenttransport-retning i Kystplanlæggeren
Rammes en kyst af mange bølger, det vil sige af megen bølgeenergi, kan kysten hurtigt ændre udseende. Især hvis bølgerne rammer kysten i en skrå vinkel, kan der føres store mængder sediment (sand, ler, grus og sten) langs med kysten fra et sted til et andet. Retningen er angivet ved, at man kigger mod havet med ryggen mod kysten.

Hvis man ønsker en mere præcis og detaljeret beregning af sedimenttransporten og retningen på en given kyst, kan den laves ved hjælp af computermodeller. Beregningerne eller målinger kan eksempelvis udføres af rådgivende ingeniørfirmaer, hvoraf flere danske firmaer er internationalt anerkendte i sådanne beregninger.

Kystbeskyttelse i Kystplanlæggeren
Der findes forskellige typer af konstruktioner til kystbeskyttelse i Danmark. Ved planlægning af det kystnære område er det vigtigt at have et overblik over, hvilke former for kystbeskyttelse, som er foretaget. Kystdirektoratet har foretaget registreringer af kystbeskyttelse i 1999. Samlet er der registreret fem typer af kystbeskyttelse.

Terrænhøjde i Kystplanlæggeren
Danmarks Højdemodel fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering ligger som baggrund i værktøjet og vises som en terrænhøjde i værktøjet. I Danmarks Højdemodel er terrænets højde kortlagt med 1,6 meter mellem målepunkterne og en gennemsnitlig nøjagtighed på 6 cm på kotehøjden. Terrænmodellen blev lavet med laserscanning i perioden 2005-2007.

Kortets højdekurver er dannet på baggrund af terrænmodellen. Ækvidistancen for kurverne er 0,5 meter. Der er endnu ikke foretaget en egentlig kvalitetssikring af kurverne.

Hvis du har kommentarer til værktøjet, er du velkommen til at skrive til

LOADEMAIL[klimatilpasning]DOMAIN[mst.dk]