KLIMAMETER

  • skift til
    Hav
  • skift til
    Regn
  • Om

Om Klimameteret

Klimameteret er udviklet i forbindelse med udarbejdelsen af DANVAs Klimakogebog og gjort interaktivt af Videncenter for Klimatilpasning. Klimakogebogen er blevet til i et samarbejde mellem Greve Solrød Forsyning, VandCenter Syd, DHI og Krüger.

Klimakogebogen

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

Hent Klimakogebogen her (.pdf)
  • Hav OVERSVØMMELSER FRA HAV

    Klimameteret giver inspiration til, hvilken metode, du kan bruge, nar du skal kortlægge risiko for oversvømmelse i din kommune. Følg pilen til den metode, der passer til dit behov og dine ressourcer.


    Skift til modellen for regn herunder

    7
    • Kortet afspejler de terrænkoter der er mindre end vandstanden Kotekort
      Kortet afspejler de terrænkoter der er mindre end vandstanden

      En analyse af en digital terrænmodel (DTM) vil let kunne fortælle, hvor i kommunen en given havvandstand kan få effekt, hvis det antages, at vandet kan trænge ind over land og fylde op til den givne vandstandskote.

      Oversvømmelseskortet findes ved, at den lokale vanddybde på terræn beregnes som forskellen mellem vandstanden i havet og den lokale terrænkote. Dermed vil alle områder i terrænmodellen, som ligger lavere end vandstanden i havet, blive oversvømmede, også selvom de ikke står i forbindelse med havet. Kotekortet laves i praksis ved at give en farvesignatur for den kote, der ønskes visualiseret (for eksempel 2 m vandstand). Resultater fra denne metode er naturligvis behæftet med stor usikkerhed, idet det i metoden antages, at også områder, der ikke har direkte kontakt med havet, oversvømmes.

      Den beskrevne metode er mest anvendelig for kystnære områder med stor hældning på terræn, således at kun områder tæt på kysten oversvømmes. Begrænsninger i metoden er, at fysiske processer ignoreres - for eksempel den tid, det tager for vandet at strømme på terræn. Metoden giver det maksimale oversvømmelsesbillede og er specielt god til hurtige screeninger af hvilke områder, der er i farezonen med hensyn til oversvømmelser.

      I den rå terrænmodel er vandløbsunderføringer og bygværker under broer ofte ikke indført. Derfor kan vandets strømning bremses af topografien, hvor der i virkeligheden er en underføring. Dette kan betyde, at oversvømmelsesområder, der reelt kunne være sammenhængende, vises som adskilte. Ved kvalitetssikring af terrænmodellen, hvor vandløbsunderføringer under veje og lignende er indført, får man en korrekt repræsentation af potentielle oversvømmelsesområder.

      Kotekortet kan bruges internt i forvaltningen til at udpege områder, hvor der må foretages yderligere analyser. Hvis der ikke findes områder, som ligger lavere en den angivne havvandsstand, er der ingen grund til at tage havoversvømmelser med i det videre arbejde med oversvømmelsesforebyggelse. Kotekortets oversvømmelsesområder kan ikke stå alene som grundlag for risikovurdering i forhold til havoversvømmelser. Oversvømmelseskort baseret på kotekort-metoden - en ren GIS-analyse (DANVA, 2011).
    • Kortet afspejler de områder som har koter der er mindre end vandstanden og som har direkte kontakt til havet Forbindelseskort
      Kortet afspejler de områder som har koter der er mindre end vandstanden og som har direkte kontakt til havet

      Med en "cost-distance" analyse kan man beregne, hvilke områder der ved en given havvandstand ligger under havniveau og har forbindelse til havet, og som derved potentielt kan oversvømmes. Resultatet er et forbindelseskort, se figuren til højre. Metoden er et betydeligt skridt fremad i forhold til det simple kotekort, idet diger og andre barrierers betydning medtages. Der er dog fortsat en række forhold, som gør, at cost-distance-metoden ikke vil give et retvisende billede af, hvor store oversvømmelserne bliver:

      1. Vandløb, der ikke er brede nok til at være opløst i terrænmodellen (hvis vandløbet er 1 m bredt og DTM opløsningen er 1.6 x1.6m), giver potentielt mindre oversvømmelser i modellen end i virkeligheden.

      2. Vandløbsunderføringer der ikke er åbnet (korrigeret for) i terrænmodellen (for eksempel under veje eller små broer), giver potentielt mindre oversvømmelser i modellen end i virkeligheden.

      3. Diger, der ikke er repræsenteret, fordi terrænmodellen er udarbejdet før et dige er etableret.

      4. Broer er fjernet i terrænmodellen og giver derved et kunstigt "hul" ind til byen (for eksempel hvis der er et bygværk under en bro, som lukker ved højvande). Der vil derfor ske kunstige oversvømmelser af byen.

      5. Regnvandssystemer og fælleskloakerede systemer med overløb til hav er ikke med i terrænmodellen. Dette er tilfældet overalt, idet terrænmodellen ikke har oplysninger om systemer under overfladen. Dette giver potentielt mindre oversvømmelser i modellen end i virkeligheden, med mindre man kan regne med, at der er kontraklapper på alle ledninger og bygværker.

      Hvis ovenstående begrænsninger indarbejdes i højdemodellen, der ligger til grund for beregningen, kan man opnå et stærkt værktøj til at vise worst case-oversvømmelser. Der er tale om worst case, da det ikke medtages i beregningen, at det tager tid at oversvømme landområderne. Det antages, at alle områder med en lavere kote end vandstanden oversvømmes, men reelt vil der være tale om et mindre område.

      Kan anvendes til en screening for oversvømmelsestruede arealer som led i prioritering af indsats. Værktøjet Havvand på land er udarbejdet på baggrund af Danmarks Højdemodel, hvor sluser, højvandslukker og nye diger er medtaget som beregningsgrundlag. Til venstre vises resultatet af en ”Kotekortanalyse”, til højre vises resultatet af en ”Forbindelseskortanalyse”. Det oversvømmede område er blevet væsentligt reduceret, da det lavtliggende område inde i land ikke har direkte forbindelse til havet (DANVA, 2011).
    • Kortet viser hvilke brønde der kan trænge havvand op gennem 1D-hydrodynamisk afløbsmodel
      Kortet viser hvilke brønde der kan trænge havvand op gennem

      En hydrodynamisk afløbsmodel (for eksempel MIKE URBAN) beskriver, hvordan vandet løber i afløbssystemets rør. Hvis man skal beregne hvilke områder, der kan være truede af oversvømmelser fra hav, må man analysere de rørstrækninger, som har udløb eller overløb til havet, hvor vandet frit kan trænge op i rørene (uden kontraklap eller lignende). Modelkørslen udpeger brønde, hvor havvand kan trænge gennem rørene og op på overfladen. Den hydrodynamiske afløbsmodel identificerer kun, i hvilke punkter vandet kan trænge op på land og derfor ikke noget om oversvømmelsernes potentielle omfang.

      En afløbsmodel bruges bedst til at vurdere oversvømmelsesrisiko i sammenhæng med en beregning, der baserer sig på en terrænmodel. Ved at sammenholde de oversvømmelsestruede brønde med et kotekort eller et forbindelseskort, får man et bedre billede af, hvor de oversvømmelsestruede områder kan være. En 1D-hydrodynamisk afløbsmodel kan ikke i sig selv give et fyldestgørende billede af omfanget af oversvømmelsestruede områder. Illustration af elementerne i en beregning med en afløbsmodel. Vandstanden i havet er højere end niveauet for brønden længst mod højre, vandet kan derfor oversvømme dette område (DANVA, 2011).
    • Kortet afspejler de områder som har koter der er mindre end vandstanden og som enten direkte eller gennem kanaler, der repræsenterer rør og vandløb, har kontakt til havet Forbindelseskort inklusive vandløb og rørføringer
      Kortet afspejler de områder som har koter der er mindre end vandstanden og som enten direkte eller gennem kanaler, der repræsenterer rør og vandløb, har kontakt til havet

      Med en cost-distance-analyse kan man beregne hvilke områder, der ved en given havvandstand ligger under havet og har forbindelse til dette, og som derved potentielt kan oversvømmes. Dette kaldes også et forbindelseskort. Metoden er et betydeligt skridt fremad i forhold til det simple kotekort, idet diger og andre barrierers betydning medtages. Den digitale højdemodel kan bearbejdes i forhold til diger, sluser, broer, vandløbsbredde og vandløbsunderføringer, (som beskrevet under metoden forbindelseskort). Dette er afgørende for at medtage vandets strømning ad smalle vandløb, under broer med videre.

      Afløbssystemer, der har udløb i havet, kan indarbejdes i højdemodellen ved at 'grave kanaler', hvor der er ledninger. Man bør være kritisk over for resultatet, da vandet i ledningerne reelt kun vil trænge ind på terrænet, hvor der er brønde til afløbssystemet. Modellen viser i stedet oversvømmelser alle de steder, hvor terrænkoten omkring 'kanalen' er lavere end havvandsstanden.

      Områder, der med modellen bliver oversvømmet, er maksimal-udbredelser, idet dynamikken i strømningen på overfladen og i kanalerne ikke medtages. Vandets strømningshastighed vil gøre, at hele det angivne område reelt ikke vil nå at kunne blive oversvømmet ved en given maksimalvandstand, fordi det tager tid for vandet at strømme hen over terrænet og op i ledningerne.

      Cost-distance-analysen, hvor vandløb og ledninger er indarbejdet i terrænmodellen, giver et godt billede af oversvømmelsernes maksimale udbredelse, idet både over- og underjordiske strømningsveje er repræsenterede. Cost-distance-analysen kan anvendes til en screening for oversvømmelsestruede arealer som led i prioritering af indsatsen i forhold til klimatilpasning og oversvømmelsesberedskab. En cost-distance-analyse med henholdsvis en ikke kvalitetssikret digital terrænmodel (til venstre) og en kvalitetssikret digital terrænmodel (til højre), hvor vandløb, diger, broer og underføringer er repræsenteret. Vandløbet kunne repræsentere en rørledning der var indarbejdet i terrænmodellen (DANVA, 2011).
    • Kortet viser de områder, som har koter, der er mindre end vandstanden, og som oversvømmes gennem ledningsnettet, eller ved direkte forbindelse til havet Kombineret endimensionel afløbsmodel og overflademodel (1D-1D)
      Kortet viser de områder, som har koter, der er mindre end vandstanden, og som oversvømmes gennem ledningsnettet, eller ved direkte forbindelse til havet

      Ved digital analyse af strømningsmønstre på overfladen kan man reducere DTM overfladen til at bestå af en række lavninger, kanaler og overløb svarende til de beregningsmetoder, der er implementeret i dynamiske 1D-afløbsmodeller. På den måde kan overflademodellen kobles direkte med afløbsmodellen, så man får et 1D-1D system, se figuren til højre.

      Vandet fra havet ledes via afstrømningssystemet og terrænet via bassiner og ledninger. Modellen giver ikke strømhastigheder i terrænbassinerne.

      Kompleksiteten af den genererede 1D-overflademodel afhænger i høj grad af, hvor små lavninger man tager med i modellen. Antallet af lavninger kan mindskes ved at sammenlægge dellavninger for eksempel på baggrund af en volumen-grænseværdi for den enkelte lavning. Detaljeringsgraden bliver størst ved lave grænseværdier, men beregningstiden øges ligeledes.

      Ved at koble en overflademodel med en afløbsmodel afspejles den dynamik, der er mellem de to systemer i resultatet. En 1D-overflademodel har den fordel, at beregningstiden er overskuelig, og at man kan tage relativt store områder med i en enkelt beregning. Ulempen ved en 1D-overflademodel i forhold til en 2D-model er, at oversvømmelseshastigheden overestimeres. Metoden giver et godt grundlag for at prioritere indsatsen mellem forskellige områder, men omfanget af potentielle oversvømmelser kan bedre vurderes på baggrund af en 2D-overflademodel. Principskitse af 1D-1D kobling af afløbssystem og overflade. Lavningerne på overfladen er koblet gennem kanaler (overløb) og interaktionen med ledningsnettet sker gennem brønde. Øverst vises tværsnit, nederst skitseres til venstre ledningsnettet og lavningerne og til højre vises vandets potentielle strømningsveje. Havniveauet sættes som udløbsrandbetingelse (DANVA, 2011).
    • Kortet kan beregnes med tidslig opløsning. Det betyder at varierende havniveau bliver muliggjort i beregningen. Information om vanddybder og strømningshastigheder på forskellige tidspunkter kan vises Todimensionel hydrodynamisk overflademodel (2D)
      Kortet kan beregnes med tidslig opløsning. Det betyder at varierende havniveau bliver muliggjort i beregningen. Information om vanddybder og strømningshastigheder på forskellige tidspunkter kan vises

      Denne metode anvender en 2D-beregning af vandets fysiske strømning på terræn kombineret med en digital terrænmodel. Denne fysisk baserede metode beskriver i detaljer strømningen og tidsforsinkelsen, når vandet løber gennem lavtliggende områder med en kompleks topologi. Beskrivelsen af strømningen på terræn bygger på input i form af en digital terrænmodel, som beskriver topografien i modelområdet. Havniveauet er randbetingelsen, som definerer variationen af vandstanden og den følgende potentielle oversvømmelse.

      Det er nødvendigt at kvalitetssikre terrænmodellen i modelområdet, så diger, vandløb med videre er indført korrekt i terrænmodellen.

      Resultater fra beregningerne er tidslige, dynamiske variationer af vanddybder på terræn - sammen med oversvømmede arealer. Hertil kommer, at information om strømningshastigheder kan plottes, for eksempel til en analyse af kraftpåvirkninger fra vandet. Det er muligt at beregne effekten i form af oversvømmelser fra tidsvarierende vandstande i havet.

      Resultaterne giver et detaljeret billede af havoversvømmelsers omfang. Da analysen baserer sig på en DTM, må denne kvalitetssikres som beskrevet under modellen ”forbindelseskort”. En 2D-overflademodel giver ikke nogen information om, hvorvidt havvand kan oversvømme områder via afløbssystemet. Så potentielt kan oversvømmelserne være større end det viste resultat, hvis afløbenes udløb er åbne. Metoden kan være et godt beslutningsgrundlag for prioriteringen af klimatilpasningsindsatsen, især hvis oversvømmelse via ledningsnettet ikke er relevante. Eksempel på modelresultater, som viser vanddybder og strømningshastigheder efter 20 timers forhøjet vandstand. De sorte pile viser strømretning og hastighed, farverne symboliserer forskellige vanddybder (DANVA, 2011).
    • Resultatet er en række kort der detaljeret viser hvor og med hvilken hastighed oversvømmelsen sker. Der tages højde for ledningsnettets betydning for opstuvning og dræning på terræn Kombineret 1D-afløbsmodel med 2D-overflademodel (1D-2D)
      Resultatet er en række kort der detaljeret viser hvor og med hvilken hastighed oversvømmelsen sker. Der tages højde for ledningsnettets betydning for opstuvning og dræning på terræn

      En 2D-overflademodel, der beskriver oversvømmelsen af terræn kan kobles med en 1D-afløbsmodel, så man kobler beskrivelsen af havoversvømmelsen over terræn med oversvømmelsen via afløbssystemet. Dette er vigtigt, hvis rørsystemet ligger i et område med lave terrænkoter. Fordelen ved denne modelanvendelse er, at man får kortlagt områder med oversvømmelsesrisiko, som fejlagtigt ellers antages for risikofri.

      Afløbsmodellen kan reduceres til at omfatte de områder, hvor systemet potentielt kan bidrage til oversvømmelser på terræn. Det betyder, at områder, som ligger signifikant højere end den forventede maksimale vandstand i havet, ikke behøver at kobles mellem de to modeller.

      Resultater fra beregningerne er tidslige, dynamiske variationer af vanddybder på terræn - sammen med oversvømmede arealer. Hertil kommer information om strømningshastigheder, for eksempel til en analyse af kraftpåvirkninger fra vandet samt information om vandføring og vandstande i afløbssystemet.

      En koblet 2D-overflademodel og 1D-afløbsmodel giver et detaljeret og kvalificeret billede af, hvilke områder der er i risiko for oversvømmelse, idet både afløbssystemet og overfladeafstrømningen medtages i beregningen. Den todimensionale overflademodel giver et mere kvalificeret billede af oversvømmelsernes omfang i forhold til forbindelseskort og 1D-afstrømningsmodellen, idet oversvømmelseshastigheden er mere realistisk. Analysen kan bruges som baggrund for investering i tekniske løsninger inden for klimatilpasning og detaljerede beredskabsplaner Kun udvalgte områder af afløbsmodellen, her den røde del af kloaknettet er koblet til 2D-overflademodellen. Dette sker for at optimere beregningstiden. Der er vurderet at den sorte del af kloaknettet er beliggende højere end det forventede havniveau (DANVA, 2011).
  • Regn OVERSVØMMELSER FRA REGN

    Klimameteret giver inspiration til, hvilken metode, du kan bruge, nar du skal kortlægge risiko for oversvømmelse i din kommune. Følg pilen til den metode, der passer til dit behov og dine ressourcer.


    Skift til modellen for hav herunder

    6
    • Kortet viser den totale udbredelse af lavninger i terrænet, analysen benævnes også blue-spot kortlægning Lavningskort
      Kortet viser den totale udbredelse af lavninger i terrænet, analysen benævnes også blue-spot kortlægning

      Et lavningskort bliver beregnet på baggrund af en Digital Terrænmodel. Det viser lavninger i terrænet som potentielle oversvømmelsesområder. Ved beregningen af potentielle oversvømmelsesområder antages det, at alle overflader er fuldstændig impermeable. Der er ikke mulighed for nedsivning eller afstrømning via dræn og afløbssystem. Kortene viser derfor potentielle risikoområder, hvor der er mulighed for, at vand kan samles og forårsage oversvømmelser. Der kan i et GIS vælges for eksempel kun at vise lavninger med et vist volumen for at undgå for meget 'støj' i kortmaterialet, som vist i figuren til højre.

      Den mest simple metode indeholder ingen information om hvor meget regn, der skal til for, at lavningerne rent faktisk fyldes op. Opfyldningen af lavningerne kan i langt de fleste tilfælde betegnes som tilfælde af ekstremnedbør med en meget høj gentagelsesperiode.

      Arealet af oplandet til hver lavning kan beregnes på baggrund af terrænmodellen, ligeledes kan vandveje i terrænet findes. Arealet af oplandet kan sammen med befæstelsesgraden i oplandet anvendes til at beregne, hvor mange mm regn, der skal til for at lavningen fyldes helt op, se figuren til højre. Dette kan dog være misvisende, da en stor lavning godt kan være kritisk ved f.eks. halv fyldning.

      Det er vigtigt, at terrænmodellen kvalitetssikres, før den anvendes som grundlag for oversvømmelsesanalyser. Da broer oftest vil virke som barrierer i de rå højdedata, bør der foretages en gennemgang af disse områder, og hvor det skønnes nødvendigt, kan man indbygge underføringer. Oftest foreligger der GIS-registrering over de største broer i en kommune. Dette kan enten direkte indarbejdes i terrænmodellen eller anvendes som skabelon til en manuel gennemgang af områderne. Tilsvarende bør alle vandløbstrækninger gennemgås, da rørlagte strækninger også vil virke som en barriere. Alle områder omkring huse bør ligeledes kvalitetssikres.

      Lavningskortet og afledte beregninger er gode værktøjer i forbindelse med indledende undersøgelser og indledende prioritering af indsatsområder. Metoderne er særligt velegnede i det åbne land eller i områder, hvor datagrundlaget for ledningsregistrering er ringe eller ikke eksisterende. Da afløbssystemerne ikke indgår i beregningerne, bør resultaterne, især i byområder, tages med forbehold. Millimeter regn der skal til for at fylde lavningen helt op (Vejdirektoratet, 2009)
    • Kortet viser hvor oversvømmelser vil forekomme, når overfladens permeabilitet medtages i blue-spot beregningerne Hydraulisk overfladeberegning
      Kortet viser hvor oversvømmelser vil forekomme, når overfladens permeabilitet medtages i blue-spot beregningerne

      Den mest simple metode - Lavningskortmetoden, kan kun bruges til at beregne dybder i lavningerne, arealet af lavningernes oplande samt strømningsvejene på overfladen. Via for eksempel fotoanalyse og/eller GIS-analyse af grunddata kan overfladen suppleres med befæstelsesgrader, hvorefter der er basis for en egentlig hydraulisk overfladeberegning af oversvømmelser for aktuelle nedbørshændelser. Beregningerne kan gennemføres som 1D eller 2D overfladeberegninger, det vil sige enten hvor man regner oplandsafstrømningen som endimensionale kanaler eller todimensionale overflader. Den sidstnævnte metode er betydeligt mere beregningstung.

      Disse overfladeberegninger giver et godt estimat for forholdet mellem opland og lavningsvolumen, men tager ikke højde for bidrag fra og kapacitet i kloakledningsnettet. Dette medfører generelt, at oversvømmelser opstrøms i ledningssystemet overestimeres, mens oversvømmelser nedstrøms i forhold til ledningsnettet underestimeres.

      På figuren til højre ses forskellen i oversvømmelsesgrad mellem en model med impermeabel overflade og en model hvor overfladens hydrauliske egenskaber er inkluderet.

      Hydraulisk overfladeberegning giver et mere realistisk billede af udbredelsen af oversvømmelser ved nedbørshændelser end det mere simple lavningskort. Men da afløbssystemet ikke indgår i risikovurderingen, vil resultaterne være behæftede med fejl, især i byområder. Resultaterne bør derfor primært benyttes som indledende undersøgelser og indledende prioritering af indsatsområder. Eksempel på oversvømmelsesresultater ved hydraulisk overfladeberegning af 100 års regn (rød)sammenlignet med en lavningsmodel (grå), hvor overfladen er impermeabel (DANVA, 2011).
    • Kortet viser ved hvilke brønde vandet først vil komme op på terræn Afløbsmodel
      Kortet viser ved hvilke brønde vandet først vil komme op på terræn

      En hydrodynamisk afløbsmodel (for eksempel MIKE URBAN) beregner hvilke steder i afløbssystemet, der kan opstå flaskehalse ved store regnmængder og derved give første overblik over, hvor vandet først kommer op på terræn. Dette kan kombineres med viden om, hvordan vandet løber på overfladen, og hvor vandet kan samle sig i fordybninger. Stiger vandet op flere steder i nærheden af et risikoområde udpeget ved en lavningskortanalyse, bør der foretages yderligere beregninger i dette område.

      En hydrodynamisk model beskriver ikke strømningerne på overfladen, og interaktionen mellem overflade og afløbssystem mangler. Det er derfor kun muligt at give en sikker bestemmelse af, hvor intensive regnhændelser afløbssystemet har kapacitet til. Ved vand på terræn bliver resultater fra modellen upålidelige.

      Den traditionelle hydrodynamiske afløbsmodel giver et godt billede af, hvor de kritiske steder i afløbssystemet er, og hvor vandet i første omgang vil stuve op ved forskellige nedbørshændelser. Modellen kan derfor bruges af spildevandsmyndigheden til at evaluere, hvor volumenrige nedbørshændelser afløbssystemet kan klare. Eksempel på overflade strømningsveje, hvor lavningskortet anvendes sammen med opstuvningsberegninger foretaget ved hjælp af hydraulisk afløbsmodel (DEFRA, 2006).
    • Kortet viser hvor i terrænet der vil forekomme oversvømmelser, enten på grund af opstuvning i ledningsnettet eller ved overfladisk strømning Kombineret endimensionel afløbsmodel og overflademodel (1D-1D)
      Kortet viser hvor i terrænet der vil forekomme oversvømmelser, enten på grund af opstuvning i ledningsnettet eller ved overfladisk strømning

      Oversvømmelser i urbane områder opstår ofte ved, at vandet samler sig i lavninger på overfladen, fordi der ikke er kapacitet i afløbssystemet. Vandet løber først af, når der igen er plads i rørene. Man kan opnå stor nøjagtighed i risikokortlægningen, hvis man kombinerer en overflademodel med en afløbsmodel. Ved digital analyse af strømningsmønstre på overfladen kan man reducere overfladen til at bestå af en række lavninger og kanaler svarende til de beregningsmetoder, der er implementeret i dynamiske 1D-afløbsmodeller. På den måde kan overflademodellen kobles direkte med afløbsmodellen, så man får et 1D-1D system, se figuren til højre.

      Kompleksiteten af den genererede 1D-overflademodel afhænger i høj grad af, hvor små lavninger man tager med i modellen. Antallet af lavninger kan reduceres ved at sammenlægge lavninger for eksempel på baggrund af en volumen-grænseværdi for den enkelte lavning. Detaljeringsgraden bliver størst ved lave grænseværdier, men beregningstiden øges ligeledes.

      De koblede modeller giver et realistisk billede af oversvømmelsesrisikoen i de udvalgte områder, idet dynamikken mellem overflade og afløbssystem medtages. 1D-1D modellen giver et operationelt værktøj med lav beregningstid og stor stabilitet. Den endimensionale overfladebeskrivelse overestimerer typisk afstrømningshastigheden på overfladen, især for områder med lange strømningsveje med svag hældning. En 1D-1D beregning kan typisk anvendes til prioriteringen af klimatilpasningen og overordnede beredskabsplaner. Principskitse af 1D-1D kobling af afløbssystem og overflade. Lavningerne på overfladen er koblet gennem kanaler (overløb) og interaktionen med ledningsnettet sker gennem brønde. Øverst vises tværsnit, nederst skitseres til venstre ledningsnettet og lavningerne og til højre vises vandets potentielle strømningsveje (DANVA, 2011).
    • Resultatet er en række kort der detaljeret viser hvor og med hvilken hastighed oversvømmelsen sker. Der tages højde for ledningsnettets betydning for opstuvning og dræning på terræn samt strømningen af nedbør på overfladen Kombineret afløbsmodel og todimensionel (2D) overflademodel (1D-2D)
      Resultatet er en række kort der detaljeret viser hvor og med hvilken hastighed oversvømmelsen sker. Der tages højde for ledningsnettets betydning for opstuvning og dræning på terræn samt strømningen af nedbør på overfladen

      En hydrodynamisk afløbsmodel, der beskriver vandstrømningen i afløbssystemet for eksempel MIKE URBAN, kan kobles med en 2D overflademodel for eksempel MIKE Flood for at få et mere præcist billede af vandets dynamik på overfladen ved en situation med ekstremregn. En 2D-overflademodel kan mere præcist beskrive afstrømningen på overfladen end en 1D-model, men er samtidig betydeligt mere beregningstung. Som inddata til overflademodellen bruger man ofte højdemodeller, som stammer fra flyscanninger eller andre detaljerede højdemodeller med grid-størrelse mellem 1 og 4 m. Overflademodellen rettes til med polygoner for huse, veje med videre, så de indgår fysisk korrekt i modellen.

      Kvalitetssikring af modellen er vigtig, idet der i terrænmodellen indgår udvalgte brønde fra MIKE URBAN. Da brøndenes placering i terrænmodellen er afgørende for, hvor retvisende den samlede model bliver, bør deres placering gennemgås, så udvekslingen af vand mellem terræn og afløbssystem virker realistisk.

      Desuden bør modellen kalibreres i forhold til overflademodellens befæstelsesgrader, mulige vandveje på overfladen, der i modellen kan være forvrænget, da man tilførte huse med videre, samt placeringen og vandudvekslingen for de indlagte brønde. Beregningstiden er lang, og der kræves en stor mængde inddata af høj kvalitet.

      De koblede modeller giver et realistisk billede af oversvømmelsesrisikoen i de udvalgte områder, idet dynamikken mellem overflade og afløbssystem medtages. 2D-overflademodellen giver et mere præcist billede af overfladeafstrømningen end 1D-overflademodellen, især ved store flader med svage hældninger. 1D-2D modellen vil give en præcis risikovurdering af oversvømmelsestruede områder, hvor detaljeringsgraden afhænger af grid-størrelsen og kan hermed være grundlag for klimatilpasning af afløbssystemer og beredskabsplaner. Eksempel på beregningsresultater fra en koblet 1D-2D model. Her er der lagt et luftfoto som baggrund (DANVA, 2011).
    • Resultatet er en række kort der detaljeret viser hvor og med hvilken hastighed oversvømmelsen sker. Der tages højde for ledningsnettets betydning for opstuvning og dræning på terræn og strømningen på terræn. Modellen medtager grundvandsstanden og havniveauet Kombineret afløbs-, overflade-, grundvands- og havmodel (1D-2D)
      Resultatet er en række kort der detaljeret viser hvor og med hvilken hastighed oversvømmelsen sker. Der tages højde for ledningsnettets betydning for opstuvning og dræning på terræn og strømningen på terræn. Modellen medtager grundvandsstanden og havniveauet

      En samlet kombineret model for afløb, overflade, grundvand og hav vil give et værktøj, der præcist kan beregne dynamikken ved forhøjet grundvand og havspejl samt konsekvensen af ekstremnedbørshændelser.

      Modellen kan bestå af en kobling mellem forskellige numeriske modeller (for eksempel MIKE URBAN og MIKE SHE). Ændringer i grundvandsspejlet kan for eksempel give øget tilstrømning af grundvand til vandløb og kloaker, hvormed oversvømmelse på terræn hurtigere kan opstå, da mindre nedbørshændelser dermed kan forårsage større oversvømmelser end tidligere.

      Udvalgte brønde kobles til overflademodellen. Da brøndenes placering i terrænmodellen er afgørende for, hvor retvisende den samlede model bliver, bør deres placering gennemgås, så udvekslingen af vand mellem terræn og afløbssystem virker realistisk. MIKE SHE modellerer udvekslingen af vand mellem de enkelte komponenter i den hydrologiske cyklus, blandt andet grundvandet.

      Modellen bør kalibreres i forhold til overflademodellens befæstelsesgrader, mulige vandveje på overfladen, der i modellen kan være forvrænget, da man tilførte huse med videre, samt placeringen og vandudvekslingen for de indlagte brønde. Modellen kræver mange input i høj kvalitet og en høj rumlig opløsning. Det gør kvalitetssikring tidskrævende, ligesom beregningstiden vil være lang.

      Den koblede model giver et realistisk billede af oversvømmelsesrisikoen i de udvalgte områder, idet dynamikken mellem overflade, afløb, grundvand og hav medtages. Detaljeringsgraden i modellen afhænger af grid-størrelsen. Modellen vil være velegnet til at estimere konsekvenserne af forventede klimaændringer. Modellen kan for eksempel bruges til modellering af stormflod og nedbør i kombination, hvormed beredskabsplaner, varsling og præventive tiltag kan målrettes mere effektivt. Principskitse af den koblede model (efter Gustafsson).
area61 area62 area63 area64 area65 area66 area71 area72 area73 area74 area75 area76 area77 Simpel Kompleks Metode

Om Klimameteret

Klimameteret er udviklet i forbindelse med udarbejdelsen af DANVAs Klimakogebog og gjort interaktivt af Videncenter for Klimatilpasning. Klimakogebogen er blevet til i et samarbejde mellem Greve Solrød Forsyning, VandCenter Syd, DHI og Krüger.