Ved kraftig blæst eller storm kan gavle og større vægfelter kollapse. Ligeledes kan kraftige storme løfte hele tage, tagplader, ventilationsafkast eller tagsten af husene. Fodersiloer, skorstene og udsatte hytter kan også tage skade eller vælte. Store træer kan vælte og gøre skade på bygninger eller maskiner og forhindre adgang til gården.
Ud over skade på bygninger og maskiner er der også en sikkerhedsrisiko for mennesker og dyr.

Når bygningsdele rives løs af blæst, skyldes det ofte mangelfuld fastholdelse. Der kan udarbejdes vedligeholdelsesplaner, hvor bygninger, siloer, skorstene og småbygninger gennemgås med jævne mellemrum. Her kan bygningssagkyndige vurdere, om de nødvendige forankringer er til stede. Store og gamle træer, der står tæt på bygninger, skal fældes i god tid, hvis de viser tegn på svækkelse.
Hvor der er plads, kan der plantes læhegn rundt om bygningerne. Dette formindsker vindpåvirkningen af bygninger.

Når der falder større mængder sne, er der risiko for, at bygninger kan kollapse, fordi de ikke klare det øgede tryk. Især brede bygninger med lav taghældning samt sammenbyggede bygninger risikerer stor snebelastning. Ved længerevarende snefygning eller ved dannelsen af gammel komprimeret sne, kan der opstå en stor vægtbelastning. Ved omskift til tøbrud risikerer man, at store mængder vand bliver holdt tilbage på taget af snevolde og stoppede afløb, hvorved risikoen for kollaps øges markant.
Store mængder sne kan også glide ned fra høje tage til lavere bygninger eller ned på arealerne ved bygningerne, hvor det kan skade personer eller materiel.

Hvis der ligger mere end 30-40 cm sne, eller hvis der er ujævn fordeling af sneen ved sammenbygninger, kviste eller driver på taget, så skal sneen fjernes. Dette kan gøres med en speciel skraber, som kan betjenes fra jorden, eller med en kran som kan skrabe sneen ned med en specialskraber. Ved dette arbejde er der stor risiko for, at ventilationsafkast og tagudluftningsventiler bliver ødelagt.
Det frarådes, at personer går op på et skråt tag og skovler sneen ned manuelt, da der er stor risiko for, at personerne kan falde ned eller falde igennem taget.
Vær opmærksom på, at afløb fra taget skal fungere således, at der ikke trænger vand ind i bygningen.

Når der er større mængder sne, er det ofte vanskeligt at komme til og fra ejendommen, da mange landbrugsejendomme ligger i rydningsmæssigt nedprioriterede områder. Dette kan forhindre adgang for dyrlæge og fodertransporter eller betyde, at levering eller afhentning af dyr ikke kan foretages. Heri ligger både et dyrevelfærdsmæssigt og et økonomisk problem.

Omkring bygninger og veje skal der laves plads til, at der kan aflægges store mængder sne. Hvis der ikke findes maskiner på ejendommen, som kan benyttes til snerydning, bør der laves en aftale med en entreprenør inden vinter, så snerydning kan foretages inden for en rimelig tid.
Adgangsveje bør så vidt muligt placeres åbent og højt, så at de ikke fyger til med sne.

Ved store regnskyl og ved tøbrud er der risiko for, at afløbene ikke kan følge med. Det kan forårsage oversvømmelser ved lavtliggende bygninger eller inde i bygningerne. Ved gylletanke kan der, i perioder hvor tanken er tom, være risiko for, at vand, som står udenfor tanken, kan hæve bunden i tanken.
Store tagflader og befæstede arealer samt gylletanke med teltoverdækninger samler store mængder vand, der skal ledes væk.

Regnvandsafløb skal jævnligt renses og holdes rene, så de kan aflede vand. Hvor der er risiko for store vandmængder, bør der være mulighed for, at overfladevand kan ledes til et opsamlingsbassin, der kan forsinke vandet inden det ledes ud til åbne vandløb.
Ved ramper som går ned mod en dør eller port, bør der etableres afløbsrende uden for porten.
Ved bygninger og gylletanke kan der mange steder terrænreguleres, så der bliver fald væk fra bygningsværket. Lav en gennembrydning i eventuelle jordvolde og beplantninger, så vandet kan ledes væk.
Pumper og spjæld, som regulerer vandstanden i et område, bør have jævnlige servicebesøg.

I perioder med hård frost kan vandforsyningen fryse til med den konsekvens, at der ikke er drikkevand til rådighed. Foderanlæg, som føres mellem bygninger, kan fryse fast, og det kan betyde, at der ikke ledes foder til dyrene.
Der kan også forekomme frost i pumpeledningerne til gylle, hvilket forhindrer, at der kan pumpes gylle til lagertanken.
Udmugningsanlæg på udendørs arealer vil kunne fryse fast. Udleveringsramper til dyr kan fryse og blive glatte.

Vandrør og gyllerør, der ikke ligger i frostfri dybde, kan overdækkes med isoleringsmåtter eller halm. Rørgennemføringer med foder isoleres - også i foderlader.
Ved udmugningsanlæg med skrabe-kanaler under gulvet bør kanalerne laves så dybe, at der kan være gødning til en længere periode.
Udleveringsramper kan forsynes med gulvvarme eller overdækkes, så isslag undgås.

Kraftigere nedbørshændelser, især over flere dage, betyder øget risiko for, at der i perioder er høj vandstand i jorden eller endda oversvømmede marker. Høj vandstand kan on vinteren og i foråret skade afgrødernes rodudvikling. Afgrøderne kan kun tåle kortvarig oversvømmelse. Man ser ofte, at hvis der har stået vand for længe i en lavning i marken, så dør afgrøden.

Bortledningen af vand kan eventuelt forbedres gennem dræning af markerne. Hvis markerne allerede er drænet, er det vigtigt at drænsystemet er velfungerende og vedligeholdt. Eventuelt ødelagte drænrør skal udskiftes. Hvis der er aflejringer i drænrørene, kan drænsystemet renses ved spuling. Hvis problemet skyldes vandføringsevnen i vandløbet, kan problemet forelægges kommunen, der fungerer som vandløbsmyndighed, og som kan oplyse om regulativbestemmelserne for vandløbet og implementeringen af disse.

Klimaet kommer til at variere mere end tidligere. Det betyder øget risiko for perioder med enten meget fugtige eller meget tørre forhold. Et varmere klima vil medføre at vintersæden skal sås senere og vårsæden sås tidligere og hvis det er meget fugtigt i foråret, i høst eller i september, når vintersæden skal sås, så er det vanskeligt at få markarbejdet udført rettidigt og med et godt resultat.

Det kan friste til at køre med maskinerne på marken under forhold, hvor der sker en skadelig pakning og æltning af jorden. Der kan let ske skader på jorden, som aldrig kan udbedres. Det betyder varige udbyttetab. Det betyder også, at jordens evne til hurtigt at afdræne overskudsvand bliver forringet.

Det er vigtigt altid at vurdere meget kritisk, hvornår jorden kan bære de tunge landbrugsmaskiner og hvornår jorden ikke kan. En god jordstruktur med mange sammenhængende poresystemer øger jordens evne til hurtigt at afdræne vand og der kan gøres forskellige tiltag til at reducere marktrykket og værne om denne evne.
Et tiltag kan være at skifte til pløjefri dyrkning, hvor jordens bæreevne er større. Ulempen er at der i en periode vil være et udbyttettab.

Øget vinternedbør og flere kraftige nedbørshændelser vil øge risikoen for, at jord skylles ud i vandløb og søer ved overfladeafstrømning og gennem dræn. Det forurener vandmiljøet med især fosfor. Det betyder også tab af frugtbar og næringsrig dyrkningsjord. Det vil gradvis forringe jordens dyrkningsværdi.

Det gælder om at undgå overfladeafstrømning fra højere liggende arealer; men nogle steder, især i stærkt kuperede landskaber, kan det være svært helt at undgå overfladeafstrømning i forbindelse med kraftige nedbørshændelser. I sådanne områder kan randzoner, der er permanent bevokset, være et effektivt middel til at begrænse tilførslen af jord til vandmiljøet gennem overfladeafstrømning. Randzonens bredde og udformning bør afhænge af de lokale forhold og de lovpligtige krav på området.

Øget vinternedbør vil i kombination med øget biologisk aktivitet i jordlaget – alt andet lige – medføre øget udvaskning af nitrat fra dyrkningsjorden under fremtidens lunere vintre. Det medfører et tab af kvælstof fra dyrkningsjorden og en øget udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Udvaskning af nitrat kan modvirkes ved dyrkning af efterafgrøder, mellemafgrøder eller anden form for plantevækst i efterårs- og vinterperioden. I et lidt varmere klima bliver betingelserne for dyrkning af efterafgrøder, mellemafgrøder og overvintrende afgrøder bedre, fordi væksten vil kunne starte tidligere og vare længere. I disse år arbejdes der endvidere med mange andre tiltag, der skal reducere udledningen af nitrat til vandmiljøet, for eksempel minivådområder, randzoner og kontrolleret dræning.

I et kuperet landskab kan der i forbindelse med kraftige nedbørshændelser meget let ske det, at vandet løber på jordoverfladen, fordi vandet ikke når at sive ned i jorden. I et kuperet landskab samler vandet sig i render, der hurtigt kan blive gravet dybe af det strømmende vand. Flere kraftige nedbørshændelser i fremtiden vil øge problemet med overfladeafstrømning og erosionsrender. Der er risiko for, at den borteroderede jord skylles ud i vandløb og søer. Det er med til at forurene vandmiljøet med især fosfor.

Jordbearbejdningserosion øges hvis dyrkningsretningen er på langs af hældningen i terrænet og kan på lang sigt medføre at marker bliver mere uhomogene med hensyn til udbytter, da processen medfører ophobning af næringsrig jord neden for bakker og i lavninger.

En god jordstruktur sikrer, at vandet hurtigt kan sive ned i jorden. Jordstrukturen kan forbedres ved at tilføre organisk materiale til jorden. Det kan man for eksempel gøre ved at nedmulde halm, dyrke efterafgrøder og i nogle tilfælde ved kalkning. Det er desuden vigtigt at undgå skadelig jordpakning, der reducerer det volumen i jorden, der består af store porer. Skadelig jordpakning undgås bedst ved at undgå de meget store land-brugsmaskiner og ved aldrig at køre på jorden med tunge maskiner, når jordens bæreevne er for ringe på grund af for høj jordfugtighed. Samtidig bør man så vidt muligt altid udnytte det samme kørespor.
Jorderosion modvirkes ved at dyrkningsretningen er på tværs af terrænets hældning, dvs. maskinerne skal følge landskabets konturer.

Kraftigere nedbørshændelser, især over flere dage, betyder øget risiko for, at der i perioder er høj vandstand i jorden eller endda oversvømmede marker. Høj vandstand kan on vinteren og i foråret skade afgrødernes rodudvikling. Afgrøderne kan kun tåle kortvarig oversvømmelse. Man ser ofte, at hvis der har stået vand for længe i en lavning i marken, så dør afgrøden.

Bortledningen af vand kan eventuelt forbedres gennem dræning af markerne. Hvis markerne allerede er drænet, er det vigtigt at drænsystemet er velfungerende og vedligeholdt. Eventuelt ødelagte drænrør skal udskiftes. Hvis der er aflejringer i drænrørene, kan drænsystemet renses ved spuling. Hvis problemet skyldes vandføringsevnen i vandløbet, kan problemet forelægges kommunen, der fungerer som vandløbsmyndighed, og som kan oplyse om regulativbestemmelserne for vandløbet og implementeringen af disse.

Øget nedbør om vinteren betyder, at flere arealer risikerer at blive oversvømmet i en kortere eller længere periode om vinteren. Det øger risikoen for, at overvintrende afgrøder bliver helt eller delvis ødelagt. Det vil ofte betyde, at hele eller dele af det areal, der har været oversvømmet, skal sås om i foråret.

På arealer med høj risiko for oversvømmelse kan det være nødvendigt helt at undlade dyrkning af overvintrende afgrøder. Blandt vintersædarterne er vinterrug mest tolerant over for oversvømmelse og vinterbyg er mest følsom.
Alternativt kan man skifte til græs, energiafgrøder eller vårsæd.

Det er usikkert, om sommernedbøren i løbet af de kommende 30-40 år som gennemsnit over en årrække bliver mindre, end den har været tidligere. Derimod tyder det på, at der er risiko for flere perioder med lang-varig tørke. Kraftig tørke kan især på grovsandet jord medføre store udbyttetab og skader på afgrøderne. Særligt afgrøder med lang vækstsæson såsom kernemajs og roer kan have et øget vandingsbehov i længere perioder.
Det skal dog bemærkes at øget CO2 koncentration i atmosfæren vil reducere planternes samlede vandforbrug, men at det vil næppe have stor effekt ved langvarig tørke.

Mulighed for markvanding er en effektiv forsikring mod tørke. Det er imidlertid meget dyrt at etablere et markvandingsanlæg, og markvanding kræver også en stor arbejdsindsats. Derfor bør beslutning om etablering af markvanding træffes på grundlag af en grundig økonomisk analyse.
Det er heller ikke alle steder man kan få tilladelse til at indvinde vand til markvanding. Man kan man få oplysninger herom hos kommunen.
Bemærk, at vandplanerne kan ændre de eksisterende vilkår for tilladelser for markvanding lokalt.

Kraftig vind og storm medfører generelt udbyttetab ved direkte at skade afgrøderne og ved påvirkning af mikroklimaet omkring afgrøden i afgrøden i en ugunstig retning. Det kan f.eks. være øget dryssespild fra modne eller næsten modne afgrøder, nedknækning af aks i korn eller væltede stængler i majs. Kraftig vind og storm kan også medføre øget vinderosion (sandfygning).

Læhegn er et godt, gammelkendt middel til at skabe mere læ for afgrøderne på markerne og omkring bygninger. Der kan opnås et sikkert merudbytte for etablering af læhegn. Generelt for landbrugsafgrøder kan man regne med et merudbytte på 5 - 10 procent for plantning af læhegn. For særligt vind-følsomme afgrøder er merudbytterne højere. Læ er endvidere med til at bevare jordens frugtbarhed, fordi det mindsker risikoen for, at det øverste muldlag forsvinder i en fygestorm.

Ved kraftig blæst eller storm opstår der overtryk på den ene side af en bygning og undertryk på den anden side af bygningen. Ved ventilation via vægventiler kan kraftig blæst desuden give en øget ventilation i vindsiden. Mellem to bygninger kan der også dannes en vindtunnel, som kan give undertryk i den ene ende af stalden og overtryk i den anden ende af stalden.
Ved diffus ventilation kan isoleringen over loftet blive blæst eller suget op i loftrummet, så ikke ligger korrekt. Dette medfører kraftige kuldenedslag i nogle stier og næsten ingen ventilationsluft til andre stier.
I ovennævnte tilfælde kan den mekaniske ventilation ikke styre luftfordelingen og klimaet inde i stalden, og der vil opstå uensartet temperatur og træk, som kan give adfærdsmæssige problemer som halebid og svineri i stierne.

For at afhjælpe problemet med direkte vindpåvirkning af vægventiler kan der monteres vindplader på væggen uden for vægventilerne. Mellem to bygninger kan der opsættes to plankeværk med 3 - 5 meters afstand, hvor der er forskudte åbninger i de to rækværk. For at undgå at isoleringsmåtterne bliver løftet bør de udlægges i forbandt og fastholdes med plader, den yderste 0,5 meter nærmest ydervæggen. Længere inde på loftet kan der udlægges et RIO-net over isoleringen. Rio-nettet kan fastgøres til spærfoden.
Hvor det er muligt, kan der plantes læhegn rundt om bygningerne. Det vil formindske vindpåvirkningen på bygningen. Den bedste effekt opnås ved beplantning cirka 15 - 35 meter fra bygningerne.

Med sne og blæst uden for bygningen er der risiko for, at der kommer fygesne ind af åbningerne i bygningens udhæng. Sneen lægger sig i driver på isoleringen inde på loftet. Herved afblændes en del af det diffuse indsugningsareal i loftsfladen. Det bevirker, at der kommer for lidt eller ingen luft ned i nogle dele af stalden og træk i andre dele af stalden.
Når sneen smelter, vil der løbe vand ned i stalden både i gødearealer og lejearealer, hvilket giver et meget dårligt staldmiljø og -funktion. Efterfølgende vil isoleringen i loftet være våd/ødelagt, og der vil ikke være en god luftfordeling, før isoleringen er blevet tør eller eventuelt udskiftet.

For at minimere sne på loftet skal indsugningsarealerne være dimensioneret og placeret korrekt.
Indsugningsarealet placeres i tagets udhæng, således at åbningen er 10 - 15 centimeter fra ydermuren. Derved opnås en turbolens ved muren, så en stor del af sneen bliver uden for stalden. Normalt dimensioneres åbningsarealet til luftmængden i sommertiden, hvor der er det største ventilationsbehov. Om vinteren kan der eftermonteres et ekstra vindbræt langs ydervæggen, hvorved åbningen reduceres, så den passer til vinterventilation.
Når der er sne i bygningen, skal den fjernes med det samme, og dette kan kun gøres manuelt. Der kan med fordel etableres en lem i bygningens gavltrekant ud for gangbroen, så der er mulighed for at fragte sneen ud af bygningen og ikke ned i stalden.

For at minimere sne på loftet skal indsugningsarealerne være dimensioneret og placeret korrekt.
Indsugningsarealet placeres i tagets udhæng, således at åbningen er 10 - 15 centimeter fra ydermuren. Derved opnås en turbolens ved muren, så en stor del af sneen bliver uden for stalden.
Normalt dimensioneres åbningsarealet til luftmængden i sommertiden, hvor der er det største ventilationsbehov. Om vinteren kan der eftermonteres et ekstra vindbræt langs ydervæggen, hvorved åbningen reduceres, så den passer til vinterventilation.

Når der er sne i bygningen, skal den fjernes med det samme, og dette kan kun gøres manuelt. Der kan med fordel etableres en lem i bygningens gavltrekant ud for gangbroen, så der er mulighed for at fragte sneen ud af bygningen og ikke ned i stalden.

Der skal være et alarmanlæg, som går i gang ved elektricitetssvigt, således at den driftsansvarlige kan iværksætte nødværgeforanstaltninger som for eksempel at åbne ventilationsåbninger og sikre drikkevand.
For alle elinstallationer gælder, at der bør være et årligt eftersyn af en autoriseret elinstallatør. Elektriske styringer og andre følsomme installationer kan beskyttes mod lynnedslag eller andre overspændinger fra net-siden ved at installere en transientbeskyttelse.
Der bør på produktionsejendomme være opstillet en nødstrømsgenerator, som enten automatisk starter ved el-svigt eller alternativt en nødstrømsgenerator, som kan tilsluttes gårdanlægget inden for kort tid.

Temperaturen inde i staldene kan øges markant, hvis der er store vinduesarealer eller store arealer med lysplader i loftet. Dyr, der er opstaldet på en fast plads kan udsættes for meget ubehag, hvis solen skinner direkte ind på dyret.
Ved hedebølger hvor temperaturen udenfor også er høj og hvor ventilation derfor har mindre effekt, da der ventileres med varm luft, kan der opstå særligt kritiske situationer.
Høj temperaturer i hele staldrummet vil nedsætte foderoptagelsen, med deraf følgende produktionsnedgang. Der kan også forekomme dødsfald i besætningen på grund af varmen.

Ved projektering af nye bygninger bør der tages højde for, at der ikke bliver for store vinduesarealer og ovenlys i kippen. Placering af ovenlys bør ikke ske mod syd og vest. Ventilationsanlægget kan i nye bygninger dimensioneres, så der kan blive kraftigere ventilering eller mere direkte ventilering i varme perioder. Luftventiler, der giver luftstråler, giver bedre afkøling under varme forhold.
I eksisterende bygninger kan der blændes af for solen eller opsættes ekstra ventilationsafkast og -indtag. Det er også muligt at opsætte en aksialblæser inde i bygningen, som giver ekstra luftbevægelse.
Ved hedebølger udenfor er det vigtigt at have opsat højtrykskøling og overbrusningsanlæg, som kan bruges til at sænke temperaturen ved øget fordampning.

I perioder med hård frost kan vandfremføring til stalden fryse, hvis rørene føres gennem uopvarmede eller tomme sektioner. Ved rør, der føres i nærheden af dårligt isolerede eller utætte døre og vinduer, kan vand- og foderrør fryse til.
Hvis isoleringen er utilstrækkelig vil staldtemperaturen falde i kolde perioder og betyde lavere luftskifte og dermed dårligt klima, større smittepres og lavere modstandskraft hos dyrene. Ved lavere staldtemperatur øges foderforbruget, da en større del af den indtagne energi går til opretholdelse af kroppens temperatur.

Fritliggende rør efterisoleres. Døre og vinduer tætnes og skiftes eventuelt til nye med bedre isoleringsevne.
I stalde, hvor dyrene går i stier, kan der etableres overdækninger/huler i lejerne. Derved opnås 2-klima systemer, hvor der kan anvendes lavere rumtemperatur og dermed bedre luftkvalitet samtidig med, at dyrene har en opholdszone med deres komforttemperatur. Samtidigt undgås også, at dyrene udsættes for træk i lejerne. Overdækningerne bør være med justerbar forkant, så de kan hæves og sænkes efter behov.

Naturligt lys er et vigtigt element i staldene. Dels har naturligt lys en positiv indflydelse på dyrenes produktion og ikke mindst reproduktion, dels spares der også en del energi ved at udnytte sollyset.
Det betyder også, at mange stalde er forsynet med et stort ovenlys i kippen og rækker af lysplader på tagfladerne.
Stærkt solindfald kan dog give en stærk lokal opvarmning af områder i stalden, som dyrene trækker væk fra. Det betyder, at hele rækker af sengebåse ikke benyttes i store dele af dagtimerne til gene for dyrene, der ikke lægger sig ned, men bliver stående på gangarealerne til skade for dyrevelfærden.

Solindfald gennem ovenlys og lysplader i tagfladen kan mindskes ved brug af lysspredende lysplader eller montage af skyggegardiner, der kan trækkes for ved stærk sol. Hvis tagfladen kondensisoleres så der skabes et mindre fugtigt indeklima om vinteren og en lavere rumtemperatur om sommeren, udelades lyspladerne ofte i selve tagfladen, så der kun er ovenlys i kippen.

Øgede regnmængder og kraftigere byger betyder større risiko for slagregn og indtrængende vand i det hele taget. Slagregn er især et problem i stalde med åbne sider, hvor regn kan trænge flere meter ind i stalden og gøre køernes lejer våde og uhygiejniske. Våde lejer kan give anledning til problemer med køernes yversundhed og medføre klovproblemer. Det giver samtidig en større arbejdsbelastning for staldpersonalet, da der skal bruges mere tid til renholdelse af båse og lejer.
I stalde med åben kip vil der også kunne trænge vand ind her. Vandet vil typisk falde på foderbordet og kan gøre foderet vådt og uappetitligt.

Staldene bør forsynes med regulerbare gardiner, der automatisk trækkes op i den side, regnen kommer fra. Gardinerne styres af en vejrstation, der reagerer på blandt andet vindretning, regn og temperatur med videre.
Stalde med åben kip forsynes med en tagrende under kippen til opsamling af regnvand.

Kraftigere vindstød og stærkere storme stiller større krav til materialevalg og konstruktioner. Bygningerne skal i højere krav kunne modstå storm og vindstød af orkanstyrke. Det gælder især ventilationsgardiner, ovenlys, porte og andre åbninger i bygningen.

Porte og døre til staldene skal forsynes med stormsikring, så de ikke blæser op ved kraftig vind og dermed forårsager større skade på for eksempel tagkonstruktionen, hvis der opstår et stort vindtryk inde i bygningen. Det samme gælder ventilationsgardiner i siderne af stalden. De skal udføres i et vindbestandigt materiale og være tilstrækkeligt fæstnet til bygningens øvrige konstruktioner. Samtidig skal styringen være indrettet sådan, at gardinerne ved et eventuelt strømsvigt forbliver lukkede og ikke synker ned og giver vinden fri adgang til bygningen.

Med de meget åbne stalde kan snefygning været et stort problem, da sne kan trænge langt ind i stalden til gene for både dyr og mennesker. Sne kan gøre båse og lejer våde og uhygiejniske, da sneen som oftest hurtigt smelter igen. Fygesne kan også genere ventilationsgardiner, foderanlæg og udmugning i stalden.
Selv om tagfladen isoleres, vil staldene ikke være frostfrie i perioder med meget lave udetemperaturer. Der vil derfor være risiko for frostskader på vandforsyning og malkeudstyr.

Risikoen for fygesne bør begrænses mest muligt ved at lukke ventilationsgardiner og kipåbning. Af hensyn til dyrenes velfærd og ventilationen er det dog ikke ønskeligt, at stalden lukkes helt tæt. Vandforsyningen i naturligt ventilerede stalde bør under alle omstændigheder frostsikres, da bygningerne ikke er frostfri.
Frostsikring kan ske ved at etablere vandforsyningen med rundløb og eventuelt med en elpatron. En anden mulighed er el-tracing på rør og vandledninger. Malkerobotter (AMS) og andet malkeudstyr bør stå i isolerede og opvarmede rum. AMS-rum, som er placeret ude i selve stalden, forsynes med isolerede vægge og loft samt mulighed for tilførsel af varme fra en lokalt placeret varmekilde, for eksempel en elvarmeblæser.

Længerevarende perioder med høje udetemperaturer kan betyde en endnu højere indetemperatur, særligt i uisolerede stalde og dermed give anledning til varmestress hos dyrene med nedsat produktion til følge. Høje temperaturer i stalden er negativ for dyrevelfærden og personalets arbejdsmiljø.
I mælkeproduktionen vil det kunne give varmestress og nedsat mælkeproduktion hos køerne. En højt ydende malkeko skal allerede ved en rumtemperatur på 10 - 12o C. bruge ekstra energi til at komme af med sin overskudsvarme. Omvendt er køer er meget kuldetolerante og påvirkes ikke negativt af de vintertemperaturer, vi har i Danmark.

Hvis der samtidig med en høj temperatur er vindstille, vil den naturlige ventilation i stalden ikke være tilstrækkelig, og der kan blive behov for en form for mekanisk ventilation i form af luftblandere og ventilatorer. Der kan også installeres anlæg til overbrusning på opsamlingspladsen eller højtrykskøling i stalden. Endelig vil en isolering af tagfladen mindske temperaturudsvingene i stalden.

Ved kraftige regnskyl og tøbrud kan vand komme flere steder fra. Vandet kan skade og ødelægge løsøre, indkøbte fodermidler og sækkevarer, der opbevares direkte på gulvet. Det kan også ødelægge maskiner, der er placeret i kældre og grave under gulvniveau.

Selvom meget kan gøres for at sikre imod indtrængende vand, kan det ikke altid undgås. Derfor gælder det også om at minimere skaderne, hvis uheldet er ude. Det er vigtigt ikke at placere for eksempel sækkevarer og andre indkøbte fodermidler direkte på gulvet. Opbevaring af løsøre i egentlige siloer kan også være en løsning. Følsomme maskiner med eldrevne motorer og andet elektrisk udstyr kan placeres på en støbt repos.

Overfladevand kan løbe tilbage gennem afløbssystemet, hvis rørene bliver overbelastede. Vandet kan løbe ind i bygningen gennem gulvafløb og afløbsrender, der er lavt placeret. Indtrængende vand kan skade og ødelægge produkter, inventar og maskiner.

En løsning kan være at etablere højvandslukke. Man skal tilse og rense afløbene mindst en gang om året og samtidig kontrollere, at de fungerer korrekt. Desuden kan man sikre sig ved at opbevare fugtfølsomme ting i god afstand til gulvet i reoler eller på hylder fastgjort på væggen. Maskiner kan placeres på en støbt repos.

Vand fra kraftig regn kan samle sig ved sokler og foran porte og døre. Vandet kan presse sig ind under hejseporte, selv om de er lukkede. Dørkarme af træ og sokler kan blive fugtet op, og levetiden bliver nedsat. Indtrængende vand kan skade og ødelægge produkter, inventar og maskiner.

Hold afløbsrender foran porte og døre rene. Rens afløb og hold dem fri for blade, halm og jord med videre. Man bør sikre, at afløbet kan klare de vandmængder, der kan komme under et kraftigt regnskyl. Vinduesrammer af træ skal være sunde og fri for råd. Fuger og tætningslister skal slutte til og være tætte over for vand, også slagregn. Forbered eventuelt en vandtæt barriere, som kan etableres og lukkes med kort varsel.

I perioder med kraftig regn kan nedsivningen gennem jordlagene være så stor, at jordlagene bliver vandmættede. Derved opbygges et tryk, der i bedste fald gør gulvet fugtigt og i værste fald trykker gulve op og vægge i maskingrave ind, hvis de ikke er dimensioneret til at modstå det. Desuden kan det betyde, at vand trænger ind i bygningen gennem revner og sprækker, for eksempel omkring tilslutninger under terræn. Det typiske eksempel er en vandfyldt korngrav.

I de fleste tilfælde vil et velfungerende omfangsdræn være tilstrækkeligt. Men hvis gulvarealerne er meget store, eller hvis er det ikke muligt at bortlede vandet fra omfangsdrænet, kan løsningen være en grundvandspumpe. Herved kan man i perioder med vandmættede jordlag nedsætte vandtrykket. Bemærk, at jordbundens sammensætning og vandføringsevne kan betyde, at den nedsivning, der giver anledning til problemerne, sker uden for selve bedriften.
Hvis der opbevares produkter direkte på gulvet som for eksempel korn, skal gulvet være udført med et kapillarbrydende lag, der forhindre fugt fra undergrunden i at trænge op gennem gulvet. Der kan for eksempel anvendes en tynd plade af polystyren.

Det kan give anledning til omfattende vandskader, når tøbrud sætter ind. Store snemængder efterfulgt af pludseligt tøbrud kan også medføre vandskader. Indtrængende vand kan skade og ødelægge produkter, inventar og maskiner.

Vær opmærksom på, om der dannes driver af sne på taget eller op ad facader, døre, porte og vinduer. Fjern sne, hvis der er risiko for, at smeltevand kan trænge ind i bygningerne. Når sneen fjernes, så sørg for, at den ikke skaber barrierer for, at vandet kan løbe bort, når tøvejret sætter ind.