Klimaklar Bolig
Del RSS RSS Print

Klimaklar Bolig

Klimaklar Bolig giver husejere en interaktiv guide til klimatilpasning af deres hus i forhold til problemer med ekstremvejr.
 
I skybruds- og tøbrudssituationer er det ofte husejere og deres kældre, det går ud over, når der samler sig store mængder vand. Derfor stiller Naturstyrelsen dette interaktive hus til rådighed, der giver gode råd om klimasikring af boligen. 

Klimaklar Bolig består af syv scener: Tre uden for huset, én i stuen, én i kælderen og to der handler om forholdsregler i forhold til skybrud og lokal udnyttelse af regnvand.


I hver scene kan du klikke rundt på forskellige spots. Til hvert spot hører en beskrivelse af problemet og dets løsninger. For eksempel kan du på scenen uden for huset klikke på et regnvandsbed og få en forklaring på, hvordan du bedst muligt leder vand væk fra husets ydervægge og fundamenter.

Med Klimaklar Bolig kan du som borger og boligejer således finde inspiration til at håndtere udfordringer med ekstremvejr, før du oplever en ubehagelig episode. Der kan være en stor økonomisk gevinst at hente, for det er ofte langt smartere at forebygge frem for at rydde op og udbedre skader.

Klimaklar Bolig er udviklet af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i samarbejde med Operate, Thomas CGI design, Energistyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut.

Kontakt

LOADEMAIL[klimatilpasning]DOMAIN[svana.dk]klimatilpasning@svana.dk
Naturstyrelsen, Vandforsyning
Tlf.:+45 72 54 30 00

Åbn Klimaklar Bolig

Åbn Klimaklar Bolig Klik på billedet for at komme videre til Klimaklar Bolig
Læs mere