Diger
Del RSS RSS Print

Diger

Et dige beskytter bagvedliggende bebyggelse og arealer mod oversvømmelse. Diger er oftest udformet med en kerne af sand, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs eller asfalt. Udformningen af digets dimensioner samt materialevalg afhænger af lokale forhold og den ønskede designstyrke. Der skelnes mellem to typer af diger: Havdiger og ådiger.


Et havdige bør placeres tilbagetrukket fra kystlinjen med et forland for at minimere risikoen for erosion og slitage på diget fra direkte bølgepåvirkning i normal- og højvandssituationer. Placeres et havdige derimod som et fremskudt dige uden forland, bør der etableres skræntfodsikring, da placeringen ved kystlinjen giver stor bølgepåvirkning og slitage. Havdiger bør generelt etableres med svagt hældende forskråninger, så bølgeenergien spredes ud over et større areal, og bølgepåvirkningen på diget mindskes. Det vil øge sikkerheden og nedsætte risikoen for sammenstyrtning og gennembrud.

 

Diger_side.jpg

Foto: Kystdirektoratet

 

Ådiger bør placeres direkte på åbrinken og er hensigtsmæssige i forbindelse med åudløb i områder med hyppige forhøjede vandstande. Ådiger er typisk opbygget med en jordkerne beplantet med græs.


Eftersyn og vedligeholdelse af et dige er nødvendigt for at sikre, at den designede digestyrke er opretholdt. Man bør forsøge at minimere skader fra dyr og mennesker og sikre intakt klægdække og tæt veltrimmet græsdække. Forstærkning af et dige kan blive nødvendigt og sker typisk i form af forhøjning, udfladning af forskråning, forstærkning af bagskråningen og/eller øget klægtykkelse.

Senest redigeret: 29-04-2015