Permeable befæstelser
Del RSS RSS Print

Permeable befæstelser

Permeable (gennemsivelige) befæstelser er en løsning for afvanding af arealer som for eksempel parkeringspladser og veje. Nedbøren siver via fugerne eller gennem selve stenbelægningen ned i bærelaget, der for eksempel består af grus, skærver eller kassetter, og videre ned i jorden. Regnvandet kan også sive gennem en del af befæstelsen, hvorefter et dræn leder det bort. På den måde udjævnes spidsbelastninger.

 

går inde-009.jpg

 

Problemet med oversvømmede gader og pladser er størst på de lerede jorde i Østdanmark, hvor nedsivningsforholdene er ringe, og bunden af belægningen hurtigt stopper til. Samtidig er bekymringen for grundvandsforurening stor, og i Københavns Kommune er holdningen hos miljømyndighederne, at nedsivning af regnvand fra trafikerede overflader ikke kan tillades. Derfor skal der her være en membran omkring permeable belægninger.