Jernbaner

Banedanmark, som forvalter størstedelen af den danske jernbaneinfrastruktur, forbereder sig på at kunne håndtere mere nedbør, højere grundvandsstand, kraftigere vind og højere temperatur.

I forbindelse med planlægning af nye jernbaner foretager Banedanmark rutinemæssigt analyser af behovet for at indbygge klimatilpasning i de enkelte projekter.

Klimaet forventes over en årrække at ændre sig og give udfordringer for jernbaneanlæg, som har en levetid på mere end 100 år.

Eksempler på jernbaner, hvor hensyn til klimatilpasning er indbygget i projektet, er strækningerne København-Ringsted og Ringsted-Femern.

Udfordringer

Øget nedbør og stigning i grundvandsstanden kan give problemer med oversvømmelser og afvanding af jernbanen. Det kan dels føre til jordskred i banestrækningerne, dels opblødning af sporets underbund, som kan resultere i et ustabilt spor.

På elektrificerede jernbanestrækninger vil kraftige storme kunne påvirke køreledninger, og kraftigere vindstød og storme kan føre til, at træer vælter og blokerer jernbanen.

Stigende temperaturer og voldsomme temperaturudsving kan belaste jernbanens tekniske anlæg og give driftsforstyrrelser.

Nuværende tiltag

Ved ekstreme nedbørshændelser har Banedanmark udarbejdet og implementeret en indsatsplan og et pumpeberedskab, der sikrer hurtig genopretning ved oversvømmelser af jernbane, stationer og tekniske anlæg.

Ligeledes er der indført rutiner for øget kontrol af de dæmninger, der vurderes at have risiko for underminering. Der er også indført en varslingsproces, så togdriften stoppes, hvis der er udsigt til problemer.

Ved pludselige vandstandsstigninger har Banedanmark en fast procedure for nedsættelser af hastigheden, samt udsendelse af en sporvagt, der tilser de berørte strækninger.

Som en del af det løbende vedligehold sikrer Banedanmark passende afvandingsforhold ved grøfter og dæmningsforhold langs Banedanmarks del af jernbanenettet.

Hvis der er meldt forhøjet vindstyrke, der kan give stormfald og skabe driftsforstyrrelser på køreledningsanlæggene, har Banedanmark en procedure for nedsættelser af hastigheden på specifikke steder. Ved langsom kørsel begrænses risikoen for ulykker.

Desuden har Banedanmark udarbejdet indsatsplaner ved storm- og orkanvarsler, hvor man både samarbejder med DSB om udtynding af togdriften, samt sikrer hurtig genopretning af jernbanen efter uvejret.

Herudover fælder og beskærer Banedanmark løbende træer for at mindske risikoen for stormfald, der kan skade jernbaneanlægget.

Sikringsanlæggene er følsomme over for høje temperaturer, og Banedanmark har derfor sikret anlæggene mod varme ved hjælp af køleanlæg.

Ved nyanlæg og opgradering af jernbaner er der fokus på linjeføringen og den geografiske placering af et jernbaneanlæg. Ligeledes tages der i dimensioneringen af dræn, grøfter og gennemløb hensyn til, at kapaciteten skal øges i forhold til at kunne håndtere øgede nedbørsmængder.

Fremtidige tiltag

Banedanmarks Signalprogram indebærer blandt andet en udskiftning af alle Banedanmarks sikringsanlæg inden 2021.

Med Banedanmarks signalprojekt bliver de fysiske signaler langs sporet erstattet af signaler, der kun vises elektronisk til lokomotivføreren i togets førerrum. Dermed er disse komponenter ikke længere sårbare over for varmepåvirkning.

I forbindelse med Banedanmarks klimatilpasningsindsats vil der blive udarbejdet en risikokortlægning, en såkaldt Blue Spot-analyse, der skal identificere de sårbare steder på jernbanen i forhold til klimapåvirkninger og sammenholde det med placeringen af kritisk, teknisk udstyr og lokalitetens betydning for trafik og drift.

Denne kortlægning skal både indgå i den forebyggende sikring af jernbanen samt i indsatsplanerne for genopretning.