Klimatilpasning i kommunerne
Del RSS RSS Print

Klimatilpasning i kommunerne

Alle kommuner skal have en klimatilpasningsplan

I sommeren 2012 blev der mellem regeringen og Kommunernes Landsforening indgået aftale om, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skulle udarbejde klimatilpasningsplaner. 

 

De kommunale klimatilpasningsplaner er omdrejningspunktet for kommunernes klimatilpasningsindsats. De indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser, anviser tiltag til at imødegå dem - og prioriterer indsatsen. Planerne indgår som en del af kommuneplan 2013 eller som tillæg hertil.

 

Staten har undervejs støttet kommunernes arbejde med klimatilpasningsplaner ved at stille data og kort til rådighed for kommunernes risikokortlægning, ved at gennemføre de nødvendige ændringer af regelgrundlaget og ved at stille et rejsehold til rådighed.

 

Medio juni 2015 har 95 kommuner udarbejdet en klimatilpasningsplan. Den aktuelle status fremgår af kortet via linket til højre.I 2015 gennemfører Miljøministeriet en evaluering af planerne og de økonomiske rammer for klimatilpasning.

 

Klimatilpasningsplanens indhold
Den typiske kommunale klimatilpasningsplan består af følgende elementer:

 

  • Baggrund og forudsætninger
  • Risikobillede
  • Hovedstruktur, retningslinjer og rammer
  • Handlingsplan for klimatilpasning.

Indholdet af de enkelte elementer kan variere fra plan til plan. Se endvidere "Vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner" i menuen til højre.

Der arbejdes typisk med tre niveauer af løsninger: Den enkelte matrikel, lokalområdet og større, fælles løsninger.

 

Processen frem mod klimatilpasningsplanen
Som del af kommuneplanen tilrettelægges processen for klimatilpasningsplanen inden for rammerne af planlovens regler om debat, høring af myndigheder med videre. Et procesforløb kan tilrettelægges med:

 

  • Opstart: Den indledende fase omfatter en første politisk og ledelsesmæssig afstemning af forventninger til indhold, proces, ressourceforbrug med videre.
  • Kortlægningsfase: Kortlægningen viser blandt andet, hvor der er områder med sandsynlighed for oversvømmelse, som eventuelt kan få konsekvenser for grundejere og borgere.
  • Første offentlige debat: Første debat kan for eksempel være en del af planstrategien forud for kommuneplanen, eller den kan gennemføres som et tillæg til kommuneplanen med egen fordebat.
  • Kommuneplanforslag: Planarbejdet starter med et politisk tema-møde, hvor linjerne for arbejdet lægges, og det politiske indhold i klimatilpasningstemaet tydeliggøres.
  • Anden offentlige debat: Forslag til klimatilpasningsplan fremlægges til debat som kommuneplanforslag sammen med en eventuel miljøvurdering.
  • Endelig kommuneplan: Politikerne tager stilling til resultatet af debatten og lægger linjerne for arbejdet med den endelige plan, som vedtages politisk og offentliggøres.

Kommunerne skal følge op og konkretisere de kommunale klimatilpasningsplaner i spildevandsplaner, kommunale beredskabsplaner og lokalplanlægning.

 

Nogle kommuner vælger endvidere at udarbejde egentlige handlingsplaner, hvor de prioriterede risikoområder bliver beskrevet nærmere med hensyn til hvilke udfordringer, der er i området og hvilke initiativer, som kommunen har planlagt for at forebygge oversvømmelser.

 

Handlingsplanerne indeholder typisk overslag over de hermed forbundne udgifter.  

Senest redigeret: 26-06-2015

Kontakt

LOADEMAIL[lovja]DOMAIN[nst.dk]Lone Ververs Jansson
Vandforsyning
Tlf.:Tlf 72544744