Eksempler på klimatilpasning - Plan

Kanalbyen – et partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By & Byg – udvikler over de kommende ca. 15 år en helt ny bydel i et tidligere industrikvarter mellem den gamle fæstningsby og Lillebælt. Projektet omfatter også en klimasikringsløsning, som blandt andet består af en række nye kanaler og ’klimavægge’. Løsningen sikrer, at byens kystlinje nu er 2-2,5 meter over daglig vande. Dermed vil den historiske bykerne være beskyttet mod oversvømmelser fra havvandsstigninger. Fuldt udbygget vil Kanalbyen rumme en blanding af boliger, erhverv, detailhandel og kulturtilbud og bidrage med ca. 2.000 nye borgere.

Tre nye regnvandssøer i Assens Kommune holder Tommerup Stationsby tørskoet, selv ved meget og langvarig regn. De tre søer, Tallerupsøerne, er det hidtil største klimatilpasningsanlæg på Vestfyn. Søerne er forbundet via åbne, slyngede kanaler og bliver ved kraftig regn til én stor sø, som kan tilbageholde 22.000 kubikmeter vand. Når søerne er fyldt op med vand, bliver det ledt via et styret rørsystem ud i Brende Å. Foto: Assens Kommune Søerne er anlagt på et 7 hektar stort område, som Assens Forsyning A/S har opkøbt. Området var i forvejen kuperet. Nu er dets lavninger gravet dybere og jorden derfra brugt til at forstærke områdets bakker, så landskabet er blevet endnu mere kuperet. Byens borgere har været aktivt med i at få skabt et nyt stykke natur og rekreativt område omkring søerne. Søerne skal håndtere en 5-års regnhændelse. Men de har vist sig at kunne klare meget mere regn. Foto: Assens Kommune

Høje Taastrup Fjernvarme pumper grundvand op, sender vandet gennem en varmepumpe og energien videre ud i fjernvarmerørene. Med projektet slår Høje Taastrup Fjernvarme flere fluer med ét smæk. Oprindeligt var det en god business case, som fik selskabet til at begynde at bruge grundvand til varmeproduktion. Men samtidig bliver områdets høje grundvandsstand sænket. Borgerne havde tidligere ofte oversvømmede kældre og indtrængende vand, fordi grundvandsspejlet gennem en årrække er steget med flere meter. Det afkølede vand bliver pumpet ud i Mølleåen, hvor livsvilkårene for flora og fauna bliver betydeligt bedre. Løsningen har krævet dispensation fra Energistyrelsen, fordi området er udlagt til kraftvarme. Materialet er stillet til rådighed af Høje-Taastrup Fjernvarme

Et anlæg af små dæmninger og såkaldte ”munke��� vil fremover holde på regnvandet i Hareskoven, så massive skybrud ikke oversvømmer den nærliggende Hareskovby. Derudover dannes nye vådområder i skoven, som forøger biodiversiteten til glæde for skovens dyr og gæster.

Den ny bydel i Aarhus Havn er forberedt på en 0,5 meters havspejlstigning. Samtidig er et stenrev opført, som fungerer som bølgebryder ved stormvejr.

Hidtil har der været overløb med spildevand til flere vandløb omkring Hjørring, fordi kloakkerne ikke har kunnet stå for presset. I Folkeparken og Beiths Vænge midt i byen er nu anlagt en bæk, en sø og en eng, der kan tilbageholde og forsinke store mængder regnvand og herved aflaste kloakkerne. Vådområdet er en del af Hjørring Kommunes klimatilpasningsplan, og fuldt udbygget kan det afvande et område på 20 hektar befæstet areal, eller hvad der svarer til omkring en fjerdedel af Hjørring midtby. Samtidig har byen fået en mere attraktiv park og et sammenhængende stisystem, der strækker sig fra det åbne land og helt ind til hjertet af byen.

Boligområderne Risvangen og Vorrevangen i det nordlige Aarhus adskiller regnvand og spildevand og sikrer dermed rent badevand ved stranden i Risskov efter skybrud. Alt regnvand vil blive håndteret på overfladen fra 2020, når projektet er afsluttet. Det betyder, at der ikke længere vil være overløb af kloakvand til bækken, som munder ud i havet ved badestranden med badeanstalten ’Den Permanente’. Samtidig etableres nye grønne og rekreative områder og trafiksanering. Boligejerne skal selv betale for at håndtere deres regnvand på egen grund eller for at få det koblet på den nye overfladeløsning. Vælger boligejerne at håndtere regnvandet på egen grund, kan tilslutningsbidraget til spildevandsselskabet tilbagebetales.

I 2009 opkøbte Odense Vandselskab (nu VandCenter Syd) syv parcelhuse i et villakvarter i Sanderum på Fyn, der var stærkt plaget af oversvømmelser. Husene blev revet ned for at gøre plads til to nye bassiner til at håndtere de stigende regnmængder.

Gladsaxe Idrætscenter har benyttet et klimatilpasningsprojekt til at lægge sine udearealer radikalt om, så de inviterer flere spontant besøgende ind på det 23 hektar store område. Tidligere var det i høj grad organiserede sportsfolk, som benyttede området, men nu sikrer blandt andet en skaterbane, en vandlegeplads, klatrestativer og hoppepuder flere besøg af mennesker, der ikke deltager i det organiserede idrætsliv. Samtidig betyder projektet, at idrætscentret kan tilbageholde 3.500 kubikmeter vand i overfladeløsninger. Løsningen er et væsentligt bidrag til, at risikoen for oversvømmelser med kloakvand er mindsket betydeligt i Gladsaxe Kommune ved skybrud.

Tåsinge Plads på Østerbro i København er blevet klimasikret. 2.000 kvadratmeter asfalt er fjernet og sammen med en kedelig græsplæne blevet forvandlet til en grøn oase, der kan forsinke og opsamle regnvand fra et vej- og tagareal på størrelse med en halv fodboldbane. Ved kraftig regn er der nu ikke længere samme risiko for, at kloakkerne løber over, fordi regnvand fra torvet og tagene siver naturligt ned mod en række udgravede regnbassiner eller ned i bede med planter, der tåler saltvand. Samtidig har områdets beboere fået et nyt, flot byrum - et mødested, hvor også børn kan lege.