Naturgenopretning
Del artikel Print

Naturgenopretning

Det er muligt at bevare mange af kysternes naturværdier, selvom der over en årrække sker en havstigning på en halv meter eller mere.

Konkret kan man nogle steder tilpasse naturen til havstigningerne gennem etablering af erstatningsbiotoper. Det betyder, at man gennem forskelligt anlægsarbejde kan genskabe eller bevare i hvert fald nogle af de naturforhold, der er truet, for eksempel gennem naturgenopretning på nogle tilstødende områder.

 

Der er allerede gennemført adskillige danske naturgenopretningsprojekter, hvor det er lykkedes at genskabe gode forhold for plante- og dyrelivet og smukke, varierede landskaber, som også er til gavn for friluftslivet.

Muligheden for at skabe erstatningsbiotoper vil være størst på steder, hvor der ud til kysten findes landbrugsarealer, som i dag har en mere marginal jordbrugmæssig interesse, og hvor der ikke er bebyggede områder og tekniske anlæg m.v..

 

Eksempler på sådanne projekter er beskrevet her.

 

Geddal Strandenge i Venø Bugt, Limfjorden

Geddal Strandenge lå i Venø Bugt i den vestlige del af Limfjorden, men blev i 1953 inddigede og opdyrkede til landbrugsjord. Det viste sig, at diget ofte blev nedbrudt af vinterstorme, og arealerne blev oversvømmet. Driftsøkonomien opfyldte derfor ikke forventningerne, og i 1992-93 besluttede lodsejerene og myndighederne at genskabe området på 126 hektar som strandenge med en mosaik af småsøer. Projektet blev gennemført ved, at afvandingspumpen blev fjernet, og at diget fra 1953 blev sænket så meget, at området kun bliver oversvømmet om vinteren. Området er i dag tilbage i sin tidligere naturtilstand og rummer et rigt fugleliv, odder m.v.. 
 

Saltvandssøen i Margrethe-Kog, Tøndermarsken

Det sidste store landvindingsprojekt i Danmark omfattede inddigningen af marskforlandet og en del af Vadehavet ud for Højer i 1981. Tidevandet kunne herefter ikke længere overskylle strandengene og vadefladerne bag det nye dige. Derved forsvandt en af Danmarks vigtige raste- og ynglepladser for en lang række vandfugle.

 

Men man fik få år senere genetableret områdets betydning for fuglelivet ved som erstatning at etablere en 246 hektar stor 'saltvandssø'. Fra en pumpe ude i Vadehavet, pumpes der under højvande via et rør, som er ført igennem diget, saltvand ind i området bag det Fremskudte Dige. Med saltvandet følger smådyr, krabber, fiskeyngel m.v., og saltvandet har genskabt betingelser for, at der igen vokser kveller og annelgræs bag diget. Området har efterfølgende genvundet sin betydning for fuglelivet, og har i nogle år blandt andet rummet Danmarks største ynglekolonier af klyder og i træktiderne op mod 100.000 rastende vadefugle, ænder og gæs. Områdets betydning er i 2009 beskrevet i en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser.
 

Oldenor og Mjels Sø på Als

De stigende vandstande i havet kan på sigt udgøre en risiko for infiltration af saltvand ikke mindst på øer, hvor den ferske grundvandsreserve kan være begrænset. Problemet var aktuelt på Nordals, hvor man i 1980'erne oplevede et stigende pres på grundvandsforsyningen. Her tog Nordborg Kommune omkring 1990 initiativ til at standse udpumpningen af cirka 1 million kubikmeter vand fra det tørlagte Oldenor (48 hektar). Noret er i dag en kystnær sø med et rigt dyre- og fugleliv og gode oplevelsesmuligheder for friluftslivet. Efterfølgende er udpumpningen fra den nærliggende Mjels Sø (55 hektar) også bragt til ophør.    
 

Vigelsø i Odense Fjord

Vigelsø var oprindeligt en 66 hektar stor ø i den lavvandede del af Odense Fjord. I 1873 byggede man diger fra øen ud til to småøer Store og Lille Ægholm, og man fik på den måde inddiget andre 66 hektar af fjordbunden, som blev opdyrket og drevet som landbrug frem til 1990. I dag er der gennemført et naturgenopretningsprojekt, hvor man både har fået genskabt St. Ægholm som en ø omgivet af vand, og områderne bag diget er blevet til strandenge, der ved højvande bliver tilført saltvand. Der findes igen et rigt fugleliv på øen, hvor der også er etableret en naturskole for Odense Kommune, overnatningsmuligheder og en udstilling.  
 

Det Blå Rev ved Læsø

Stenrev på lav vand er blevet en sjælden naturtype i Danmark. Hovedårsagen er, at de gennem mange år har været udsat for massiv udnyttelse, især stenfiskeri til havnemoler og andre anlæg. Udbredelsen af huledannende stenrev er alene i Danmark reduceret med næsten 100 procent fra mindst 34 kvadratkilometer til nuværende cirka 5 hektar. Revene er også voksested for tætte tangskove med grønne, brune og røde tangplanter. Imellem stenene findes et artsrigt dyreliv af muslinger, snegle, søpindsvin, søanemoner mv, foruden en masse fisk, der søger føde eller beskyttelse i tangskovene. Den europæiske hummer lever i hulrummene mellem de store sten.

 

Når vandstanden i havet stiger, vil de tangskove, der stadig findes på resterne af de gamle rev, få dårligere betingelser for at vokse - der bliver mindre lys til rådighed, jo længere man kommer ned gennem vandsøjlen. Hvis tangskovene forsvinder, vil meget af dyrelivet også forsvinde.

 

På Læsø Trindel i det nordlige Kattegat har man som det første sted i Danmark genskabt et 7 hektar stort stenrev og yderligere stabiliseret 6 hektar af et eksisterende stenrev. Projektet, der er døbt Bluereef, er ganske enkelt sket ved at sejle over 70.000 kubikmeter store sten fra Norge ud i området, hvor de er dumpet på passende dybder. Projektet blev sat i gang i 2006 og afsluttet i 2012.

Senest redigeret: 12-06-2019