Ændringer i fuglebestande som følge af klimaforandringer
Del RSS RSS Print

Ændringer i fuglebestande som følge af klimaforandringer

Det mildere klima vil medføre, at nogle fuglearter bliver sjældnere i Danmark, og at andre kommer til sydfra. Desuden vil stigende havspejl ændre fødegrundlaget for mange kystfugle og herved medføre ændringer i lokale artssammensætninger.

 

Fuglene er i stand til at bevæge sig hurtigt over lange afstande, og mange arter reagerer derfor hurtigt på klimaændringerne. Den væsentligste konsekvens af klimaforandringerne bliver derfor, at mange trækfugle ankommer tidligere på foråret. De seneste år har registreringerne vist, at visse arter i gennemsnit ankommer til Danmark 11 dage tidligere, end de gjorde i 1970'erne, og de starter også æglægningen tidligere.

 

De mildere vintre får nogle arter, der tidligere trak sydpå for at overvintre, til at blive her om vinteren. Det gælder for eksempel vibe, stær og flere andre vadefuglearter.

 

Det er muligt, at nogle ynglefuglearter forsvinder. Men muligvis vil endnu flere nye arter komme til som nye ynglefugle sydfra. Det kunne for eksempel være silkehejre og sølvhejre. En sydlig fugl som korttået træløber er blevet meget mere almindelig inden for det sidste årti.

 

Hvilke arter, der vil forekomme i et ændret klima, vil afhænge af, om der er egnede levesteder til de forskellige arter her såvel som i de områder, hvor de raster og overvintrer, samt om bestandene i øvrigt presses af andre regulerende faktorer. Udbuddet af levesteder spiller således en væsentlig rolle, og ligesom disse forandres med klimaændringer, vil ikke klimarelaterede faktorer også have en betydelig indflydelse.

 

Følgende fire arter kan forventes at blive mere almindelige som følge af klimaændringerne. For nogle af arterne kan der allerede nu spores fremgang i de danske ynglebestande, mens mønstret for andre arter formentligt først bliver tydeligt over en længere årrække:

 

 

Stylteløber

 

Stylteløberen er en meget karakteristisk vadefugl med dens sort-hvide fjerdragt og lange lyserøde ben.
Arten holder normalt til ved søer, floder og laguner i Sydeuropa, Nordafrika, Mellemøsten og Vestasien. Men de senere år er den blevet hyppigere på vore breddegrader. De seneste par år har arten endda gjort yngleforsøg flere steder i landet, og i 2013 er der blandt andet konstateret rede og unger i Lille Vildmose i Nordjylland.
Læs mere om arten ved at følge linket til højre.

 

Sølvhejre

 

Sølvhejren er en stor fugl på størrelse med fiskehejren og storken, men kendes fra disse på en helt hvid dragt og enten mørkt eller gul-orange næb.
Sølvhejren er vidt udbredt. Ud over i Europa forekommer den i det centrale og østlige Asien og videre sydøstpå til Australien og New Zealand, desuden i dele af det sydlige Afrika og på Madagaskar samt i det sydlige Nordamerika og store dele af Sydamerika. I Europa er forekomsten spredt, og arten optræder ikke talrigt. Sølvhejren yngler endnu ikke med sikkerhed herhjemme, men træffes stadig oftere, specielt i sommerhalvåret.
Læs mere om arten ved at følge linket til højre.

 

 

Silkehejre

  

Silkehejren er omkring 2/3 så stor som den nært beslægtede sølvhejre, som den især kan forveksles med. Silkehejren er vidt udbredt. Ud over i Europa yngler den spredt i Afrika, i store dele af det sydlige Asien og i det østlige Australien. I Europa yngler den i Syd-, Vest- og Sydøsteuropa, nordpå til Vestfrankrig.
Silkehejren er endnu ikke fundet ynglende herhjemme (2007), men træffes stadig oftere i sommerhalvåret, efter den blev observeret første gang i 1952. Den lever især af fisk og padder og optræder ligesom sølvhejren ved kystnære vådområder, men ikke lige så hyppigt og i så stort antal som denne.
Læs mere om arten ved at følge linket til højre.

 

 

Sydlig Nattergal

  

Sydlig Nattergal minder meget om vor egen nattergal, men har en mere sydvestlig udbredelse. Den er således ret almindlig i landene syd og vest for os, mens arten dog ikke med sikkerhed yngler i Danmark.
Med sin smukke og varierede sang er det faktisk særligt denne art og ikke vores egen nattergal, der har lagt navn til diverse historier og eventyr. Arten lever ligesom den almindelige nattergal af insekter og findes typisk i fugtige skov- og kratområder.
Læs mere om arten ved at følge linket til højre.

Senest redigeret: 26-06-2015

Kontakt

Miljøstyrelsen
Naturbeskyttelse
Tlf. 72 54 20 00