Eksempler på klimatilpasning - Natur

Eksempler på klimatilpasning - Natur

Her kan du læse om eksempler på klimatilpasning af naturen.
Ny bydel i Ringkøbing klimatilpasses, før byggeriet går i gang

Ny bydel i Ringkøbing klimatilpasses, før byggeriet går i gang

14.december 2023
I Naturbydelen e Ringkøbing K, der ligger ud til Ringkøbing Fjord, er et tidligere landbrugsareal blevet omdannet til et rekreativt og klimatilpasset naturområde, før opførelsen af de første boliger i bydelen gik i gang. Naturbydelen Ringkøbing K’s område er på cirka 84 hektar. På godt halvdelen af det kystnære projektområde vil der blive opført en eksperimenterende, tæt og lav boligbebyggelse med cirka 1.000 boliger. Inden for de enkelte bebyggelser bliver terrænet udformet, så der altid er et fald fra kommende bygninger og veje, så vandet ledes væk. Her bliver regnvandet ledt fra tage, belægninger, stier og veje ud i græsset til mindre grøfter, regnbede eller render. Derfra ledes det ud af bebyggelsen i små vandløb til mindre søer og videre ned mod Tranmosebæk, et vådområde og fjorden. Dermed bliver vandet en del af den natur, der omgiver de kommende boliger. Alle bebyggelser i området vil være beskyttet mod nuværende og ændrede klimatiske forhold. De lavest beliggende boliger vil som minimum ligge 3 meter over dagligt vande. Projektet bliver til i et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By & Byg.
Regionshospital i Gødstrup med eget sø-landskab

Regionshospital i Gødstrup med eget sø-landskab

2.december 2022
Regnvandet, som rammer det nye regionshospital Gødstrup, ledes til to store bassiner henholdsvis nord og syd for byggeriet. Bassinernes kapacitet sikrer, at regnvandet selv ved skybrud kan håndteres og opmagasineres i området, så hospitalets drift kan fortsætte uforstyrret. Alt regnvand nedsives eller føres via overfladen til Herningholm Å. Samtidig bliver bassinerne udformet, så de minder om de små søer, der tidligere naturligt prægede landskabet på stedet. Dermed bidrager bassinerne til et arkitektonisk udtryk til gavn for patienter, pårørende og personale.
Bæredygtigt hospitalsbyggeri i Odense

Bæredygtigt hospitalsbyggeri i Odense

4.oktober 2022
Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i 2008, at der skulle bygges et nyt supersygehus i Odense. Det nye Odense Universitetshospital (det nye OUH) er bygget sammen med Syddansk Universitet, der ligeledes udvider med et nyt Sundhedsfagligt Fakultet (SUND). Det nye OUH afleveres i slutningen af 2023, hvorefter aktivering af hospitalet påbegyndes frem mod indflytning. . Odenses nye universitetshospital er et af seks nybyggede sygehuse, der opføres med finansiering fra den statslige kvalitetsfond. Grundet det nye hospitals massive størrelse på omtrent 250.000 m2 opstår der naturlige udfordringer forbundet med håndtering af regnvand fra bygninger og de tilhørende vejanlæg. Derfor etableres interne regnvandsbassiner med mulighed for afledning til det nærliggende vandløb. Regnvandsbassinerne vil højne områdets rekreative værdi, da de vil være integreret i landskabet som lavninger og søer. Regnvandsbassinerne udspringer af ”Grøn Blå Rekreativ Plan” udarbejdet af Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning. Planen er ikke en juridisk bindende aftale mellem interessenterne i projektet. Planen giver derimod et overblik over visioner for bæredygtige klimatilpasningsløsninger, som vil være til gavn for miljøet samt mennesker, der skal færdes i området. Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem parterne. SUND etablerer også regnvandsbassiner, men i denne case beskrives kun regnvandsbassinerne ved det nye OUH.
Øresundsbroen kan modstå en 10.000 års stormflod Øresundsbron

Øresundsbroen kan modstå en 10.000 års stormflod

29.august 2022
Førere og passagerer i de mere end 7 millioner køretøjer og de mere end 60.000 tog, som kører gennem Øresundstunnelen om året, skal ikke frygte at strande på grund af en stormflod. Øresundbro Konsortiet er i gang med at stormflodssikre den 4 kilometer lange tunnel. I 2025, når de aktuelle projekter er afsluttede, kan Øresundsbroens tunnel modstå en 10.000 års stormflod fremskrevet til år 2050. Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige var også ved afslutningen af det oprindelige byggeri i 2000 sikret imod en daværende 10.000 års stormflod. Men siden da har klimaprognoserne ændret sig. Ifølge ny klimamodeller kan vi nu forvente både hyppigere og kraftigere stormfloder. Derfor bliver der nu blandt andet bygget diger og en betonmur i tilknytning til Øresundsbroens tunnel.
Stor institution bliver del af klimatilpasset park i Aarhus

Stor institution bliver del af klimatilpasset park i Aarhus

1.februar 2022
En ny type synergi i klimatilpasningen har set dagens lys i Aarhus. Omkring MarselisborgCentret er sundhed, bynatur, rehabilitering og klimatilpasning tænkt sammen i ét projekt. Projektet hedder SPARK. Det står for Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning. Det er en del af Aarhus Vands strategi at koble klimatilpasning og sundhed sammen. SPARK er første konkrete resultat. Her er det lykkedes i samarbejde med MarselisborgCentret, Region Midtjylland og Aarhus Kommune at skabe et 7,3 hektar stort område i byen, som holder næsten alt regnvand inde på matriklen. Samtidig har MarselisborgCentrets mange brugere og tusindvis af lokale borgere fået nye, gode udfoldelsesmuligheder. SPARK-parken er blandt andet finansieret med hjælp fra fonde. Den kan klare en 35-40 års regnhændelse. Foto: Thomas A. Christensen fra Aarhus Fotografiske Amatørklub
Nye søer tilbageholder regnvand i Tommerup Stationsby

Nye søer tilbageholder regnvand i Tommerup Stationsby

28.januar 2022
Tre nye regnvandssøer i Assens Kommune holder Tommerup Stationsby tørskoet, selv ved meget og langvarig regn. De tre søer, Tallerupsøerne, er det hidtil største klimatilpasningsanlæg på Vestfyn. Søerne er forbundet via åbne, slyngede kanaler og bliver ved kraftig regn til én stor sø, som kan tilbageholde 22.000 kubikmeter vand. Når søerne er fyldt op med vand, bliver det ledt via et styret rørsystem ud i Brende Å. Foto: Assens Kommune Søerne er anlagt på et 7 hektar stort område, som Assens Forsyning A/S har opkøbt. Området var i forvejen kuperet. Nu er dets lavninger gravet dybere og jorden derfra brugt til at forstærke områdets bakker, så landskabet er blevet endnu mere kuperet. Byens borgere har været aktivt med i at få skabt et nyt stykke natur og rekreativt område omkring søerne. Søerne skal håndtere en 5-års regnhændelse. Men de har vist sig at kunne klare meget mere regn. Foto: Assens Kommune
Grundvand bliver til varme i Høje-Taastrup Kommune

Grundvand bliver til varme i Høje-Taastrup Kommune

28.januar 2022
Høje Taastrup Fjernvarme pumper grundvand op, sender vandet gennem en varmepumpe og energien videre ud i fjernvarmerørene. Med projektet slår Høje Taastrup Fjernvarme flere fluer med ét smæk. Oprindeligt var det en god business case, som fik selskabet til at begynde at bruge grundvand til varmeproduktion. Men samtidig bliver områdets høje grundvandsstand sænket. Borgerne havde tidligere ofte oversvømmede kældre og indtrængende vand, fordi grundvandsspejlet gennem en årrække er steget med flere meter. Det afkølede vand bliver pumpet ud i Mølleåen, hvor livsvilkårene for flora og fauna bliver betydeligt bedre. Løsningen har krævet dispensation fra Energistyrelsen, fordi området er udlagt til kraftvarme. Materialet er stillet til rådighed af Høje-Taastrup Fjernvarme
Nye regnvandssøer i Høje-Taastrup renser og rummer regnvand

Nye regnvandssøer i Høje-Taastrup renser og rummer regnvand

18.oktober 2018
En 40 meter bred jernbanedæmning, der anlægges i Vallensbæk Sø, betyder, at søen for fremtiden kan rumme og rense mindre regnvand end tidligere. Som aflastning er man derfor i gang med blandt andet at anlægge tre regnvandssøer på grænsen mellem Høje-Taastrup og Ishøj. Den opgravede jord anvendes til en vold, der dæmper trafikstøj fra Holbækmotorvejen.
Vejle klimasikrer og skaber nyt byrum

Vejle klimasikrer og skaber nyt byrum

5.september 2018
Vejle Midtby ligger i en ådal for foden af nogle af Danmarks stejleste bakker og i bunden af en fjord mod Kattegat. Vejle Midtby har gentagne gange haft oversvømmelser. Vejle Midtby ligger så udsat for vand fra alle sider, at den i henhold til EU’s oversvømmelsesdirektiv er udpeget som et af de ti områder i Danmark, der er i særlig risiko for oversvømmelse. I et bredt og effektivt samarbejde er det lykkedes på få år at etablere pumper, sluser, fordelerbygværk og faunapassage. Samtidig bruger man i Vejle vandet til at skabe værdi med et nyt og attraktivt byrum, som borgerne har taget vel imod. Klimasikringen af Vejle Midtby er første fase af en række projekter, der skal beskytte borgere, bygninger og infrastruktur mod oversvømmelser.
Langsigtet byudvikling ved Køge Kyst indregner klimaforandringer

Langsigtet byudvikling ved Køge Kyst indregner klimaforandringer

3.september 2018
Køge Kyst er et langsigtet byudviklingsprojekt, som frem mod 2030 vil udvikle tre centralt beliggende havne- og industriområder til en levende bydel, der skaber mere sammenhæng i byen. Området omfatter 24 hektar med Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden mellem den historiske bymidte og Køge Bugt. Ved kraftige storme er vandet i Køge Bugt gentagne gange blevet presset op i Køge Å, der løber gennem byen. Her har vandmasserne beskadiget de historiske bygninger i den gamle middelalderby. Projektet skal sikre den nye bydel imod større regnmængder og de kommende havvandsstigninger. Løsningen omfatter blandt andet forhøjede boliger, kajkanter, promenader og en række LAR-løsninger. Køge Kommune arbejder pt. på at finde en løsning med en mobilsluse i havneindløbet, der kan sejles ind og lukkes ved høj vandstand
Viser 1 - 10 ud af 28
Gå til de nyeste eksempler