Genmodificerede planter

Udvikling af genmodificerede (GM) planter giver mulighed for at dyrke afgrøder, som er tilpasset klimaforandringerne samt afgrøder, som kan mindske energiforbruget i landbruget.

Tørkeresistent majs
Genetisk modifikation giver mulighed for at udvikle planter, der er i stand til at tåle klimaforandringerne. Et eksempel er majs, der kan klare lange tørkeperioder. Dette er relevant, fordi der med den globale opvarmning følger flere perioder med tørke. I USA dyrkes GM-majs, der bedre kan tåle tørke end traditionel majs.

Nye skadegørere
Med det mildere klima følger også nye skadegørere som insekter, virus og svampe, som ikke tidligere har været noget problem på vore breddegrader. Der er udviklet forskellige GM-planter, som er modstandsdygtige over for angreb fra disse skadegørere.

I flere dele af verden dyrkes GM-majs og bomuld, som er resistente over for angreb af visse sommerfuglelarver, der måske på et tidspunkt kan blive et problem i Danmark.

GM-afgrøder der tåler ukrudtsmidler

En kontroversiel anvendelse af GM-teknologien er dyrkning af GM-planter, der kan tåle sprøjtning med ukrudtsmidler (for eksempel Roundup). Men dyrkning af afgrøder, der tåler sprøjtning med ukrudtsmidler, kræver færre kørsler med sprøjtemaskiner og forårsager dermed mindre udledning af CO2 end dyrkning af konventionelle afgrøder.

Der dyrkes i dag GM-soja, GM-bomuld og GM-raps, som kan tåle sprøjtning med bestemte sprøjtemidler.

Bedre udnyttelse af kvælstof
Der arbejdes med udvikling af GM-planter, der er bedre til at udnytte det kvælstof, som er i gødningen. Produktion og anvendelse af kvælstofgødning står for en stor del af den samlede udledning af drivhusgasser fra landbruget.