Havvandstand
Del artikel Print

Havvandstand

Stigende vandstand


Vandstanden i havet er aldrig konstant. Tidevandet får havet til at hæve og sænke sig fra time til time. Der er højere vandstande og bølger om vinteren, fordi det her generelt blæser mere. Nogle år har flere storme og dermed højere vandstande end gennemsnittet.

 

Som eksempel kan vi se på vandstanden i Esbjerg. DMI har beregnet den årlige middelvandstand her i perioden fra 1889 til 2012, og data opdateres løbende.

(Klik på grafen for at forstørre)

 

Den blå kurve viser den årlige middelvandstand. Den røde kurve viser 5 års løbende middelvandstand. Den lilla kurve viser den lineære tendens. Som det ses, er der store variationer fra år til år. Der er store svingninger fra årti til årti, og over et århundrede er den årlige middelvandstand vokset med 1,3 mm/år. Vandstandsstigningen bliver i Danmark modvirket af, at der her stadig sker en landhævning efter sidste istid. Størrelsen af denne beregnes af DTU-Space.

 

Vandstanden stiger
Det bedste bud for de forskellige scenarier er mellem 0,3 og 0,6 m fra 1986-2005 til 2081-2100. Vandstandsstigningen er dog usikker, og specielt er der en risiko for, at stigningerne bliver kraftigere. Den generelle stigning gælder både ved vestkysten af Jylland og i de indre danske farvande. En højere vandstand øger erosionen og sandsynligheden for oversvømmelser.

 

Øget vind påvirker vandstand
Udover den generelle stigning i havvandstanden forventes ændringer i vindforholdene at øge den maksimale vandstand ved stormfloder på vestkysten af Jylland. For Jyllands vestkyst forventes den maksimale vandstand ved stormflodssituationer at blive øget med middelvandstanden kompenseret for landhævning kombineret med et bidrag fra øget vind på op til 0,3 m.


I de indre danske farvande forventes vinden ikke at ændre sig væsentligt under stormfloder, og den maksimale vandstand ved stormfloder forventes at øges svarende til den generelle vandstandsstigning korrigeret for landhævning.

 

Landhævningen er mindst i Vadehavet og størst i Nordjylland. Oplysninger om den absolutte landhævning i Danmark er sammenfattet på Kystdirektoratets hjemmeside, se link til højre.

 

I perioden 1976 - 2014 har der været 145 orkaner og orkanagtige storme i Danmark. Det er lige så mange som i de foregående 80 år. På langt sigt forventes en svag stigning i middelvindhastigheden. Den maksimale stormstyrke forventes øget såvel på havet som på land, med op til 10 %. Udover højere vandstand ved stormfloder betyder øgede stormstyrker højere bølger og dermed mere erosion. Det er usikkert, om der også vil forekomme en generel vinddrejning.

 

Fremtidens havvandstand
Den fremtidige udvikling i vandstanden afhænger af den fremtidige udledning af drivhusgasser, og af hvordan havet, iskapper og gletsjere reagerer på temperaturændringerne. Ifølge FN’s seneste klimarapport forventes vandstanden omkring Danmark at stige 0,1-0,6 meter for det mest optimistiske scenarie (RCP2.6), 0,2-0,7 meter for et middelscenarie og 0,3-0,9 meter for det højeste scenarie (RCP8.5). Tallene gælder for slutningen af århundredet (2081-2100) i forhold til referenceperioden 1986-2005. For den samme periode vurderes det i BACC2, at stigningen vil være 0,3-1,1 m for et middelhøjt scenarie (A1B). DMI vurderer, at den øvre grænse (95 % percentil) for stigningen er på 1,2 meter (Olesen et al. 2014).

 

Stigningen kompenseres delvist af landhævninger, særligt for nordlige områder, ligesom der kan være mindre forskelle i vandstandsændringerne mellem landsdelene. Ændringerne i middelvandstanden vil sammen med ændrede vindmønstre føre til øgede stormflodshøjder. Det øgede vindbidrag vurderes at være op til 30 cm ved stormfloder på vestkysten af Jylland, mens det ikke forventes at stige i de indre danske farvande.

 

DMI og Kystdirektoratet anbefaler, at man undersøger følsomheden i et givent tilfælde over for den fremtidige havvandstand, og at muligheden for endnu højere vandstandsstigninger inddrages i risikovurderinger. Herved kan mulighederne for klimatilpasning til fremtidens havniveau indtænkes i planlægningen allerede nu.

Kystdirektoratet har til det brug, udviklet et screeningsværktøj til kystplanlægning, som giver et bud på mulige scenarier for fremtidige højvandstande i Danmark. Kystplanlægningsværktøjet kan findes via. linket nedenunder.

 

Senest redigeret: 20-06-2022