Beslutningsstøtteværktøjer
Del RSS RSS Print

Beslutningsstøtteværktøjer

Klimatilpasning kræver, at der tages beslutninger. Ofte kræver beslutningerne, at der prioriteres mellem flere muligheder. Her kan beslutningsstøtteværktøjer hjælpe.

Når man som grundejer skal afgøre, om man vil beskytte sin grund mod erosion fra havet, er der forskellige forhold, man må tage i betragtning. Man sammenholder f.eks. den udgift, der er ved etableringen og drift af kystbeskyttelsen med den værdi, som mistes og sandsynligheden for at den mistes. Sandsynligheden er f.eks., at erosionen kun sker ved et højvande, som grundejeren kan huske kun er sket en gang i de 27 år, vedkommende har haft sommerhuset.

Det er ligesom, når man skal tegne en bilforsikring og fastsætte en selvrisiko. Jo højere selvrisiko desto mindre præmie. Derfor foretager man en risikoanalyse, som består i en vurdering af, hvilke skader kan man få på sin bil, hvad koster de at reparere og hvor sandsynligt er det at skaderne vil ske?

For at kunne tage den rigtige beslutning og dokumentere, hvorfor det lige netop er den rigtige beslutning, bør der anvendes beslutningsstøtteværktøjer.

Beslutningsproces
En klimatilpasnings beslutningsproces er en cirkulær proces, fordi den bør gentages, når der kommer nye oplysninger om eksempelvis klimaudviklingen. Processen bør indeholde en stor del iteration og feedback for at diskutere og raffinere løsningerne. Herefter kan man bedre reducere og håndtere risici i forbindelse med klimaændringerne.

Processen består af 8 trin, som kan illustreres vha. nedenstående figur. 



Især beslutningskriteriet for hvornår man skal beskytte mod klimaforandringer er det vigtigt at få defineret. Derved er det nemmere at prioritere ressourcer, hvis der er et kriterium som skal være opfyldt, før der iværksættes tiltag.

Kystdirektoratet har udarbejdet en manual indeholdende to forslag til beslutningskriterier, den såkaldte interne rente og nettonutidsværdi. Desuden er der udarbejdet 2 eksempler på om en kystbeskyttelse skal udføres på baggrund af manualen. Se linket til samfundsøkonomiske analyser til højre.

Risikoanalyse
En risikoanalyse er et værktøj til at prioritere mellem forskellige løsningsmuligheder. I analysen indgår sandsynligheden for en bestemt hændelse og konsekvensen af hændelsen. En risikoanalyse giver en differentieret analyse af, hvilken effekt en given beslutning har.

Eksempel: Et dige overvejes forstærket, fordi der er sket et overløb af vand, som har oversvømmet huse i baglandet. Det kostede 2,7 mio. kr. at reparere husene og det koster 5 mio. kr. at forstærke diget. Her må man overveje om udgiften på de 5 mio. kr. står mål med sandsynligheden for, at der skades for 2,7 mio. kr. igen. Eller er der en bedre forrentning af pengene end at forstærke diget?

Vi fortager i forvejen denne type afvejninger - f.eks. når vi tegner bilforsikring. Vi vurderer mere eller mindre intuitivt, hvilke skader kan man få? En parkeringsskade, en lang ridse? Hvad koster det at udbedre, og hvad er sandsynligheden for det sker? Når disse svar sammensættes, kan det så betale sig at have en høj selvrisiko og en lavere præmie og vice versa?

Som borger kan man få en ide om sandsynligheden for at oversvømmelsen sker igen ved at aflæse hvor hyppigt den vandstand som gav oversvømmelse kan ske. Det gøres ved at finde den vandstandsstation som lægger tættest ved i Kystdirektoratets højvandsstatistikker og aflæse i statistikken, klik på menupunktet Højvandsstatistikker.

Nedenfor er der idealiseret hvorledes en sådan risikoanalyse foretages for at bestemme, hvor et nyt dige, vist med grå stiplet linje, kan placeres. Beslutningen træffes ud fra en vurdering af risikoen, der er sandsynligheden for en oversvømmelse ganget med konsekvensen dvs. værdien af det der bliver skadet ved oversvømmelsen. Der er truffet beslutning om ikke at acceptere en høj risiko og heller ikke en middel risiko. Derimod kan en lav risiko accepteres. Diget bygges derfor så det beskytter de fire huse, men ikke det femte.

 

 



I øjeblikket kører der flere EU projekter, som alle har til formål at udvikle forskellige beslutningsstøtte værktøjer. Disse er BLAST, SusCod og BaltCiCa
Dette trin er essentielt og består i at afgrænse problemet. Det kan være at udarbejde en lokalplan for et lavtliggende havneområde på en sådan måde, at der er en lille oversvømmelsesrisiko for veje og bagvedliggende huse. Dette trin kan være det vanskeligste trin i hele beslutningsprocessen, idet det er her, man foretager valg, som også har en økonomisk konsekvens. I eksemplet kan beslutningskriteriet være, at sandsynligheden for oversvømmelse af veje og huse er en gang hvert 10. år de næste 100 år. Tidshorisonten kan fastsættes ud fra levetiden af bygningerne, som her er sat til 100 år. Risikoen er i dette eksempel sandsynligheden for oversvømmelse. Denne kan fastlægges ud fra en vandstandsstatistik, som angiver hvor sandsynlig, en given vandstand er det pågældende sted. Her skal fastlægges den vandstandsstigning, som klimaændringerne vil give anledning til i den betragtede tidshorisont på 100 år. Dette er en vurdering af de tekniske muligheder, der er for at opfylde målet. Det kan i dette tilfælde være at hæve havneterrænet, bygge et dige eller en højvandsmur/plankeværk. En mulighed kan også være at acceptere en højere risiko. De forskellige muligheder vurderes nu mht., om de er istand til at løse problemet, hvilke sideeffekter der er for de enkelte muligheder, virkningerne på miljøet, infrastruktur, borgernes accept osv. Til at holde styr på de forskellige muligheders fordele og ulemper, kan der anvendes analyseværktøjer som Cost/Benefit analyse. I eksemplet er der etableret en højvandsbeskyttelse i form af et plankeværk, som giver et visuelt positivt maritimt udtryk. Det leder gående hen til fodgængerovergangene. Når skodderne er isat, hindrer det køretøjers adgang til havnen. Desuden har løsningen en driftsudgift og er afhængigt af et beredskab til at nedsætte skodderne. Her skal beslutningen tages, om hvilken løsning der vælges. I den proces bør det undersøges, om problemet blev defineret korrekt fra starten baseret på den viden, som er opnået i den hidtidige proces. Eksempelvis kan det være, at der skal defineres yderligere et mål for løsningen. Målet er, at løsningen skal sikre uhindret adgang til havnen under normale vandstandsforhold. Løsningen af problemet implementeres, og i den forbindelse bør det kommunikeres til borgerne, hvilken løsning der er valgt, hvorfor den er valgt og hvilke usikkerheder der blandt andet er i relation til klimaændringer. I eksemplet kan det kommunikeres, at der er valgt en løsning, som reducerer risikoen for oversvømmelse betragteligt nu og de næste 100 år frem. På grund af ny viden om klimaændringer og klimavariationer, kan denne risiko ændres. Desuden kommunikeres at den valgte løsning også har en trafikal virkning, samt at den visuelt er tænkt ind i det maritime miljø. Løbende skal løsningen og klimaændringerne moniteres for at identificere, om løsningen har haft den ønskede virkning, og om den også har det fremover. I eksemplet kan det vise sig vanskeligt at få etableret skoddebeskyttelse. Varslingen kan svigte. Der kan blive udøvet hærværk mod anlægget.

 

Senest redigeret: 29-03-2012

Kontakt

LOADEMAIL[pso]DOMAIN[kyst.dk]Per Sørensen
Kystdirektoratet
Tlf.:+ 45 99 63 63 63

Kystplanlæggerværktøj

Kystplanlæggeren er et screenings-værktøj til kystplanlægning under hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling.
Gå til værktøj