Mere energi fra vind og sol

Et bredt flertal i Folketinget aftalte ved energiforliget 2012 blandt andet, at halvdelen af landets elforsyning i 2020 skal dækkes af vindenergi, samt, at en større del af danskernes energiforbrug skal elektrificeres. Væksten i vindmøllestrømmen vil overvejende ske gennem en udbygning af vindmølleparker på havet.

Sideløbende sker der en stadig udbygning af produktionen af solenergi, overvejende decentralt. Tilskud og attraktive afregningsordninger har gennem de senere år fået mange bygningsejere til at montere solcellepaneler. Store dele af nybyggeriet opføres i dag med integrerede solenergianlæg, der hjælper de projekterende med at efterleve de stadig strammere energirammekrav. Samtidig sker der gennem produktudvikling en løbende forbedring af anlæggenes effektivitet.

I september  2017 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om at afsætte sammenlagt ca. 1 mia. kr. til at gennemføre årlige teknologineutrale udbud i 2018 og 2019 for sol, landvind og åben-dør-havvind. Parterne har desuden afsat 100 mio. kr. i 2018-2019 til forsøgsvindmøller på de to nationale testcentre for store vindmøller, og en pulje på 10 MW og 25 MW i henholdsvis 2018 og 2019 til forsøgsvindmøller uden for de nationale testcentre.

Klimaforandringerne kan isoleret set forøge elproduktionen fra sol og vind

De forventede klimaforandringer vil isoleret set bidrage til at forøge el-produktionen fra både sol og vind yderligere. Øgede middelvindhastigheder vil således kunne generere højere elproduktion fra vindmøllerne. De energiressourcer, der er bundet i havets bølger, vil alt andet lige blive endnu større, hvis der med tiden udvikles holdbare teknologier, der kan høste dem til en konkurrencedygtig pris.

Mere ekstreme klimaforhold kan dog også få negative effekter, eksempelvis øget slitage på vindmøller i udsatte miljøer, lige som de oftere vil ’slå fra’ ved høje vindhastigheder for at undgå skader.