Task Force for Klimatilpasnings rejsehold

Task Force for Klimatilpasnings rejsehold

Rejseholdet er et landsdækkende team, der har til formål at vejlede kommuner og forsyningsselskaber i arbejdet med klimatilpasning.

Kommuner i fokus
Ifølge Regeringsgrundlaget skal alle kommuner udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning inden udgangen af 2013. Rejseholdet er sat i verden for at vejlede kommunerne i arbejdet med denne opgave. Det primære formål for Rejseholdet er derfor at bistå de enkelte kommuner og forsyningsselskaber i arbejdet med disse handlingsplaner.

Rejseholdet vejleder for eksempel i prioritering af indsatsen og kan blandt andet hjælpe med at afklare muligheder, der opstår som følge af lovændringer på vand- og planområdet med flere. Rejseholdet kan også byde ind med opklaring af spørgsmål, overblik over handlemuligheder og præsentation af konkrete værktøjer.

Rejseholdet vejleder i:

  • at udvikle og afgrænse indsatsen
  • at tilvejebringe nødvendig viden og gode eksempler
  • at planlægge en helhedsorienterende proces
  • at identificere og nedbryde barrierer undervejs i arbejdet

 

Kontakt Rejseholdet
Alle danske kommuner og forsyningsselskaber er velkomne til at kontakte Rejseholdet. Mindre forespørgsler afklares løbende, større opgaver løses efter konkrete aftaler på baggrund af en gensidig forventningsafstemning. Det er gratis for kommunerne og forsyningsselskaberne at benytte Rejseholdet.

Rejseholdets forankring
Rejseholdet er en del af Regeringens Task Force for Klimatilpasning og organisatorisk tilknyttet Naturstyrelsen i Miljøministeriet. Rejseholdet udfører ikke myndighedsarbejde, men giver vejledning i forbindelse med den kommunale indsats for klimatilpasning. Læs mere om task forcen her.

 

 

Kontakt

LOADEMAIL[klimarejsehold]DOMAIN[nst.dk]Marie Brammer Nejrup

Task Force for Klimatilpasning
Tlf. 72 54 26 08

LOADEMAIL[logro]DOMAIN[nst.dk]Louise Grøndahl

Task Force for Klimatilpasning
Tlf. 72 54 49 24

 

LOADEMAIL[klimarejsehold]DOMAIN[nst.dk]MaiMaskell Andersen (orlov)

Task Force for Klimatilpasning
Tlf. 72 54 47 61