Del RSS RSS Print

2016 - Danske publikationer

Kystanalysen 

Kystanalysen blev igangsat i efteråret 2014 og blev færdig efteråret 2016. Kystanalysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Social og Indenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Analysen giver et godt indblik i, hvordan fremtidens klima øger faren for erosion og oversvømmelser og skadespotentialet vokser.

 

Nordeuropæiske erfaringer med klimatilpasning

Denne rapport beskriver hvordan klimatilpasningsarbejdet er organiseret og fi-nansieret i vore nabolande. Rapporten finder blandt andet at  i alle analyserede lande ligger ansvaret for kloakerede områder hos de lokale myndigheder og finansieres over vand- og spildevandstakster og klimatilpasnin-gen koordineres tæt med den fysiske planlægning.

 

Implementering af 10 klimatilpasningsplaner – aktiviteter, udfordringer og gode oplevelser

Rapporten er finansieret af Danske Anlægsentreprenører og er en opfølgning på en evaluering af 10 kommuners klimatilpasningsplaner fra 2013, der kan læses herunder. De 10 kommuner er: Frederiksberg, Gladsaxe, Kolding, Middelfart, Morsø, Næstved, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Aalborg og Aarhus.

 

Ny pixi-bog om innovation og klimatilpasning fra Vand i Byer

Vand i Byer er kommet med en ny pixi-bog, som giver et overblik over det seneste års innovative klimatilpasningsprojekter.

Bogen indeholder 14 forskellige eksempler på nye former for klimatilpasning og skal inspirerer til nye løsninger og afspejle de muligheder som allerede findes.

Bogen deler bl.a. gode erfaringer om LAR-anlæg, grønne tage, sugende belægning og med mere.

 

Kategorisering af klimarobuste risikovurderinger af jordforureninger

Rapporten omhandler et forprojekt til kategorisering af klimarobuste risikovurderinger af jordforureninger. Formålet har været at skabe overblik over emnet og afprøve rammerne for et landsdækkende robusthedsindeks, som kan udpege, hvilke lokaliteter der bør undersøges nærmere for at fremtidssikre risikovurderingen af jordforurening med de kommende klimaændringer.

 

Projekt Klimaskole - Regn med sport – Multirum med skybrudssikring 2016

Formålet med projektet "Regn med sport - Multirum med skybrudssikring” er at udvikle og demonstrere et multifunktionelt LAR-anlæg, der kan dimensioneres, tilpasses samt anlægges på alle offentlige og private institutioner samt offentlige og private virksomheder, så som skoler, børnehaver, alderdomshjem, forsamlingshuse, offentlige pladser, lommeparker, legepladser mv..

 

Barrierer for klimatilpasning i danske kommuner

Rapporten undersøger udfordringerne forbundet med implementering af klimatilpasning hele vejen fra politisk formulering til praktisk udførelse. Fokus er på det kommunale niveau, fordi kommunernes klimatilpasningsplaner spiller en vigtig rolle for klimatilpasningen i Danmark. Rapporten er på engelsk.

 

Klimatilpasning i byudvikling - Fem løsninger med merværdi for byen

En ny publikation fra Realdania By & Byg præsenterer klimatilpasningsløsningerne i fem danske byer. I de fem projektområder bliver klimaudfordringerne håndteret effektivt, samtidig med at der tages en lang række andre hensyn til for eksempel byliv, rekreation, sundhed, natur i byen og håndtering af jordforurening.

 

Skybrudssikring af kontorejendom

Rapporten er udarbejdet af blandt andet Teknologisk Institut på baggrund af Miljø- og Fødevareministeriets tilskudsordning MUDP. Formålet med projektet er at følge et konkret nybyggeri i forhold til de klimasikringstiltag, der bliver udført på byggeriet. Rapporten gennemgår udførelsen og erfaringsindsamlingen på de valgte tiltag i byggeriet. Målet med projektet er, at man i praksis kan vise, hvordan klimasikring af en bygning kan udføres og at anvise nye kombinationer af løsninger, som ikke hidtil har været anvendt til sikre kontorbyggeri mod oversvømmelse.

 

Udredning om tilpasning til havvandsstigninger

Realdania har lavet en kortlægning af behov, udviklingspotentialer og barrierer for klimatilpasningen af de danske byer til fremtidens forventede havvandsstigninger og stormfloder. Desuden indeholder udredningen en række anbefalinger til at ændre organisatoriske og finansieringsmæssige forhold. Rapporten giver også bud på tekniske løsninger, som tilsammen kan danne grundlag for en mere langsigtet, strategisk planlægning og national indsats på området. Rapporten findes også som en forkortet pixibog.

Senest redigeret: 18-07-2016