Del RSS RSS Print

Vandtilbageholdelse ved ændret grødeskæring

Grøden (vegetationen) i vandløb kan bremse vandets frie løb og derved hæve vandstanden i vandløbene og på de vandløbsnære arealer, i nogle tilfælde i et sådan omfang, at der sker oversvømmelser. Disse effekter imødegås almindeligvis gennem grødeskæring af hensyn til landbrugets afvandingsbehov. Grødeskæring kan også omfatte skæring af urtevegetation på vandløbets brinker, da denne kan bremse afledningen af vandet ved høje vandstande/vandføringer. I forhold til beskyttelse af nedstrøms beliggende byer og arealer mod oversvømmelse har grødeskæring den negative effekt, at den øger vandhastigheden i vandløbene og dermed også hastigheden, hvormed overskudsnedbøren afledes gennem vandløbene. Grødeskæring kan derfor være med til at eksportere vandproblemerne nedstrøms. I det lys kan måden og tidspunkterne, hvorpå grøden skæres være med til at styre afstrømningen gennem vandløbene og til at fremme oversvømmelser på udvalgte steder og dermed reducere skader på mere følsomme arealer.

Da virkemidlets funktion beror på forekomsten af grøde, er kapacitetspotentialet stort set begrænset til sommerhalvåret og til hvor meget vand, der kan magasineres i de vandløbsnære jorder og hvor meget vand, der parkeres på terræn omkring vandløbene.

 

Potentiale (+ til +++)

Koblet nedbør: +

Skybrud: +++

 

Tjekliste med afledte effekter indenfor nedenstående områder, hvilke bør vurderes, inden der tages beslutning om den pågældende løsning:

 

Udvid alle

 

Landbrug

§3-natur

Natura 2000-områder

Målsatte vandområder

Øvrige

Senest redigeret: 15-05-2017