Tilskud til klimatilpasning

Tilskud til klimatilpasning

I de kommende år vil behovet for at klimatilpasse bygninger og infrastruktur fortsat stige. Mange virksomheder er allerede begyndt at integrere løsninger, som ruster deres bygninger til et forandret klima med flere skybrud og højere vandstand i havene. 

Nogle af løsningerne kan eksempelvis være vandtætte døre og vinduer, faskiner, permeabel belægning eller grønne tage. På kort sigt kan det være en stor udgift, men prisen for ikke at handle kan blive langt højere.

Du kan som virksomhed søge tilskud til konkrete klimatilpasningsprojekter gennem en række forskellige støtteordninger. Nedenfor ses en liste over støtteordninger, hvor klimatilpasningsprojekter også kan indgå.

 

Grøn Omstillimgsfond

I 2013 har Erhvervsstyrelsen 40 mio. kr. til en grøn omstillingsfond, hvoraf en del går til markedsmodning af klimatilpasningsløsninger.

Læs mere om fonden her.

 

Fornyelsesfonden
støtter danske virksomheders arbejde med udvikling og markedsmodning af grønne løsninger. Læs mere om Fornyelsesfondens støtte til grønne løsninger her.

Fornyelsesfonden II

ønsker at indgå et partnerskab med kommuner og forsyningsselskaber om klimatilpasning. Formålet med partnerskabet er at efterspørge nye kommercielle og innovative løsninger gennem konkrete udbud. Fornyelsesfonden har afsat 30 mio. kr. til udviklingsfasen. Læs mere om partnerskabet her.

Ecoinnovation
er en støttefond under Miljøministeriet, som støtter miljøeffektive teknologier, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet. Læs om Ecoinnovations tilskud til virksomheder her.

Se også hvilke projekter der har fået støtte fra Ecoinnivation i 2011 her.

EU's 7. rammeprogram
EU støtter forskning og udvikling af ny højteknologi via EU's 7. rammeprogram for forskning (FP7). Mulighederne i programmet er mangfoldige. Læs mere om rammeprogrammet her.

Eurostars

er et europæisk program målrettet små og mellemstore højteknologiske virksomheder og råder årligt over cirka 425 millioner kroner til medfinansiering af udvikling af nye produkter og teknologier. Læs om Eurostars her

Højteknologifonden 
støtter projekter, der bygger bro mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner og samtidig løfter dansk højteknologi. Dermed kan der skabes grundlag for fornyet erhvervsudvikling. Læs mere om Højteknologifondens støtte her.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
giver støtte til projektidéer til udvikling af byer og boliger. Ministeriet har afsat 5 mio. kr. til projekter, der omhandler klimatilpasning i byer og byområder, sundhed og mindre byers udvikling. Læs mere her.  

teknologiudvikling.dk findes en liste over støtte- og tilskudsordninger fra Danmark og EU, som giver direkte tilskud til udviklingsprojekter og til internationalt samarbejde på udvalgte områder som for eksempel energi og miljø, forskningssamarbejde, højteknologi, bioteknologi med videre. Se listen over tilskudsordninger her.

vækstguiden.dk findes ligeledes en liste over rådgivning- og finansieringsmuligheder til virksomheder. Se listen over tilbud til virksomheder her.

 

Hvis du har kendskab til nye støtteordninger, som kan omtales her, er du velkommen til at kontakte os på LOADEMAIL[klimatilpasning]DOMAIN[nst.dk.].