Logoet for det strategiske forskningsråd

30 mio. til forskning i klimatilpasning


Det Strategiske Forskningsråd har netop offentliggjort opslaget "Stratetisk forskning, 2010 - bæredygtig energi og miljø"


Opslaget indkalder til ansøgninger til støtte for forskning inden for to temaer:

- fremtidens energisystemer
- klima og klimatilpasning

Den samlede pulje er på 303 mio. kr, hvoraf 30 mio. kr. går til emnet klima og klimatilpasning. Midlerne indenfor klima og klimatilpasning gives til strategiske forskningsprojekter med forløb på 3-5 år med en bevilling på mindst 10 mio. kr.

Det Strategiske Forskningsråd beskriver temaet klima og klimatilpasning på følgende måde i opslaget:

 - Forskningstemaet har til formål at øge viden om og reducere usikkerhederne og sårbarheden omkring klimaforandringerne og -effekterne samt understøtte fremtidige klimapolitiske beslutninger om modvirkning af – og tilpasning til – et foranderligt klima. Klimaudfordringernes forskningsbehov er tværfaglige og strækker sig over en lang række forskningsfelter.

I forbindelse med oplægget afholder Det Strategiske Forskningsråd to informationsmøder d. 16. og 17. marts i henholdsvis København og Århus. Se link til højre.