Oversvømmet kloak

Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer


Klimaforandringerne giver mere regn og de kraftige regnskyl kan betyde flere oversvømmelser fordi kloakkerne ikke kan følge med.


Spildevandskomitéen har netop udgivet en rapport – skrift 29 – som skal rådgive kommunerne om, hvordan de kan ruster kloakkerne til fremtiden.

Af rapporten fremgår det, at ekstremt regnvejr, der statistisk set kun forekommer én gang hvert 100. år, i fremtiden kan forekomme hvert 10. eller 15. år. Ekstremregnen vil stille store krav til kommunernes og kloakforsyningers planlægning med hensyn til den fremtidige afvanding af større mængder regnvand.

Rapporten skal ses som et af flere værktøjer til at håndtere fremtidens stigende regnmængder, men den er ikke én løsning, isoleret set.

Spildevandskomiteen har gennem årene udgivet et større antal skrifter om spildevandstekniske problemer og har i det hele taget spillet en væsentlig rolle for afløbs- og spildevandsteknikkens udvikling i Danmark.

Eksterne links

  • Læs rapporten fra Spildevandskomiteen her: Forventede ændringer i ekstrem regn som følge af klimaændringer (skrift 29)