CLIWAT

CLIWAT


Nordeuropæisk projekt med fokus på klimaforandringernes effekt på grundvand.


Projektet CLIWAT(CLImatic change and WATer) har til formål at belyse klimaforandringernes påvirkning på grundvandets kvalitet og kvantitet. Med forandringerne følger ændringer i forudsætningen for drikkevandsforsyning og den måde, vi bygger og anlægger veje og bygninger.
Det søges at finde konsekvenserne for ændrede nedbørsforhold og havniveaustigninger på grundvandet.

I projektet indgår geologiske, geofysiske og hydrologiske undersøgelser i 7 pilotområder i Belgien, Holland, Tyskland og Danmark. Blandt fokus områderne er saltvandsindtrængning, øget udvaskning til grundvand fra punktkilder, det åbne land og byområder.

I Projektet samarbejder 16 partnere fra lokale, regionale og nationale myndigheder, samt forsknings- og vidensinstitutioner om tekniker til en bedre forståelse af udfordringerne og hvordan man skal imødegå forandringerne i de påvirkede sektorer.

Implementeringen i samfundet sker gennem nationale boards hvor fremtidens udfordringer vendes ud fra data præsenteret i CLIWAT. 2 gange i løbet af projektet samles de nationale boards på tværs af landende i et tværnationalt board hvor udfordringer og løsninger diskuteres på tværs af landegrænser.

CLIWAT løber over tre år og endelige resultater forventes i september 2011.

Aktuelt har de fire CLIWAT-lande sat i alt godt 40 mio. kroner. Projektet er delvist finansieret EU's regionale udviklingsfond under Interreg IVB programmet.

I projektet deltager følgende partnere:
Deltares(NL), Wetterskip Fryslan(NL), Provincie Fryslan(NL), Vitens(NL), UGhent(B), GGA(G), BGR(G), LANU(G), SEECON(G), AAU(DK), GEUS(DK), Miljøcenter Ribe(DK), Miljøcenter Århus(DK), Horsens Kommune(DK) Region Syddanmark (DK), Region Midtjylland(DK).

Se filmen 'Water beneath our feet' om CLIWAT-projektet herunder

Kontaktpersoner DK

Klaus Hinsby
GEUS
khi@geus.dk

Rolf Johnsen
Region Midtjylland
rolf.johnsen@ru.rm.dk