Af Rene Bødker og Birgit Kristensen, DTU Veterinærinstituttet 

De helt store dræbere blandt vektorbårne infektionssygdomme er i dag malaria og dengue-feber. De er mest udbredte sydpå, og jo tættere vi kommer jordens varmeste egne, desto flere sygdomme er der, som overføres til dyr og mennesker gennem insekter og flåter.

Med klimaændringerne forventes varmen at rykke nordpå, og de vektorbårne sygdommene følger med og kan blive et reelt problem i Norden. Men det behøver ikke at blive et uoverskueligt problem med den rette forebyggelse, konkluderer DTU Veterinærinstituttet på baggrund af et studie af spredningen af fire vektorbårne infektionssygdomme.

DTU Veterinærinstituttet opfordrer landbruget og sundhedsvæsenet til at forberede sig på de nye smittefarer og lave beredskabplaner,

Derfor følger sygdomme med varmen
Temperaturen har betydning for, hvor effektivt f.eks. malaria-parasitter eller dengue-virus kan nå at spredes med myg i deres korte levetid.

Myg og insekter i det hele taget er koldblodede dyr, hvis temperatur følger omgivelserne. Når en myg smittes med f.eks. malaria, går der mange dage, før parasitterne i det inficerede blod, de har suget i sig, er trængt fra mavesækken og helt ud i myggens spytkirtler, så de kan sprøjtes ind en ny vært. Når det er varmt, går den proces hurtigere.

Temperaturen afgør også, hvor ofte myggene stikker. Jo varmere det er, desto mere aktivt stikker myggene. Samlet set betyder temperaturstigninger, at myg mere effektivt spreder smitte.

Sygdommene er allerede rykket nordpå
Faktisk er vektorbårne sygdomme allerede rykket fra Afrika og Asien ind i Sydeuropa og videre nordpå. Det har der været mange tegn på i de seneste 10-15 år, og i de seneste år har vi haft udbrud af denguefeber og chikungunya i Sydeuropa.

Bluetongue virus hos kvæg og får har vi set flere udbrud af i Italien, Spanien og Grækenland. Bluetongue virus spredes af meget små myg kaldet mitter, og da bluetongue virus pludseligt brød ud i Holland i den meget varme sommer i 2006, blev det klart, at ’tingene ikke længere var, som de plejede at være’.

Får på Lolland og kvæg i Jylland, og også i Sverige og Norge, blev i 2007 ramt af bluetongue virus, før en ny vaccine fik stoppet udbruddet.

Beregninger: Skyldes spredning klimaændringer?
DTU Veterinærinstituttet har regnet på, om spredningen af vektorbårne sygdomme er en effekt af klimaændringerne. Konkret har DTU Veterinærinstituttet bygget matematiske modeller for smittespredning for fire infektioner:

• malaria, som skyldes en parasit i mennesker, der spredes af malariamyg
• bluetongue, som er en virus i drøvtyggere, der spredes af mitter
• dirofilarier , som er en parasitisk orm i hunde, men som kan smitte til mennesker og spredes af myg 
• afrikansk hestesyge, som er en meget dødelig sygdom hos heste og spredes af mitter. Har f.eks. givet to år langt udbrud i Spanien, efter en zoologisk have importerede en zebra.

   

Konklusion: Større potentiale for spredning
Konklusionen på modelarbejdet er, at potentialet for spredning af vektorbårne sygdomme bliver mere intenst som følge af klimaforandringer. Potentialet udstrækker sig desuden over en længere periode om sommeren og når længere op i Skandinavien.

Især de lavtliggende kystnære områder langs den Botniske Bugt Sverige og Finland berøres. Det kølige, sydlige Norge slipper mere billigt.

I praksis er det største problem, at somrene bliver længere. Dermed bliver smitteperioden nemlig længere. På den måde kan udbrud nå at vokse sig meget store, inden efterårets og vinterens kulde stopper spredningen.

Problemet kan og skal håndteres
Klimaforandringer vil gøre vektorbårne sygdommen til et reelt problem i Norden. Sygdommene vil  udgøre en reel og kostbar risiko for mennesker og især dyr, hvilket udbrud af bluetongue-epidemier allerede har demonstreret. Men det betyder ikke, at sygdommene er et uoverskueligt problem.

Panik er der ikke grund til. For sygdommene er en risiko, landbruget og sundhedsvæsenet vil kunne håndtere. Men begge steder må man være forberedt på at skulle bekæmpe disse udbrud. Akkurat som klimaændringerne på anden vis kræver investeringer i f.eks. kloaknet og diger.

Landbruget kan faktisk uden problemer håndtere sygdommene, hvis der er vilje til det. Det handler i høj grad om på forhånd at gøre sig klart, hvad man kan og vil gøre under et udbrud, så man undgår at udbruddet kommer ud af kontrol. Man kan f.eks. vælge at vaccinere og undgå import af dyr fra områder med smitterisiko.

Tager sundhedsvæsenet de rigtige forholdsregler mod smittespredning, bør udviklingen heller ikke få ikke få større indflydelse på folkesundheden.

Globalisering spiller en rolle
Klimaændringer har ikke alene ”ansvaret” for, at vektorbårne sygdomme breder sig mod nord.
F.eks. kan klimaændringerne alene ikke forklare, at vi nu har afrikanske sygdomme som f.eks. bluetongue i Danmark.

Globaliseringen spiller også en rolle, fordi den medfører, at mennesker og dermed smitte bevæger sig mere fra sted til sted. Det er formodentlig en cocktail af klimaændringer og globalisering, der gør, at vi allerede i dag ser en stigning af vektorbårne sygdomme overalt i Europa.

Men uanset årsagen er der grund til at tage vektorbåren smittespredning alvorligt. Forskningen viser, at der er et klokkeklart potentiale for mere smittespredning de næste 50 år.

Referencer
Gubbins et al. Assessing the risk of bluetongue to UK livestock: uncertain and sensitivity analysis of a temperature-dependent model for the basic reproduction number. J. Roy.Soc. Interface 10:1098-1110

Patz et al (2005) Impact of regional climate change on human health. Nature 438:310-317

Purse et al (2008) Invasion of bluetongue and other orbivirus infections into Europe: the role of biological and climatic processes. Rev. sci. tech. Off. Int. Epiz. 27(2) 427-442

Reiter P et al (1998) Global warming and vector-borne disease in temperate regions and at high altitudes. Lancet 351:839-840