Væsentligt større stormskader i et fremtidigt klima


På europæisk plan vil omkostningerne ved stormskader stige med 44 procent frem mod slutningen af dette århundrede som følge klimaændringerne. Danmark vil være det land hvor omkostningerne stiger mest.


Af Bent Andersen, KFT

 

En gruppe svejtsiske klimaforskere og forsikringsforskere har undersøgt de forsikringsmæssige tab i Europa ved vinterstorme under det nuværende klima og i et fremtidigt klima. Gruppen har som de første koblet en regional klimamodel med høj opløsning med en operationel model for forsikringsomkostninger ved storme.


Modellerne
Gruppen har taget udgangspunkt i et højt scenarie for udslippet af klimagasser (A2) og kombineret to globale klimamodeller med to regionale klimamodeller for Europa. De beregnede fremtidige vindstyrker er så kørt igennem Swiss Re’s stormskademodel. Swiss Re er gensidigt forsikringsselskab, der har andel i 80 procent af de forsikrede værdier i Europa. De har udviklet en stormskademodel som ud fra erfaringerne med skaderne ved faktiske storme kan beregne omkostningerne ved fiktive stormhændelser. De bruger den til se hvilken betydning det har for omfanget af skader, hvis stormbanerne havde været lidt anderledes. Eksempelvis var skaderne ved orkanen i december 1999 ”begrænsede” i Danmark fordi stormbanen gik lige syd om Odense og København. 


Nordligere stormbaner
Klimaberegningerne viser at vinterstormene i perioden 2071-2100 i forhold til basisperioden 1961-1990 bliver noget kraftigere og at stormbanerne kommer til at gå nordligere. Således vil middelvindstødene stige med 6-8 procent over den Engelske Kanal og Tyske Bugt, mens de falder med 3-7 procent over sydvest Europa. Ændringerne for de kraftigste vindstød er dog ikke helt så stor: 3 procent øgning over den Engelske Kanal og et 4 procents fald mod sydvest.


Større skader
Umiddelbart lyder en stigning på 6-8 procent af vindstødene ikke af meget, men omkostningerne ved skaderne vil stige med 30-40 procent ifølge de erfaringerne Swiss Re har for Europa. For Europa under et betyder de kraftigere vinterstorme at tabene for en 10-års hændelse stiger med 23 procent, en 30-års hændelse med 50 procent og med 104 procent for en 100-års hændelse.

 

Øgningen i det gennemsnitlige årlige tab bliver på 44 procent. Der er stor forskel mellem landene for Danmark er stigningen størst med 116 procent efterfulgt af Tyskland med 114 procent, mens den for Norge kun er 16 procent og der er et fald på 23 procent for Irland fordi stormene går mere udenom den irske ø.


Hvor sikkert et det
De globale klimamodeller viser generelt at stormbanerne over Europa vil forskydes mod nord i et varmere klima. Hvor meget de forskydes nordover er mere usikkert, fordi der er stor variation mellem modellerne. Det skyldes hovedsagelig at der er stor forskel på beregningerne af hvor meget den Nordatlantiske Havstrøm (den nordlige udløber af Golfstrømmen) vil blive svækket. 

 

Kilde: Schwierz, C., P. Köllner-Heck, E. Zenklusen Mutter, D. N. Bresch and P. Vidale, et al. (2010): Modelling European winter wind storm losses in current and future climate. Climatic Change 101:485-514.