Af Ole Fryd, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet

Mere intense regnbyger i et varmere klima skaber i de kommende år udfordringer for byernes kloaksystem. 

Kloakkerne forventes at skulle udvides med omkring 30 procent over de kommende 100 år, for ikke at øge risikoen for oversvømmelser (Arnbjerg-Nielsen, 2008). På landsplan vil det koste ca. 2,7 milliarder kroner om året i de næste 30 år  (Rambøll, 2009). I København alene kan udgifterne blive i størrelsesordnen 10-15 milliarder kroner (Storm, 2011).

I denne artikel præsenterer adjunkt Ole Fryd fra Skov & Landskab, KU-LIFE, nogle bud på, hvordan samfundet får mest for de penge, der investeres i regnvandsløsninger. Ligesom det analyseres, hvordan vi undgår, at afvandingssystemerne over- eller underdimensioneres, når vi ikke reelt ved, hvor store ændringerne i nedbøren bliver?

LAR - Lokal Afledning af Regnvand
En del af løsningen er at reducere mængden af regnvand, der ledes til kloakken, og i stedet håndtere regnvandet lokalt på grønne tage, i regnbede og faskiner, i grøfter og bassiner, langs veje og i parker.

Sådanne løsninger, hvor vandet undgår at løbe direkte i kloakken, kaldes LAR-løsninger: Lokal Afledning af Regnvand. Fordelen er, at udviklingen af løsningerne og afkoblingen fra det eksisterende kloaknet kan ske i dét tempo, klimaforandringerne finder sted.

Samtidig kan løsningerne tænkes sammen med byudviklingen og skræddersyes, så de understøtter strategiske mål som flere grønne områder, flere cykelstier og flere mødesteder i byen.

Udfordringer ved LAR
Udfordringerne ved LAR er, at der er tale om en relativt ny og uprøvet teknologi. Det betyder, at der som udgangspunkt er usikkerhed på fire væsentlige punkter:

• effektivitet
• anlægs- og driftsøkonomi
• lovgivningsmæssige rammer
• ansvarsfordeling mellem myndigheder, forvaltninger, og andre offentlige og private aktører.

Forskningsprojektet Black, Blue and Green undersøger mulighederne for LAR som supplement til kloakbaseret regnvandshåndtering. De første ph.d.-projekter er færdige, og de første resultater præsenteres i det følgende.

Organisatorisk: Behov for at samarbejde på tværs
På det organisatoriske plan er der behov for at samarbejde på tværs af forvaltninger (park, natur, trafik, miljø, byplanlægning) og mellem kommune og forsyningsselskab for at sikre integrerede LAR-løsninger.

Der skal skabes en kollektiv læringsproces, hvor teknologi- og systemudvikling, modellering, implementering, monitering og evaluering foregår i kontinuerte loops (Fryd, 2011).

Proces: Behov for at handle og lære undervejs
Populært sagt skal vi turde handle nu og lade de erfaringer, vi efterhånden oparbejder, indgå i den videre udvikling af integrerede klimaløsninger.

Et tre måneders tværinstitutionelt first-loop projekt har vist sig som en effektiv måde til at få fagfolk fra forskellige institutioner og ressortområder til at arbejde sammen om integrerede klimaløsninger (Fryd et al., 2010).

Et first-loop projekt er en øvelse eller et ”minilaboratorium”, hvor de faktiske interesser og perspektiver bringes i spil i udviklingen af en løsning, som alle rundt om bordet kan bakke op om. Undervejs udvikles ofte gensidig tillid og forståelse for de forskellige faglige argumenter og forskellige kompetencer. Processen er dermed med til at udvikle konkrete, integrerede løsninger.

Udfordring: Regnvand hæver grundvandet
Det er ikke uproblematisk at lede vand uden om kloakker og lade det sive ned i jorden.

Det kan føre til en uhensigtsmæssigt høj grundvandsstand. Højst 30 procent af årsnedbøren forventes f.eks. at kunne håndteres bæredygtigt ved nedsivning i det vestlige København (Jeppesen, 2010).

Nedsiver der mere end 30 procent af årsnedbøren, vil det overskydende vand givetvis finde sin egen vej til kloakken, bl.a. via omfangsdræn. Det kan også øge risikoen for fugtige kældre eller i yderste konsekvens forårsage forsumpning af haver.

Flere udfordringer: miljø og rettigheder
Andre udfordringer for LAR-løsninger er, at nogle af byens arealer er svære at koble fra kloaksystemet. Det gælder f.eks.:

• Bydele, hvor der er relativt store arealer af tage, veje og fortove i forhold til grønne områder. Her kan de grønne områder ikke altid kapere store mængder nedbør.
• Forurenede områder. F.eks. forurenet jord eller veje, hvor det afstrømmende regnvand kan indeholde tungmetaller og andre forurenende stoffer.

• Komplicerede forhold angående rettighedshavere. F.eks. områder med mange forskellige grundejere, der skal tages i ed.

 
En skole eller en boligforening med grønne arealer kan være relativt nemme at omlægge til LAR, mens en vej i et tæt byområde er en sværere opgave.

Forslag: Forbind de enkelte LAR-elementer
En konstruktiv løsning på regnvandsudfordringen er, at  arbejde med ”koblede afkoblinger” som et system af serielt forbundne LAR-elementer (Fryd et al., 2009). Dermed opnår man en fleksibel og robust løsning, der både tilgodeser hverdagsregnen og ekstremregnen. Det kan f.eks. være ved at koble et regnbed til en faskine og bruge græsplænen som nødbassin, når det regner meget.

Samtidig vil det være en fordel at tænke planen for normale regnvandshåndtering sammen med planen for håndtering af ekstremregn. Det gør man ved hjælp af oversvømmelsesmodeller, hvor man identificerer overordnede afstrømningsretninger og oversvømmelsesfølsomme lavninger.

Disse oplysninger kan bruges som underliggende struktur, når man udvikler sammenhængende såkaldt ”blå” regnvandsforbindelser og ”grønne” parkforbindelser i byen (Fryd et al., 2011).

Behov for mere viden
LAR - Lokal Afledning af Regnvand – er, som forskningsresultaterne viser, uden tvivl et vigtigt bidrag til at tilpasse byerne til mere nedbør. Samtidig kan LAR fremme udviklingen af  klimasikrede grønne og bæredygtige byer.

Men der er behov for at høste flere erfaringer i praksis. Det gælder især inden for disse områder:

•  anlæg og drift
• reguleringsmekanismer, f.eks. lovgivning, betalingsstruktur og forsikring.
• borgerinddragelse
• håndtering af kritiske stoffer i regnvand fra veje
• kombinationen af LAR (om sommeren) og dræning til sænkning af grundvandsstand (om vinteren) – det skal afklares, om disse løsninger kan tænkes sammen.

Dette kræver fortsat forskning og udvikling og ikke mindst, at de første projekter bliver implementeret i fuld skala i Danmark.

Læs mere
Forskningsprojektet Black, Blue and Green undersøger mulighederne for LAR –Lokal Afledning af Regnvand -  som supplement til kloakbaseret regnvandshåndtering Læs resultater her.  

Referencer
Arnbjerg-Nielsen, K. (2008). Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer. Spildevandskomiteen, Skrift nr. 29, IDA Spildevandskomiteen, København. 

Fryd, O. (2011). Planning for Sustainable Urban Drainage Systems. PhD afhandling. Skov & Landskab, KU-LIFE, Københavns Universitet.

Fryd, O., Backhaus, A. og Jensen, M.B. (2011). Regnvand og byens form. Videnblad nr. 3-1-75, Skov & Landskab.

Fryd, O., Jensen, M.B., Ingvertsen, S.T., Jeppesen, J. and Magid, J. (2010). Doing the First Loop of Planning Sustainable Urban Drainage System Retrofits – a Case Study from Odense, Denmark. Urban Water Journal  7 (6), 367-378.

Fryd, O., Backhaus, A., Jeppesen, J., Ingvertsen, S.T., Birch, H., Bergman, M., Petersen, T.E.P., Fratini, C. and Jensen, M.B. (2009). Koblede afkoblinger: Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger
af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å. Arbejdsrapport, Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Jeppesen, J. (2010). Quantitative hydrological effects of urbanization and stormwater infiltration in Copenhagen, Denmark. PhD afhandling, Geologisk Institut, Aarhus Universitet.

Rambøll (2009). Kommunernes investeringsbehov i forbindelse med klimatilpasning og veje. Kommunernes Landsforening, København.

Storm, C. (2011). Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. EVA temadag, 3. februar 2011.