Af Bent Andersen, KFT

Engagerede enkeltpersoner - ildsjæle - spiller en vigtig rolle i arbejdet for at sætte klimatilpasning på dagsordenen lokalt og i institutioner. Det er et gennemgående resultat i et nyt norsk forskningsprojekt om potentialer og barrierer for klimatilpasning i Norge (PLAN-projektet).

Resultaterne af forskningsprojektet præsenteres i det norske magasin for klimaforskning KL!MA.

Forskningsprojektet handler om processen: hvordan og hvorfor folk tilpasser sig, og hvad slags tilpasning der prioriteres. Det handler altså ikke om de tekniske aspekter ved tilpasningen.

Resultater af forskningsprojektet
Et tværgående resultat af forskningsprojektet er, at enkeltpersoner har stor betydning for, om klimatilpasning kommer på dagsordenen.

Den viden er så afgørende ny inden for forskningen i klimatilpasningsprocesser, at forskerne nu introducerer begrebet ”ildsjæl” i faglitteraturen, for ordet kan ikke oversættes til engelsk.

Forskningsresultaterne fra Norge viser, at menneskers subjektive opfattelse af verden er central for, om klimatilpasningsprocesser gennemføres eller ej.

Behov for at kende folks subjektive opfattelse
Klimatilpasning er en udfordring for nogle – faktisk mange - menneskers virkelighedsopfattelse og værdisyn. Men visse grupper – som f.eks. fiskere, der er vant til tilpasse sig ændringer i forekomsten af fisk – ser ikke klimaændringerne som et problem.

Det er vigtigt at kende menneskers subjektive opfattelser, når man skal gennemføre forandringsprocesser, forklarer lederen af PLAN-projektet Karen O´Brien.

”Der er behov for at lære om folks subjektive opfattelse af verden, om hvordan de opfatter klimaændringer, og om hvad de lægger vægt på, for at forstå deres respons, mangel på respons og de konflikter, der opstår. Der er forskel på at have kapacitet til at tilpasse sig og så faktisk at gøre det,” siger lederen af PLAN-projektet Karen O´Brien til magasinet KL!M.

PLAN består af seks delprojekter
PLAN-projeket består af seks delprojekter om så forskellige emner som kystsamfundene i Nordnorge, en fjeldbygd, elforsyningen, byplanlægning samt betydningen af værdier for klimatilpasningen.

Af centrale resultater fra delprojekterne kan nævnes:

• Fiskere ser ikke klimaændringerne som et problem, da de vant til at tilpasse sig til ændringer i forekomsten af fisk.
• Bønderne er mere bekymrede. Deres bekymring går på, at der kan komme tørrere somre og fugtigere efterår.
• Til trods for høj velstand, solide institutioner og demokratiske politiske processer i Norge er klimatilpasningen langt fra en enkelt og overskuelig proces. Det, der kommer ud af processerne, er sjældent nøje planlagt eller retfærdigt over for alle de grupper, det berører.
• Beslutningerne om el-nettet i Norge er kortsigtede og snævert økonomisk forankrede. Svenskerne tænker derimod bredere og mere langsigtet - for eksempel ved at sikre elforsyningen mod ekstremvejr.
• Inden for byudvikling og byplanlægning forhindrer en uklar ansvarsplacering effektiv klimatilpasningen.

Interviewet i KL!MA med lederen af PLAN-projektet Karen O’Brien og omtalen af de seks delprojekter kan læses her.  

Om Kl!MA
KL!MA udgives af CICERO – Senter for klimaforskning i Norge. Det behandler bredt problemstillinger indenfor klima og klimatilpasning både i Norge og i resten af verden. Det udkommer seks gange om året.  

 Om PLAN-projektet
Responding to Climate Change: The Potentials of and Limits to Adaptation in Norway (PLAN) er et forskningsprojekt til 26,8 millioner norske kroner for perioden 2007-2011. Resultaterne vil blive publiceret i bogform i løbet af efteråret 2011.